Annonce
Danmark

Natrestauranter: Stop alkohol til unge under 18 år

Når unge har festet i gaderne, ligger der tit glas og emballage næste dag, siger Horesta, der er enig med spiritusbranchens organisation, VSOD, i, at det ville være en god idé at forbyde alt salg af alkohol til unge under 18. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Det går ud over nattelivets beværtninger, når 16-årige slingrer rundt i gaderne med alkohol, de har købt i døgnkiosker og butikker, mener brancheforeningen Horesta.

Sundhed: Spiritusbranchen har meldt klart ud: Det skal være forbudt for unge på 16 og 17 år at købe alkohol. Det er nattelivets restauranter, barer og diskoteker i brancheforeningen Horesta enige i. Der skal bremses op for de yngstes lovlige druk:

- Det er et stort problem i København og andre store byer som Aarhus, Odense og Esbjerg, at unge på 16 og 17 år drikker, larmer og smadrer glas i gaderne, siger Jesper Bengtson, der er sekretariatschef for Horesta Natteliv.

Han er også chef for Horestas regionale enheder og er dermed tæt på, når natrestauranterne, kommunerne og politiet i bevillingsnævnene udstikker rammer for et festligt natteliv, der ikke generer naboerne og de handlende.

- Det er et fint samarbejde, men problemet med de unges druk kan man ikke regulere lokalt, for det er jo fuldt lovligt, at unge på 16 og 17 år køber alkohol i kioskerne og holder fest i gaderne. Og politiet har ikke ressourcerne til at holde orden i gaderne. Vi bliver simpelthen nødt til at få hjælp fra politikerne i Folketinget, siger Jesper Bengtson.

Annonce

Det siger loven

Unge på 16 og 17 år må købe alkohol med en styrke på under 16,5 procent i butikkerne. Men ikke på barer, diskoteker m.v. Her siger restaurationsloven: "På serveringssteder er det forbudt enhver at servere eller lade servere ... stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år".

Unfair konkurrence

Derfor ser Horesta gerne, at alkohol forbeholdes voksne mennesker over 18 år også i butikkerne. Det er allerede tilfældet i restauranter, barer og diskoteker, for her gælder restaurationsloven.

- Det er stærkt konkurrenceforvridende, at vi holder lovens regler på restauranterne og ikke serverer alkohol til unge under 18. Samtidig kan de samme unge købe alkohol i en døgnkiosk hele natten og feste på gaden, siger Jesper Bengtson.

Han oplever også, at det i nogen grad er Horestas medlemmer, der får balladen, når gaden flyder med emballage og knust glas næste morgen:

- Vi rydder op

- Nattelivsvirksomheder går ofte længere, end de skal og er forpligtet til, når det kommer til at tage ansvar. Og det gør de, fordi det i sidste ende er deres virksomhed, som betaler prisen for beboernes frustrationer over nattens gæster. Mange af vores medlemsvirksomheder klarer en stor del af oprydningen for at bevare et godt forhold til naboerne. Desuden investerer de i at skabe ansvarlige rammer for de unges fest - selvfølgelig uden alkohol, siger Jesper Bengtson.

Hvis ikke der kan opnås politisk opbakning til at stoppe salg af alkohol til unge under 18 fra butikkerne, har Horesta en anden idé:

- Man kunne overveje en tidsbegrænsning, så butikkerne ikke måtte sælge spiritus efter klokken 18, siger, foreslår Jesper Bengtson.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Vores demokrati betaler prisen for Big Techs angreb på de lokale annoncekroner

