Annonce
Danmark

Ejendomsmægler: Udrulningen af hurtigt internet satte gang i hussalget

Ejendomsmægler Karl Peter Lyhr oplever, at huse i landområderne på Nordfyn er blevet langt nemmere at sælge, efter der er udrullet fibernet. Foto: Christian Nordholt
Indehaver af EDC i Bogense oplevede, at usælgelige huse blev salgsbare, da fibernettet blev udrullet i seks store områder på Nordfyn. Et køkken kan man forhandle om, men hvis der ikke er fibernet, går kunderne bare igen, lyder det.

Bredbånd: En revolution og et farvel til stenalderen. Sådan beskriver indehaver af EDC i Bogense, Karl Peter Lyhr, fibernettes udrulning i seks store landområder sidste år.

Før udrulningen af fibernettet, oplevede ejendomsmægleren ofte, at købere, der havde kigget på flere huse i landområderne i kommunen, afslog at komme ud til åbent hus arrangementer, når de opdagede, der ikke var hurtigt internet.

- Bredbånd er ikke noget man bare kan forhandle om, ligesom man kan forhandle om prisen, hvis køkkenet er gammelt. Med et gammelt køkken kan man sælge huset 50.000 kroner billigere. Men hvis der ikke er fibernet, går folk bare igen, siger Karl Peter Lyhr.

Han glæder sig derfor over, at hele Nordfyns Kommune efterhånden godt dækket ind med fibernet. Det er både godt for borgerne i kommune og for hans forretning.

- Når der er bredbånd, er køberskaren meget større. Mange har behov for at kunne arbejde hjemmefra, og selv ældre mennesker forventer, der er ordentligt internet i dag, så de for eksempel kan bestille medicin på apoteket online, siger ejendomsmægleren.

Årsagen til, at der ifølge Karl Peter Lyhr ikke kan forhandles, når det gælder fibernet er, at det kan være rasende dyrt at etablere som enkeltperson.

- Til informationsmødet, vi havde med Energifyn, fortalte en lokal bed and breakfast-ejer, at han havde fået et tilbud på fibernet. 272.000 lød prisen. Det er ikke noget, man bare kan købe selv, siger han.

Annonce

- Livsnødvendigt med internet

Et af de steder hvor det nye fibernet har haft en stor betydning for hussalget er mellem landsbyerne Ore og Skovby. Her købte 26-årige Mathilde Kajberg og hendes kæreste et af husene sidste sommer.

- For min kæreste betød det umådeligt meget, at der var godt internet, og han spurgte ind til det allerede, inden vi var ude at se huset. Det er vigtigt for ham, fordi han kobler computere på biler, som aflæser, hvad der er galt, når han laver mekanikerarbejde. Vi har også tre fjernsyn i huset, og Netflix er livsnødvendigt for vores fem-årige pige, siger hun.

Mathilde Kajberg spøger med, at en god internetforbindelse er så vigtig for dem, at hun ville være nødt til at forlade husstanden, hvis fibernettet røg, fordi det ville skabe kaos og panik. Men der er en smule sandhed i det.

- Den første dag vi boede her, havde vi ikke internet, fordi de tidligere ejere var kommet til tage internetstikket med. Min kæreste var meget i panik. Vi kunne ikke engang bestille pizza i flytterodet uden internet, fordi flere af de lokale pizzariaer kun tager imod bestillinger over apps idag, siger hun.

Huset blev solgt på seks dage

Det var Karl Peter Lyhr, der solgte parret det 108 kvadratmeter store hus på Middelfartvej sidste. Der var mange, der var interesserede, og huset nåede kun at være til salg i seks dage. Det er markant kortere tid, end sidst det blev solgt i 2011. Siden dengang er der sket en omfattende renovering, men salgsprisen er også steget med næsten en halv million kroner. Karl Peter Lyhr vurderer, at fibernettet har haft betydning for både huspris og liggetid.

Privat har ejendomsmægleren også haft glæde af den store udrulning af fibernet sidste år. Den forbedrede internetforbindelse har betydet, at han og hans kone, der også arbejder i ejendomsmæglerforretningen, kan nå flere ting på jobbet samtidig med, at de har fået mere fritid.

- Før måtte jeg stå på en bakke udenfor ved vores drivhus, når jeg skulle forhandle huspriser hjemmefra, fordi nettet var så dårligt. Vi kunne heller ikke tilgå EDC's systemer hjemmefra, så hvis vi afholdte åbent hus i weekenden, måtte jeg køre de otte kilometer ind til kontoret i Bogense for at tjekke om der var tilmeldinger, og så køre hjem igen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig lemviger kørte galt ved Skive

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Lemvig

Indbrud hos Bay Art under opklaring

Annonce