Lemvig

Nu skriger grisene mindre når vi kastrerer

Torben Hauskov: Nu skriger grisene mindre, end da de ikke fik lokalbedøvelse. Arkivfoto: Benny Gade.

Indgrebet varer ikke mere end et par sekunder. Men det er rart at vide, at de ikke kan mærke, at vi skærer, siger svineproducent Torben Hauskov, som netop er begyndt at lokalbedøve sine grise ved kastration.

Gudum: I et skingert skrig falder den spinkle lyserøde krop bagover. Grisepasseren holder de korte bagben i et fast greb. Det høje skrig når knapt enden af den lange staldgang, før et nyt overdøver. Kanylen er tynd som et hårstrå, men gør kortvarigt kroppen helt stiv. En tommelfinger presser roligt væske ind i to buler uden halen. Først i venstre side. Så i højre.- Det er det nye, vi skal gøre, siger grisepasserens arbejdsgiver, Torben Hauskov. Han er svineproducent og formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter.Han kigger på grisepasseren, der er i gang med at lokalbedøve et kuld grise. De er fire dage gamle. Om lidt skal de kastreres.

Hvorfor bliver grise kastreret

Kastration foretages for at forhindre ornelugt- og smag, der kan opstå, når kødet opvarmes.Ca. 5 procent af alle grise udvikler den ubehagelige smag og lugt, der blandt andet skyldes tarmstoffet skatol.90 procent af dansk svinekød eksporteres til udlandet. Mange eksportmarkeder sætter krav om kastration, og derfor kastreres stort set alle grise.

Pattegris lokalbedøves inden katration. Foto: Iben Engsig Madsen

Ny rutine i stalden

Hver uge kastrerer de 900 grise på gården uden for Lemvig. Det gør de for at undgå, at grisene udvikler ornelugt. Hidtil har de gjort det uden bedøvelse, men med efterfølgende smertelindring. Men i november gennemførte Torben Hauskov og hans ansatte et kursus i lokalbedøvelse. For 1. januar 2019 blev lokalbedøvelse forud for kastration et krav i griseproducenternes egen produktstandard, DANISH. Det betyder, at Torben Hauskov og hans ansatte nu skal lokalbedøve alle grise inden indgrebet.- Det er en ekstra arbejdsbyrde, der tager tid og koster penge, siger Torben Hauskov og peger på bedøvelsesmidlet. Det koster 70 ører per gris.- Det er en fordyrende proces. Men det er en rigtig god løsning, for det giver grisene en mindre smertefuld oplevelse, siger han.

Grisepasseren kastrerer grisen. Foto: Iben Engsig Madsen

Kastration er smertefuldt

Pattegrise er højlydte ved selv de mindste løft. De kan ikke lide at blive rørt af mennesker. Men ved kastration uden bedøvelse er skrigene anderledes. Det fortæller Mette S. Herskin, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.- De skriger på en helt bestemt og højfrekvent måde. Især når man hiver i sædstrengen. Der er lavet mange undersøgelser af grises smertereaktion ved kastration, og derfor kan jeg entydigt sige, at det gør ondt, siger hun.Det er de smerter, lokalbedøvelsen nu skal forhindre. I hvert fald til dels. For trods lokalbedøvelse er indgrebet ikke smertefrit.- Det gør helt sikkert ondt at blive lokalbedøvet, og det er forbundet med ubehag. Grisenes små testikler er meget vævstætte, og det gør det svært at sprøjte noget ind i dem, forklarer Mette S. Herskin.Lokalbedøvelse kræver, at grisen får to stik og tages op en ekstra gang. Men samlet set giver det færre smerter end kastration uden bedøvelse. Det viser en norsk undersøgelse, der har sammenlignet reaktionerne i grises hjerner. Men udfordringen er at lægge lokalbedøvelsen, så den virker hver gang.- Når man kastrerer, skærer man hul i pungen for at få testiklerne ud. Man hiver typisk for at få dem fri, og det er det hiv, der gør mest ondt. Testiklerne sidder fast i sædstrengen, der sidder fast oppe i bughulen. Og det er svært at fålokalbedøvelsen derop, forklarer Mette S. Herskin.Men hvis lokalbedøvelsen bliver lagt korrekt, hjælper den. Det betyder ikke nul smerte for alle grise, men det reducerer smerterne under indgrebet og en til to timer efterfølgende.