I dag melder Jysk Fynske Medier ud, at mediehuset skal spare 117 mio. kr. i 2020 - samlet 228 mio. kr. fra 2022. En udmelding, der gør ondt på alle os, der er af den opfattelse, at journalistisk redigerede medier er en af grundpillerne i vores demokrati. Situationen er ikke unik for Jysk Fynske Medier. Sparerunden er en øvelse, vi desværre har set alt for mange af de senere år – fordelt over hele landet både lokalt, regionalt og landsdækkende.Besparelserne kommer som konsekvens af en medie- og annonceudvikling, der disse år rammer de lokale og regionale medier ekstra hårdt. Annonceomsætningen bevæger sig i store linjer fra print til digital, og fra de danske medier til techgiganter som Facebook og Google. I 2018 stod de to giganter for 61 procent af den danske annonceomsætning på internettet. Ikke mange ører af den indtjening er ført tilbage til og investeret i dansk indholdsholdsproduktion og journalistik. Og det har konsekvenser.En betydelig del af Facebook og Googles omsætning kommer fra lokale servicevirksomheder og den lokale detailhandel. Det er penge, som tidligere blev brugt på annoncering i lokale ugeaviser og lokale dagblade og som på den måde var med til at finansiere den lokale presse og dermed støtte det lokale demokrati. Ved årtusindskiftet havde de lokale og regionale ugeaviser på landsplan en print-annonceomsætning på knap 2,9 mia. kr. I 2018 havde samme medier en annonceomsætning på 1,24 mia. kr. Det svarer til et fald på 58 procent. Og alene fra 2017 til 2018 faldt annonceomsætningen med 154 mio. kr.Tilsvarende tendens ser vi for de regionale dagblade, der i 2014 havde en annonceomsætning på knap 425 mio. kr. I 2018 talte kasseapparatet bare 233 mio. kr. Det er dybt bekymrende tal, fordi det som bekendt alene er annoncekroner, der finansierer de lokale ugeaviser – og i nogen grad de regionale dagblade. Og på trods af, at mange i dag får deres nyheder fra diverse digitale kanaler, så er der fortsat flere end 2 millioner danskere, der ugentligt læser den lokale ugeavis på print.Annonceudviklingen har afledte konsekvenser og medfølgende udfordringer, som den danske mediebranche og efter bedste evne navigerer efter. Derfor er det mere end vigtigt, at vores folkevalgte politikere til foråret, når medieforhandlingerne begynder, ikke misser betydningen af noget af det allermest nære og demokratiske, vi har: De lokale og regionale medier.I medieaftalen 2019-2023, indgået af VLAK-regeringen i juni 2018, blev der givet en tiltrængt støtte til og fokus på betydningen af lokale og regionale medier. Klart og tydeligt endda. Det lød blandt andet, at det var en prioritet at sikre en bedre balance mellem landsdækkende og lokale samt regionale medier. Et konkret initiativ lød, at der fra og med 2020 skulle etableres en ny demokratistøttepulje med henblik på at støtte distrikts- og ugeaviser. Kontant lød støtten på 25 mio. kr. øremærket de lokale ugeaviser.Siden aftaleindgåelsen 2018 har vi imidlertid fået en ny regering og et flertal i Folketinget imod den nuværende medieaftale. Derfor er puljen med de 25 mio. kr. til ugeaviserne ikke blevet ført ud i livet. Det nye politiske flertal i Folketinget betyder forhåbentligt ikke, at de lokale og regionale medier ikke kan se frem politisk opbakning i et nyt medieforlig. Detaljen er bare, at vi endnu ikke ved, om det er tilfældet. Og mens vi venter, så bliver situationen for de regionale og lokale aviser samt ugeaviserne bare værre og værre.S-regeringen har kommunikeret et gentagende og tydeligt fokus på og ambitioner om at styrke det danske demokrati. At man vil sikre betingelserne for tillid til vores institutioner. Vi minder i den sammenhæng om, hvilken betydning de lokale og regionale medier har for nærdemokratiet, sammenhængskraften og det, der vedrører os alle - vores fælles hverdag.Derfor er det også glædeligt, at fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til fagbladet Journalisten har udtalt: ”Regeringen lægger meget stor vægt på, at et stærkt lokalt demokrati også kræver en stærk lokal og regional presse. At vi har en lokal presse, der også kan dække det lokale politiske liv og sikre dækning af beslutningerne på rådhuset og i regionerne.”Journalistiske vagthunde er vigtige, men de lokale ugeavisers og dagblades store betydning ligger også i at skildre de begivenheder, der berører borgernes hverdag. Det kan være alt fra foreningslivet, kriminalitet i lokalområdet, åbningen af nye butikker, kulturarrangementer og sportsaktiviteter til de politiske debatter i kommunalbestyrelsen. Alene de godt 200 lokale ugeaviser i Danmark er forskellige både i redaktionelt omfang, oplag og prioritering af indhold, men de har hver for sig en vigtig rolle at spille i lokalsamfundene.De lokale og regionale medier skal tilpasse sig markedet og udvikle deres journalistiske og kommercielle produkt. Måske ugeaviserne i fremtiden skal udkomme i nye formater og på nye platforme. Tro os, forretningsmodellerne vendes, drejes og testes over hele landet. De svindende redaktioner og mediehuse kæmper. Viljen er der. Men det er ikke nok.Det er tvingende nødvendigt, at der fra politisk hold er fokus på betydningen af lokale og regionale medier, og at rammevilkårene for et mangfoldigt medielandskab opretholdes i en ny medieaftale. Lokale og regionale medier er en afgørende betingelse for et tillidsfuldt (lokalt) samfund og et velfungerende (lokalt) demokrati.Kilder: Mediernes annonceomsætning, side 9, kilde: Det Danske Reklamemarked 2018, IRM. Omregning til faste priser: Danmarks Statistik, Forbrugerprisindeks (basisår: 2015). Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.Annoncestatistik dagblade 2017 – 2019Annoncestatistik dagblade 2014 – 2016

Annonce