Leder

Når man ødelægger nogens hjem, bør man i det mindste sikre åbenhed og en lynhurtig sagsbehandling

For de berørte mennesker på strækningen er der ingen tvivl om, at en placering i jorden frem for 35 meter over den er at foretrække.

For en række borgere sydvest for Holstebro blev måneders frygt i går afløst af afmagt. Efter lang tids hemmelighedskræmmeri fra Energinet - og dermed Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet - om de konkrete planer for linjeføringen af en ny el-forbindelse, blev det i går offentliggjort, hvor den forventes at ende. Den udskældte 170 kilometer lange forbindelse fra Idomlund til grænsen bliver både synlig og markant i landskabet. Som du kan læse i dagens avis, placerer planerne det nye kabel tæt på flere ejendomme her i området, og beboerne er selvsagt kede af udsigten til stærkstrøm i baghaven.

Infrastruktur i den skala kan ikke anlægges uden at genere enkelte borgere. Men det må altid være ambitionen at finde den optimale løsning - også for de mennesker, som tilfældigvis har deres liv lige der, hvor planerne rammer. På hele strækningen har der været protester og krav om, at strømmen lægges i kabler i jorden i stedet. Det kommer ifølge planerne kun til at ske på 25 af de 170 kilometer - primært i naturområder, hvor der ikke bor mennesker.

På den udlagte strækning er omkring 700 lodsejere så tæt på kablet, at de sandsynligvis kan tilkendes erstatning for generne. Endnu flere ved stadig ikke, om de er købt eller solgt, da det jo endnu kun er et forslag til en placering. Der vil helt sikkert komme indsigelser, og dermed kan andre lodsejere endnu ikke ånde lettet op, selv om de konkrete planer giver en idé om, hvor projektet ender. For de berørte mennesker på strækningen er der ingen tvivl om, at en placering i jorden frem for 35 meter over den er at foretrække. Når man af økonomiske årsager har set bort fra den mulighed, skylder man fuld åbenhed og en hurtig afklaring, så alle berørte kan komme videre.

Indtil nu er har projektet været blottet for menneskelige hensyn. Reelt har flere tusinde været stavnsbundet, og når planerne utvivlsomt ender med at ødelægge nogens hjem, bør man i det mindste sikre åbenhed og en lynhurtig sagsbehandling.

Chefredaktør Søren Egebjerg Pedersen. Foto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce