Lemvig

Naturopretning skal gavne klimaet

Vandstanden er hævet og flere søer er skabt i området. Det skal alt sammen gavne klimaet. Foto: Benny Gade
Klimaprojekt ved Damhus Å er det første af sin slags i Lemvig kommune, men der kan være flere på vej

Møborg: To kilometer af Damhus Å er nu blevet naturgenoprettet, men det er ikke for naturens skyld. Det handler tvært imod om klimaet.

- Formålet med lavbundsprojektet er at stoppe en del af CO2-udledningen. Det er det første sted i kommunen, vi gennemfører et lavbundsprojekt, siger biolog Jane Groos, Lemvig Kommune, der har været tovholder på projektet.

Gamle vådområder, der bliver drænet, frigiver samtidigt CO2 og andre gasser, der kan påvirke klimaet. Derfor er målet med lavbundsprojekterne at hæve vandstanden i et område og dermed bremse udviklingen.

- Det havde vi en god mulighed for at gøre her. Det gammel mosejord, og nu sætter vi så den tørveholdige jord under vand og tilbageholder klimagasserne, siger Jane Groos.

Området rummer et tidligere dambrug, hvor en opstemning af Damhus Å sikrede, at det nødvendige vand altid var til stede. Nu er opstemningen fjernet, men samtidigt har man bremset vandløbet ved at genslynge den to kilometer lange strækning. Åen er kommet højere op i terræn, interne grøfter er lukkede og dræn fra de omkringliggende marker er ændrede, så de fremover udleder til overfladejorden og ikke direkte ud i vandløbet.

- Holstebro Kommune har valgt at genslynge en lille grøft på deres side af åen og skabe et sandfang for at eliminere udledningen af okker, fortæller Jane Groos.

Der er også anlagt fem søer langs åen, og driften på de omkringliggende arealer er ændrede, så der fremover kun må afgræsses. Der er slut med at pløje eller lægge jorden om, sprøjte eller gødske. Derfor vil projektet også tilbageholde en del kvælstof, der ikke vil belaste vandløbet fremover, men det har ikke været hovedmålet med at genoprette de 32 hektar jord. Det handler om klimaet.

- Projektet her kan tilbageholder 430 tons klimagasser om året, siger Jane Groos velvidende, at det ikke redder klimaet i sig selv.

- Når vi ser på CO2-udslippet, må vi regne med princippet "mange bække små". Projektet her indgår i det nationale regnskab for CO2 og vil indgå som en del af landbrugets bidrag til at nedbringe udslippet, siger Jane Groos.

Projektet er betalt af EU og staten. EU har betalt broderparten med 1,7 millioner kroner. Otte lodsejere har været involveret i projektet, og de modtager en erstatning over de næste 20 år for at afstå retten til at dyrke deres jord på traditionel vis.

Området bliver formentlig ikke det sidste af sin slags i Lemvig Kommune. Administrationen har også regnet på tilsvarende projekter omkring Flynder Å og Strande Enge. Foreløbigt er det kun Strande Enge, der er på vej.

- Her skal vi i gang og håber, at vi kan gennemføre det i år 2020, siger Jane Groos.

Planen er, at den gennemførte naturgenopretning skal indvies på et senere tidspunkt, der formentligt først bliver til august.

Biolog Jane Groos, Lemvig Kommune, har været tovholder på projektet, der er den første af sin art i Lemvig Kommune. Foto: Benny Gade
0/0
Annonce
Lemvig For abonnenter

Provst om kirkerne: Måske skal vi bruge ressourcerne på en anden måde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Politikere: Vi skal arbejde videre med 10. klasse på gymnasiet

Lemvig

Politikere har lagt vejen for omdannelse af industrikvarter: Kan blive til turist-, bolig- og handelsområde

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

Lukker for flere børn i institution

Lemvig

Del af vej skyllet væk: Uvejr har skabt problemer flere steder

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Struer

Redningplanke til DSB-ansatte i knibe

Annonce