Annonce
Debat

Naturen er trængt - også i Lemvig Kommune

Arne Noe. Pressefoto

Læserbrev: Som andre steder i Danmark og kloden rundt bliver vores fælles natur presset af menneskers inddragelse og forvaltning af naturlige levesteder for planter og dyr. Og den tilbageværende natur bliver mere og mere opdelt og usammenhængende, så arterne får stadigt sværere ved at leve og spredes.

Den oprindelige mangfoldighed svinder ind i takt med, at naturen må give fortabt i denne benhårde interessekonflikt. Heldigvis er der en hurtigt voksende folkelig forståelse for, at den alarmerende udvikling ikke kan fortsætte. Vi må give naturen mere plads og et mere sammenhængende udtryk, så planter og dyr igen får mulighed for at vandre rundt og slå sig ned på ideelle levesteder.

I det lys er det derfor også uhyre vigtigt og glædeligt, at Planloven pålægger Lemvig Kommune – som alle andre kommuner i Danmark, at udpege områder til ”Grønt Danmarkskort”.

Udpegningen skal omfatte naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Målsætningen for ”Grønt Danmarkskort” er nemlig at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder inden for kommunen og på tværs af kommunegrænser.

Det drejer sig således om at udpege et ”Grønt Danmarkskort”, der skaber sammenhæng mellem naturarealer, som ellers er adskilt af åbent land, bymæssig bebyggelse eller infrastruktur. Sammenhængende naturarealer giver bedre muligheder for, at dyr og planter kan sprede sig mellem naturområder.

Med ”Grønt Danmarkskort” følges der op på EU’s mål om at standse tabet af biodiversitet i 2020.

I SF finder vi, at Lemvig Kommunes udpegning af arealer til ”Grønt Danmarkskort” ikke er dækkende.

Her bør også inddrages området fra Bonnet til Flansmose ved Dybe med de mange moser og dødishuller og med udspring for hele fem å-løb. En udpegning af dette område til ”Grønt Danmarkskort” vil gennem de grønne korridorer, som å-løbene udgør, sikre en sammenhæng mellem kommunens to store naturområder, Klosterheden og Tangen, og samtidig en sammenhæng mellem alle de utallige små naturområder, som moser og dødishuller i området er en væsentlig del af.

Lemvig Kommune er på vej til at sende ”Grønt Danmarkskort”, som skal indgå i den nye, reviderede kommuneplan 2021-29, i offentlig høring, så borgere og foreninger kan kommentere forslaget.


I SF vil vi ufortrødent forfølge denne strategi, og derfor er vores holdning også krystalklar: Området fra Bonnet til Flansmose skal med på Lemvig Kommunes ”Grønt Danmarkskort”.


Ved den politiske behandling har vi i SF-gruppen taget forbehold, da vi har den holdning, at forslaget ikke er vidtgående nok. Der skal simpelthen mere til, hvis vi skal have skabt de rette muligheder for at give den lokale natur ny luft. Denne holdning er i øvrigt ikke ny.

Allerede i vinteren 2007-08 deltog jeg i et netværksarbejde, der havde til opgave at udforme mål og visioner for ”Fremtidens natur i Lemvig Kommune”. En af arbejdsgruppernes konklusioner lød dengang: ”Sammenhængen mellem naturområderne i kommunen kan udvikles gennem en strategi for at oprette spredningskorridorer, oprette forbindelseskorridorer og udvikle eksisterende korridorer. Vandløbene udgør et naturligt netværk af spredningskorridorer, og opgaven bliver at forbinde disse over vandskel.”

I SF vil vi ufortrødent forfølge denne strategi, og derfor er vores holdning også krystalklar: Området fra Bonnet til Flansmose skal med på Lemvig Kommunes ”Grønt Danmarkskort”. Først og fremmest til gavn for flora og fauna. Men så sandelig også til gavn for lokalbefolkning og turister, som dermed får mulighed for at opleve - og leve i og af en overdådig natur, der gavmildt deler ud af sine mange fortrin og gaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce