Annonce
Udland

Nicaragua giver amnesti til involverede i blodige uroligheder

Inti Ocon/Ritzau Scanpix
Ny lov om amnesti i Nicaragua kritiseres for at lade betjente, der slog hård ned mod demonstranter, gå fri.

Nicaragua giver amnesti til demonstranter og politifolk, der har været involveret i urolighederne i forbindelse med protester mod landets præsident, Daniel Ortega, i april sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til søndag dansk tid.

Det står klart, efter at landets parlamentet lørdag godkendte en lov om amnesti til "alle dem, der tog del i begivenhederne, der begyndte 18. april 2018".

Den dag brød protesterne mod præsidenten ud i Nicaragua, hvilket blev håndteret hårdhændet af landets sikkerhedsstyrker.

Det fik det centralamerikanske land til at bevæge sig ind i en fire måneder lang krise.

Her blev 325 blev dræbt, mere end 20.000 blev såret, 770 blev fængslet og 60.000 flygtede fra landet. Det viser opgørelser fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder, skriver nyhedsbureauet AP.

Loven gælder ikke blot de involverede demonstranter, men lukker også for yderligere efterforskning og straffe mod de politistyrker, der var involveret i det blodige uroligheder.

Derfor mener kritikere, at loven tilgiver blodsudgydelserne begået af politiet og civile militante, der kæmpede imod de regeringskritiske demonstranter.

Politikerne i parlamentet, der kontrolleres af præsident Ortega, mener derimod, at loven stræber mod "forsoning" og "stabil og holdbar fred".

Regeringen har under forhandlinger med oppositionen lovet at løslade alle de fængslede demonstranter senest 18. juni.

I april blev 636 fanger løsladt fra fængslet. Men sigtelserne mod dem blev opretholdt, og de blev derfor placeret i husarrest og fik forbud mod at demonstrere.

FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, har tidligere skrevet på Twitter, at præsident Ortega "har forpligtelse til at garantere ansvarlighed og retfærdighed over for ofrene".

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce