Annonce
Udland

Norge henter fem forældreløse børn i Syrien

Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Mandag er fem børn, hvis norske IS-mor er forsvundet i Syrien, hentet hjem. Såret dansk dreng fortsat i lejr.

Fem forældreløse børn i en lejr i Syrien er blevet udleveret til de norske myndigheder.

Et fly fra SAS er lettet fra Erbil i Irak og er mandag aften på vej til Norge med de fem børn.

Det skriver NTB og andre norske medier.

De fem børn blev hentet i lejren al-Hol.

Forældrene til børnene er en 30-årig etnisk norsk kvinde fra Oslo og en 31-årig afrikansk mand. De rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat i 2015.

Faren skal være død, mens moren er forsvundet i Syrien.

De fem børn er mellem et og fem år. De kurdiske selvstyremyndigheder i Irak bekræfter over for NRK, at børnene er overdraget til de norske myndigheder.

Kilder siger til avisen VG, at børnene blev hentet af et SAS-fly i Erbil mandag eftermiddag. SAS bekræfter over for avisen, at det flyver på vegne af det norske udenrigsministerium.

Statsminister Erna Solberg siger mandag aften, at de fem børn må skærmes og ikke blive identificeret.

- Jeg er glad for, at de trygt er på vej til Norge, børneværnet er blevet koblet på, siger hun.

- Vi ved ikke, hvilke påvirkninger de har været udsat for, men vi ved, at de fem børn har levet i meget farlige omgivelser og har oplevet ting, som børn ikke bør opleve, påpeger hun.

Hun appellerer til norsk presse om at lade børnene være i fred.

Ifølge avisen Aftenposten er de fem børn blevet passet af to norsk-somaliske søstre fra Bærum, som tidligere er beskrevet i journalisten Åsne Seierstads bog "To søstre".

Den norske efterretningstjeneste skønner, at der befinder sig cirka 40 norske børn i lejre i Syrien.

De danske myndigheder har taget kontakt til kurdiske myndigheder i Syrien med henblik på at få en såret 12-årig dreng, der er dansk statsborger i en flygtningelejr i Syrien, til Danmark.

Det fortæller Abdul Kareem Omar, der er udenrigskoordinator for de kurdiske myndigheder til TV2.

Drengen befandt sig i landsbyen Baghouz, som var Islamisk Stats sidste bastion i Syrien, da byen i marts faldt til de kurdiskledede styrker.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce