Annonce
forside

Næse på vej til fiskeriminister for nøl med østers

Juni sidste år indgik hele Folketinget en aftale om skærpede regler for muslinge- og østersfiskeriet i Limfjorden. (Arkivfoto).

For nylig afviste fiskeriministeren, at hun har været for langsom med lovgivning, men det mener støtteparti.

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) tildeles en næse, fordi det har taget for lang tid med lovgivning, der skal begrænse antallet af kvoter for muslinger og østers.

Det siger støttepartiet Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet torsdag samstemmende.

- Hun skal have en næse, fordi hun har indrømmet, at arbejdet med lovgivningen kunne være gået hurtigere. Dermed kunne vi have undgået den hamstring af kvoter, vi har set, siger fiskeriordfører Ib Poulsen (DF) til TV Midtvest.

Fiskeriministeren afviste på et samråd for nylig, at hun har været for langsom i optrækket. Hun mener, at partierne ikke har oplyst hende tids nok om deres ønske.

- Jeg skulle bare have vidst det, I skulle bare have bedt mig om at gøre det, sagde Eva Kjer Hansen i samrådet.

Socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon Kollerup, mener dog, at ministeren er blevet gjort opmærksom på ønsket om hurtigere implementering.

- Det er gået ekstremt langsomt, siger han.

Det ventes, at også SF og Enhedslisten vil gå med i beslutningen om at tildele Eva Kjer Hansen en næse.

Onsdag i næste uge holder Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget møde, hvor næsen kan uddeles.

Juni sidste år indgik hele Folketinget en aftale om skærpede regler for muslinge- og østersfiskeriet i Limfjorden.

Det skulle hjælpe de små fiskere og stække storfiskerne, der også kaldes kvotekonger.

Men reglerne trådte først i kraft et halvt år efter i december.

Derved nåede en storfisker at få tildelt kvoter til at fiske blåmuslinger og østers, så hans kvoter oversteg loftet, som parterne aftalte.

Også Ib Poulsen fremhæver, at partierne rykkede for at få ført lovgivningen ud i livet hurtigere. Men det afviste ministeren på samrådet at have hørt om.

- Alle fiskeriordførere, fem til syv stykker, kan huske, det ønske blev fremført allerede i sensommeren. Når hun stædigt holder fast i, at vi taler usandt, så bliver vi nødt til at stå fast, siger Ib Poulsen til TV Midtvest.

Eva Kjer Hansen valgte selv at trække sig som miljø- og fødevareminister i februar 2016, da De Konservative havde mistet tilliden til hende i forbindelse med beregningerne om Landbrugspakkens betydning for miljøet.

Ministeriet oplyser torsdag, at Eva Kjer Hansen er på ferie og derfor ikke ønsker at udtale sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

21-årig måtte ikke køre bil

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce