Erhverv

Netto når milepæl og åbner sin butik nummer 500

Nettos butik nummer 500 åbner torsdag i Carlsbergbyen i København. Butikken er også en del af Nettos nye koncept, der blandt andet har fokus på indretning, nye farver, frugt og grønt og nemme måltider.

Ifølge kender i detailhandel er Netto den stærke dreng i klassen. Torsdag åbner discountkæden endnu en butik.

Torsdag morgen er ikke blot en ny dag for Nettos butikker, men også et nyt kapitel i supermarkedskædens 37 år lange historie.

Netto åbner nemlig butik nummer 500, der kommer til at ligge i Carlsbergbyen i København.

- Det er en milepæl for os.

- Jeg tror ikke, at der var nogen, der havde forestillet sig i 1981, at vi ville få 500 butikker på 37 år, siger Michael Løve, direktør i Netto.

Ifølge Michael Løve skyldes Nettos position i Danmark flere årsager.

Kæden har blandt andet holdt stædigt fast i et stramt koncept med lave priser, et stærkt basissortiment og nye varer hver uge - hvilket har gjort, at discountkædens kunder er trofaste, lyder det fra direktøren.

Og Netto er den stærke dreng i klassen, lyder det fra direktør Bruno Christensen fra firmaet Detailhandels Promotion.

- Når Netto ligger, som de gør, så skyldes det, at de for mange år siden indtog positionen, som danskernes mest populære indkøbssted.

- Med 500 butikker er det Danmarks største supermarkedskæde - der er ingen af de andre, der når op i nærheden af den omsætning, som Netto-butikkerne har, siger Bruno Christensen.

Men selv om Netto stormer frem, så erkender den, at den har en stor konkurrent blandt andre discountkæder - nemlig Rema 1000.

Ifølge Bruno Christensen har Rema 1000 opnået en positiv position i de forskellige image-målinger, der har været. Netto har dog ikke det store at frygte.

- Netto har den høje troværdighed omkring lave priser, siger Bruno Christensen.

Når Netto åbner butik nummer 500, bliver det med en blanding af gamle og nye tiltag.

- Vi vil fortsætte med at holde fast i, det vi er gode til, siger Michael Løve.

- Men nogle gange skal man også forandre for at bevare, siger direktøren med henvisning til Nettos nye koncept, der blandt andet har fokus på indretning, frugt og grønt og nemme måltider.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce