x
Annonce
Danmark

Natsigte tages i brug mod løbsk mårhundebestand

Flemming Højer/Ritzau Scanpix
Grønt lys til danske jægere for natsigte i kampen mod de invasive rovdyrarter mårhund og vaskebjørn.

Bestanden af invasive mårhunde vokser massivt og udgør en stadigt større trussel for fugle, padder og krybdyr.

Annonce

Derfor giver miljøministeren nu jægere mulighed for at bruge natsigte til at jage de nataktive rovdyr.

- Invasive rovdyr presser en række af vores i forvejen sårbare og truede arter som strandtudse og agerhøne. Derfor har jeg givet grønt lys til, at jægere kan få dispensation til at bruge natsigte mod mårhund og vaskebjørn, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

Jægerne har presset på i flere år for at få lov at montere natsigte på jagtvåben i kampen mod mårhunden.

Miljøministeren er på vej med en ny forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn. Men da mårhunden formerer sig i foråret, vil Miljøstyrelsen allerede nu give jægerne mulighed for dispensation til natsigte.

Både Danmarks Jægerforbund, Dansk Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse bakker planen op.

Den nye forvaltningsplan ventes klar i slutningen af februar. Heri ventes yderligere tiltag for at begrænse udbredelsen af de tre arter herhjemme.

Mårhundens vækst er på bare få år kommet nærmest ud af kontrol.

I 1995 var der registreret under ti mårhunde i Danmark.

Sidste år blev der skudt omkring 3000. Men om fem-ti år forventer man, at der er 30.000 mårhunde, hvis udviklingen fortsætter.

Vaskebjørnen forekommer derimod langt mere sporadisk i den danske natur. Men den bærer til gengæld på en farlig parasit, som kan smitte til mennesker.

Parasittens æg kan via dyrets afføring vandre rundt i menneskers krop og give hjerneskader, som kan være dødelige.

For at en jæger må bruge natsigte på jagtvåben, skal det være tilladt efter både Justitsministeriets og Miljø- og fødevareministeriets regler og praksis.

Det betyder, at jægeren skal søge tilladelse både hos politiet og Miljøstyrelsen. Tilladelse hos Miljøstyrelsen søges ved at sende en ansøgning.

Tilladelse hos politiet søges gennem politiets online ansøgningssystem.

/ritzau/

Se pressemeddelelsen her
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kendte navne til klimamøde for børn

Erhverv

Akvarium bløder under lukning

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Lemvig

Politiet jagtede bil i Klosterheden

Lemvig

Kommunen går fortsat fri af corona

Annonce