Annonce
Debat

Når jeg bliver gammel

Lars Stampe. Arkivfoto
Annonce

Debat: Det er godt, at der er kommet fokus på vore gamles forhold på plejecentrene.

En skam dog, at der skulle en corona-pandemi til, for at vi fik øje på det, når netop omsorgen for de gamle burde være en del af hverdagen for os alle.

Det er godt, at niveauet for plejen og omsorgen er kommet i fokus. Det er mindre godt, at vores indsats næsten alene går på at finde en synder og ansvarlig for den ringe moral og omsorgssvigt blandt personale og ledelse de steder, hvor niveauet er chokerende dårligt – og gøre det til et kendetegn for alle plejehjem.

Det er noget skidt, for jeg ved, at plejepersonalet langt de fleste steder yder en stor og respektfuld indsats.

Jeg ved, at der er plejecentre, hvor det er bedre end andre steder - men det må ikke få os til alene at se snæversynet på de ansatte som syndebukke.'

Samtidig med at vi udbetaler milliarder og atter milliarder til at imødegå de økonomiske og menneskelige skadevirkninger af corona-pandemien, mener jeg, at vi som samfund bør se på den medmenneskelige krise vi står i, i vores velfærdsoverbevisning.

Det hjælper ikke at skrive velfærds-Danmark, når det ikke omfatter vores svageste samfundsborgere. Vi må have en pulje til at udvikle det nye normal – ikke bevidstløst søge tilbage til modeller, der er fejlbehæftede.

Omsorgskatastrofen har stille, men sikkert sneget sig ind i os. Ingen kan sige sig fri for et medansvar. Ude af øje, ude af sind, er et ordsprog vi har affundet os med og ser som en acceptabel tilstand.


Det hjælper ikke at skrive velfærds-Danmark, når det ikke omfatter vores svageste samfundsborgere. Vi må have en pulje til at udvikle det nye normal – ikke bevidstløst søge tilbage til modeller, der er fejlbehæftede.

Larsd Stampe, byrådsmedlem (S)


Hvor mange af os kender et plejecenter, en vuggestue eller en børnehave indefra ? Måske burde vi stille krav om, at alle samfundets beslutningstagere havde mindst en tre-dages praktik i de forskellige typer at sociale institutioner. Ikke rundvisninger – men arbejdsdage.

Så kunne vi måske undgå at endnu en minister skal bruge tid på at komme til bunds i endnu et svigt. Fælles for resultatet af nærmest alle reguleringer har været, at endnu mere tid er gået med kontrol – som alene kunne tages af de timer og den økonomi, der var medvirkende årsag til svigtet . Og midt i det forventes det, at borgerne får yderligere omsorgstimer - og højere plejekvalitet. Det sker ikke – før personaletimerne følger med.

Jeg har det selv sådan, at hvis jeg presses tilstrækkeligt over længere tid, begynder jeg at tænke på, hvordan jeg bedst kommer ud af det, hvordan undgår jeg at blive kørt psykisk ned - hvordan kommer jeg nemmest over eller uden om det.
Det er ikke fordi jeg er blevet et ringere menneske, eller at jeg har glemt, hvad jeg står for, - men ganske enkelt et forsøg på at overleve. Jeg tænker, at det er det samme, vi udsætter de mennesker for, der passer på - og yder omsorg for - vore ældre og børn, handicappede og psykiske syge.

Jeg tænker, ikke at endnu stor udredning, rapport og afrapportering er vejen frem.

Jeg tænker, at med flere kvalificerede personaletimer end i dag, så vil der også være plads til indføre selvkontrol blandt kolleger og ledelse. Hvis vi gør vores besluttede værdier synlige – lige så synlige som budgettallene - og skaber en indlysende sammenhæng mellem disse, så bliver der ikke brug for kritiske undersøgelser, men skabes udviklende rapporter, der laver brugbare manualer, der kan omsættes i bedre pleje.

Og jeg tror, at kommunale institutioner kan gøre det lige så godt som andre - hvis de får de samme muligheder og redskaber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Brand i udhus i Thyborøn

Vestjylland

Livreddere gør op med myte

Lemvig

CrossEyes i Lemvig har fået mere plads

Annonce