To snit og tilbage på benene

Grisepasseren sætter sig ned og griber fat i en af de små grise. Det er fem minutter siden, den fik sprøjtet lokalbedøvelse ind i testiklerne.Han lægger grisen mellem sine ben. På ryggen og med hovedet nedad. Han holder om bagbenene med den ene hånd. En tang i den anden hånd skærer to gange. Grisen skriger. Han presser to blodige kugler ud gennem de to snit og giver et par indsprøjtninger i den ene lyske, inden grisen får fast grund under klovene.- Nu skriger grisene mindre, når vi kastrerer, sammenlignet med, hvad de gjorde uden lokalbedøvelse, siger Torben Hauskov.Hans blik hviler på den nu kastrerede gris. Et øjeblik sidder den stille med begge bagben strittende ud til hver side. Hovedet er sænket. Den er stille. Langsomt kommer den til sig selv og lykkes med at få benene til at bære den lille krop. Den lunter tilbage til soen og blander sig med de andre pattegrise. To røde streger bagpå er det eneste, der umiddelbart afslører, at grisen for lidt siden gennemgik det kirurgiske indgreb.

Vil helst undgå det

Torben Hauskov har svinestalde på syv adresser, og her på gården holder han 2300 søer. Kravet om bedøvelse vil koste ham 180.000 kroner om året. Det er en nødvendig udgift, men i sit virke som formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter oplever han også skepsis.- Kritikere vil mene, at vi har fået en udgift lang tid før, hvad nødvendigt var. Men når vi frivilligt kommer med en løsning på et dyrevelfærdsproblem, undgår vi, at andre senere kommer og bestemmer noget for os, siger han.Han tror, at svineproducenterne bliver glade for lokalbedøvelsen, når de får arbejdet det ind i rutinerne. Men han ser frem til den dag, hvor de slipper for at skære i grisene.- Vi vil allerhelst undgå at kastrere. Det er ikke sjovt at lave indgrebet på grisene. Men mens vi arbejder henimod at undgå kastration, er lokalbedøvelse den rigtige løsning, siger Torben Hauskov.Den holdning deler Erik Larsen, formand i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, som fortæller, at intakte grise vokser mere og har lavere forbrug af foder.- Problemet er bare, at hvis vi ikke gør det, kan vi ikke sælge produktet på eksportmarkedet på grund af risiko for bismag- og lugt i kødet, siger han.I England kastrerer man ikke grise. I stedet slagtes de i en yngre alder, før de udvikler ornelugt. I Dyrenes Beskyttelse kritiserer dyrlæge og chefkonsulent Birgitte Iversen Damm, at Danmark ikke bruger andre landes metoder til at undgå kastration:"Lokalbedøvelse er ikke optimalt, da grisene skal håndteres flere gange, have indsprøjtninger og skal have foretaget det kirurgiske indgreb. Det indebærer alt sammen risici, og andre lande er gået foran og har vist, at det godt kan lade sig gøre at holde hangrise og sælge deres kød uden problemer."Dog kommer svinekød anbefalet af Dyrenes Beskyttelse fra kastrerede grise, selv om organisationen er imod det. Det skyldes, at de endnu ikke har fundet en løsning, og derfor er det i øjeblikket urealistisk at undlade kastration, lyder det fra Birgitte Iversen Damm.Og på grund af eksportkrav kan Danmark ikke gøre som i England. Det forklarer Jens Hansen, pressechef i Danish Crown:- Det er ikke tilstrækkeligt sikkert. Mange eksportmarkeder vil være sikre på at undgåornelugt, så de stiller krav om, at grisene er kastrerede.Der er også lavet undersøgelser af, hvordan man på slagterierne kan genkende en slagtekrop, der lugter, forklarer seniorforsker Mette S. Herskin. Man har dog ikke opnået en tilfredsstillende løsning.En gevinst for både dyr og producentPå den anden side af staldgangen ligger et kuld fem dage gamle grise under en varmelampes røde lys. For et døgn siden var de under kniven. Torben Hauskov løfter en af dem. Han peger på to grålige streger under halen. Sårene er ved at hele op.- Jeg håber, at vi ved at bruge lokalbedøvelse kan få dyrene til at komme sig bedre og hurtigere oven på kastration. Både for dyrenes skyld og for min egen. I sidste ende skal jeg jo tjene penge på dem, siger han

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vil danne korps af frivillige: Skal styre trafikken i stedet for hjemmeværnet

Lemvig

Landmand mødt af kritik: Kunne have gjort mere for at mindske lugten

Holstebro

Ulvepar har fået hvalpe: Nu advarer forskere mod ulveturisme

Lemvig For abonnenter

Hjemmeværnet melder pas: Vil ikke assistere ved motionsløb

Lemvig For abonnenter

Man bliver nølende over for at anbefale andre at bosætte sig her

Lemvig For abonnenter

Miljøtilladelse til smågrise-producent skal diskuteres i byrådet: Naboer vil have sagen i ny høring

Lemvig

Siden finanskrisen: Lemvig i top tre over økonomisk vækst

Lemvig

Vindbranche: Fiskeri og olie blokerer for Nordsøen som grønt kraftværk

Annonce