Annonce
Læserbrev

Natur. Falsk reklame for urørt skov

Debat: Andreas Petersen (AP) fra organisationen ” Verdens Skove” påstår i Holstebro Dagblad den 7. december, at produktionen af energiflis går ud over dyre- og plantelivet i vore skove.

Han nævner, at der ”kun” er 3,4 kubikmeter dødt ved pr hektar i vore skove, og at dødt ved er en vigtig pegepind for, hvor god skovens naturtilstand er.

For det første er 3,4 kubikmeter pr hektar egentlig ret meget. Tallet stammer fra en opgørelse til EU fra Københavns Universitet over træ, der er efterladt i skoven som dødt ved over ti centimeters tykkelse; formentlig for at bedømme, hvor meget der KUNNE have været anvendt som gavntræ.

Det kan ikke bruges som en opgørelse over, hvad der er til rådighed for veddestruerende insekter og svampe i skoven. For både stubbe, rødder og grene omsættes jo også. Alene rødder og grene udgør 20 procent af den vedmasse på 2.500.000 kubikmeter, der skoves årligt, og hertil kommer træet i stubbene. Da omsætningen af træet tager mindst 20 år, skal den mængde, der årligt efterlades, ganges med 20 for at kunne sammenlignes med de 3,4 kubikmeter. Det samme gælder den årlige tilvækst på de 13.000 hektar, der allerede er udlagt som urørt skov.

For vores skovareal på 600.000 hektar ligger der derfor minimum 14.000.000 kubikmeter til insekter og svampe - eller i gennemsnit 23 kubikmeter pr hektar. Hertil kommer hvert år over én million kubikmeter energitræ og brænde, der ligger til tørring i insekternes sværmningstid. Der er altså allerede nu umådelige mængder af mad til insekter og svampe.

På EU's lister i habitatdirektivet over arter, der regnes for truede på hele EU's areal, er der 84 arter i Danmark. Heraf er ingen svampe. Og kun to arter - en bille, eremit, samt en få millimeter stor Stellas mosskorpion - er afhængig af urørt skov eller dog noget i den retning, idet de lever i smuld i rådhuller i meget gamle træer. Det lille antal truede arter skyldes for eksempel at arter, der er sjældne i Danmark, udmærket kan være helt almindelige andre steder i EU, fordi Danmark er lille og ligger på grænsen af udbredelsesområdet for rigtig mange arter.

Når AP skriver: (for) ”meget energiflis går ud over dyre- og plantelivet” skal man lige være klar over, at det drejer sig om biller og svampe. For skovens fugle og pattedyr har aldrig haft det bedre. En håndfuld af skovens dagsommerfugle har været i tilbagegang, og det gælder også de lyskrævende urter, som for eksempel vilde violer, som disse sommerfugles larver lever på. Tilbagegangen skyldes især ophør med gammeldags landbrugsdrift og komfurbrænde-lavskovsdrift i skovene. Mørk, urørt skov vil her gøre skade, ikke gavn. Alligevel forlanger Danmarks Naturfredningsforening og Verdens Skove gang på gang 75.000 hektar urørt skov.

Det er uforståeligt, at de 13.000 hektar, et areal som Samsø, der allerede er udlagt til urørt skov, sammen med de mange ”evighedstræer ” ikke skulle være nok. Når de skovlevende ud af vores cirka 8000 bille- og svampearter har overlevet selv verdenskrigene, hvor hver en tændstik blev udnyttet, er forholdene nok slet ikke så tossede. Især da trusselsniveauet for bestandene af biller og svampe generelt er dårligt undersøgt, fordi kun ganske få eksperter kender de sjældne arter.

Annonce
Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Der er meget at hente her

Lige i tiden er der fokus på sygefraværet på offentlige arbejdspladser, fordi der sendes en del statistik ud for området af den liberale tænketank Cepos, og det er også blevet behandlet på forskellig vis her i avisens spalter. Bemærkelsesværdigt er det såmænd ikke, at de vestjyske kommuner ligger i den gode ende af den slags statistikker. Men overraskende er det måske nok, at der for eksempel inden for plejepersonalet er hele fem dages sygefravær om året i forskel på for eksempel Struer og Lemvig kommuner med Lemvig som den, der er blandt de kommuner, der har færrest sygedage om året. Her ser man på gennemsnitstallet, og det er altså rigtig mange dage, når man ganger op med antallet af personaler inden for plejesektoren. Var der blot 100 ansatte, så var det 500 dage - eller hen ved 10 ugers arbejde, der er til rådighed. Det gør altså en forskel, når man skal regne udgiften ud til sådan en sektor. Man kan også studse over, at der er kommuner, der har langt over 20 sygedage pr. medarbejder i gennemsnit om året, hvor andre har mindre end det halve. Og selv om man regner ud fra den gode ende, så er der vist ikke mange private virksomheder, der opererer med at forudse, at hver medarbejder i gennemsnit skulle have to ugers sygdom om året. Der er selvfølgelig mange facts og kendsgerning bag disse tal, så man ikke "bare lige" kan overføre fra det ene fag til det andet. Der er jobs, som vil give flere sygedage, fordi man er i kontakt med syge mennesker, og det er hårdt og stressende. Men alligevel er det en markant forskel. Det er i hvert tilfælde noget, enhver kommunalpolitiker må tænke meget over, da der her virkelig er nogle penge at investere i bedre arbejdsmiljø med mere, hvis de bliver betalt tilbage med, at medarbejderne er mindre syge. Når man ser ud over landet, så er det vist ikke en fordom, at man føler sig mere forpligtet til at møde op på arbejde jo længere, man er væk fra de store byer. Det skyldes også, at der er mindre enheder, hvor man føler sig forpligtet af fællesskabet, og man kender den, der skal arbejde hårdere, når man bliver hjemme. Det er ret opdragende. Til gengæld er mindre enheder også mere sårbare i statistikkerne, når man taler langtidssyge, da blot en enkelt af dem kan påvirke statistikken ret meget. Derfor kan statistik ikke bruges til alt, men de her statistikker er mere end en tanke.

Annonce