Annonce
Kultur

Nu skal eleverne lære at blæse

To lærere fra Thyholm Skole og fire lærere fra musikskolen er tilknyttet blæserklasserne. Foto: Stine Kjærside
Thyholm Skole er gået sammen med musikskolen i Struer om at starte blæserklasser op for eleverne i 4. og 5. klasserne. Målet er på sigt at skabe et nyt blæserorkester og undgå at kundskaben uddør

Struer: En lille pige løber begejstret hen til musikskolelærer Roger Torstensson.

- Hvornår skal vi have musik igen? hviner hun med entusiasme i stemmen.

Pigen, der går i 4. klasse på Thyholm Skole, bliver nok nødt til at vente lidt. Hendes klasse havde denne torsdag lige haft musikundervisning i den nye blæserklasse, der torsdag blev afholdt for første gang. Da klokken ringede ind igen efter frikvarter, var det 5. klassernes tur til at stifte bekendtskab med blæserinstrumenter som trompet, trombone og saxofon.

Der er en landsdækkende mangel på blæsere.

Carsten Esben, underviser på musikskolen

Risikerer at uddø

Traditionen med blæserklasser i Struer Kommune startede helt tilbage i 2012 på Bremdal Skole. Efter inspiration fra lignende tiltag i Holland og Tyskland gik Bremdal Skole og musikskolen i Struer sammen om at starte et orkester med elever fra skolen i skoletiden, og undervisningen både supplerede og erstattede den almindelige musikundervisning.

I år var elevtallet på Bremdal Skole dog faldet så meget, at det ikke gav mening at fortsætte med blæserklasserne, og derfor er projektet nu rykket over på Thyholm Skole, hvor i alt 56 4.- og 5. klasses-elever nu skal prøve kræfter med blæserinstrumenterne.

To lærere fra Thyholm Skole og fire lærere fra musikskolen deltager i den ugentlige undervisning af eleverne, heriblandt Carsten Esbensen. Ifølge ham startede projektet som et forsøg på at undgå at blæserinstrumenterne simpelthen forsvinder.

- Der er en landsdækkende mangel på blæsere, forklarer han.

- Den digitale musik har gjort et stort indtog, og nogle af programmerne er i dag så gode, at man virkelig skal være en kender for at høre, om en saxofon-lyd stammer fra en rigtig saxofon eller om den er lavet digitalt. I dag er der ikke mange unge, der lærer at spille på de lidt mere klassiske instrumenter som eksempelvis saxofon eller tværfløjte.

Carsten Esbensen giver et eksempel. Ved siden af sit virke på musikskolen dirigerer han Lemvig Harmoniorkester, og der er de fleste musikere 55 år eller mere.

- Vi risikerer simpelthen, at kundskaben og musikken uddør, hvis vi ikke får nogle flere til at få interesse for det, siger Carsten Esbensen.

Kommer an på øvning

Derfor starter de nu blæserklasser op på Thyholm Skole.

Alle elever fra 4. og 5. klasse skal deltage i den ugentlige undervisning, og fra dag ét udgør de et orkester, der både får undervisning i de enkelte instrumentgrupper samt i samlet flok.

Thyholm Skole har betalt lejen af instrumenterne, der tæller tværfløjte, klarinet, altsaxofon, trompet, basun samt rytmegruppe. Eleverne får altså instrumenterne med hjem og opfordres til at øve hver dag. Men hvor god kan man nå at blive på en tværfløjte på to år med en ugentlig undervisningstime?

- Det kommer an på, hvor meget de øver, siger Carsten Esbensen.

- Vi opfordrer dem til at øve ti minutter hver dag, og gør de det, så kan det sagtens gå hurtigt.

Da klokken har ringet ind, myldrer det ind med elever i det lille musiklokale. De sidder alle lidt spændte, ved ikke helt, hvad der skal ske.

De bliver først introduceret til nogle af de instrumenter, de kommer til at arbejde med de næste to år. Udover noget anderledes i skoledagen opnår eleverne gennem blæserklasserne et socialt fællesskab og kompencer indenfor musikkundskab, lydhørhed og disciplin. For hvor gode de bliver afhænger i stor grad af deres egen vilje til at øve hjemme.

Meningen er, at de elever, der bliver bidt af det, om to år kan indtræde i et frivilligt blæserorkester, så blæsermusikken består i Struer Kommune.

Alle elever fra 4. og 5. årgang skal deltage i undervisningen samt øve hjemme. Foto: Stine Kjærside
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Annonce