Annonce
Udland

Nigel Farages Brexitparti står til storsejr ved EP-valg

Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Brexitpartiet står ifølge optællingen til godt 30 procent af stemmerne. Labour og Konservative går tilbage.

Det nystiftede britiske Brexitparti under ledelse af tidligere Ukip-leder Nigel Farage vinder europaparlamentsvalget i Storbritannien.

Med knap halvdelen af stemmerne talt op natten til mandag står Brexitpartiet således til at få godt 30 procent af stemmerne.

Omvendt står både Labour og premierminister Theresa Mays konservative regeringsparti til markant tilbagegang.

Med 14,9 procent af stemmerne står Labour til en tilbagegang på 11,4 procentpoint. Det Konservative Parti står ifølge den foreløbige optælling til at vinde 8,7 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 14,8 procentpoint.

- De oplysninger, jeg får, er, at Brexitpartiet klarer sig rimelig godt. Det ser ud til, at det bliver en stor sejr til Brexitpartiet, siger Nigel Farage til journalister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Farage siger videre, at han ønsker en rolle i brexit-forhandlingerne.

- Vi vil være en del af forhandlingsholdet.

- Hvis vi ikke forlader EU den 31. oktober, så vil det resultat, I har set for Brexitpartiet i dag, gentage sig ved et valg (til Underhuset, red.). Og det forbereder vi os på, siger han i Southampton i det sydlige England.

Liberaldemokraterne bliver ifølge den foreløbige optælling fra BBC næststørst med 21 procents opbakning. Det er en fremgang på 14,1 procentpoint.

Liberaldemokraterne har opfordret til, at der holdes en ny folkeafstemning om det britiske medlemskab af EU.

Både Labour og Konservative fik ligeledes en syngende lussing af vælgerne ved lokalvalget i England tidligere på måneden. Konservative mistede en fjerdedel af de pladser, partiet sad på i de kommunale styrer rundt om i landet.

Nigel Farage var i 2016 en af de største profiler på brexitfløjen. Han har ledet Brexitpartiet siden januar og sagde i sidste måned, at Storbritanniens politiske ledere havde forrådt befolkningen.

Det var ikke meningen, at briterne skulle deltage i europaparlamentsvalget.

Ifølge den oprindelige plan skulle de forlade EU den 29. marts. Den dato er dog blevet udskudt to gange nu, og dermed har briterne altså været tvunget til at deltage i europaparlamentsvalget.

Nigel Farage ønsker en papirløs skilsmisse fra EU - altså et "no deal"-brexit.

I sin ugentlige klumme i Daily Telegraph skriver tidligere udenrigsminister Boris Johnson fra Det Konservative Parti søndag, at ingen fornuftige mennesker vil sigte udelukkende mod et "no deal"-brexit.

- Hvis vi er modige og optimistiske, kan vi slå en god handel af med vores venner på den anden side af kanalen ("Den Engelske Kanal, red.) og komme ud (af EU, red.) på god vis og i tide - inden 31. oktober - og begynde at levere folkets håb og ambitioner, skriver han i Daily Telegraph ifølge Reuters.

Boris Johnson er bookmakernes favorit til at overtage premierministerposten efter Theresa May, som fredag meddelte, at hun træder tilbage i næste måned.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112

21-årig måtte ikke køre bil

Annonce