Erhverv

Ny formand i Jysk Fynske Medier: Vi skal lytte til, hvad vores læsere, lyttere og seere vil have

Per Westergård har allerede som næstformand i Jysk Fynske Mediers bestyrelse været en ivrig fortaler for at gå ind i radioprojektet, der omfatter den radiotilladelse, som Radio24syv lige nu bruger. Det kommer også til at fylde meget i hans nye rolle som bestyrelsesformand. Arkivfoto: Foto: Michael Bager
Den nyvalgte bestyrelsesformand Per Westergård har været med til en stribe fusioner, der har ført til skabelsen af Jysk Fynske Medier. Lige nu vil han kæmpe for at vinde FM4-radiokanalen

Det er en medieperson dybt ind i knoglerne, der i dag har sat sig i formandsstolen i Jysk Fynske Medier - der blandt andet står bag denne avis.

Per Westergård har en lang karriere bag sig i mediebranchen, og det har han tænkt sig at udnytte.

- Jeg er vokset op i medieverdenen med alle de forandringer, der har været, og jeg har været med på godt og ondt i hele den periode. Det vil jeg kunne bruge til gavn for de beslutninger, der skal træffes i de kommende år i Jysk Fynske Medier, siger Per Westergård.

Han peger på, at han kender de enkelte udgivelser i koncernen ualmindelig godt.

I 2005 blev han administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør for Aarhus Stiftstidende og Randers Amtsavis. I den periode var han dybt involveret i den fusion, der indlemmede De Bergske Blade - Dagbladet Holstebro-Struer, Lemvig Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern og Viborg Stifts Folkeblad - i det, der kom til at hedde Midtjyske Medier.

Siden, i 2008, blev han chefredaktør for Fyens Stiftstidende i Odense, der havde samlet en række funktioner sammen med Fyns Amts Avis i Svendborg under navnet Fynske Medier.

Med i storfusionen

Frem mod 2015 kom de langvarige forberedelser af den kommende storfusion, hvor Fynske Medier, Jyske Medier og Syddanske Medier samlede sig i Jysk Fynske Medier - og siden kom hans gamle arbejdsplads, Midtjyske Medier, med.

- Da var jeg koordinerende chefredaktør. Min opgave var ved fusionens start at koordinere arbejdet mellem de 13 deltagende dagblade og dengang mere end 60 ugeaviser for at finde de områder, hvor vi kunne drage fordel af hinanden og styrke hinanden, siger Per Westergård.

Hvad er din vigtigste opgave lige nu?

- På den korte bane er jeg mest optaget af udbuddet af FM4-kanalen. Det vil kunne få en stor strategisk betydning for Jysk Fynske Medier og give en anden selvforståelse hos medarbejderne. Det kan også give os en anden position i det danske mediebillede, hvis det lykkes os at få koncessionen på otte år med FM4, siger Per Westergård.

Han lægger ikke skjul på, at han som næstformand i bestyrelsen har været en ivrig fortaler for at gå ind i radioprojektet, der omfatter en radiotilladelse, som Radio24syv lige nu bruger.

- Vi har så mange kompetencer i vores egen virksomhed, som vil have godt af at prøve kræfter med nogle andre ting. Lyd bliver en stadigt større del af det fremtidige mediebillede, og derfor er det vigtigt, at Jysk Fynske Medier også er med, siger Per Westergård.

Bliver du en udadvendt bestyrelsesformand, der deltager i mediedebatten på vegne af Jysk Fynske Medier?

- Vi har ikke tradition for en arbejdende bestyrelsesformand, så det vil stadig være den daglige ledelse, primært direktionen, der udtaler sig om sagerne. Men jeg er en engageret person i debatten omkring medier og mediers udvikling, siger Per Westergård.

Sidste år skrev han bogen "Den Journalistiske Forbindelse" sammen med mediesociologen Søren Schultz Jørgensen, og den har vakt opsigt i mediebranchen. Den handler om, hvordan medierne kan gøre sig mere relevante over for borgerne. Bogen indeholder eksempler fra hele verden, hvor forfatterne har besøgt mediehuse, der har succes med at møde kunderne på en ny måde.

- Jeg har holdt foredrag om bogen over hele landet, og det giver nogle debatter, som er meget givende og vigtige for mig. Jeg skal hele tiden være skarp på, hvad der optager folk i vores egen branche og i vores forskellige målgrupper, for så kan jeg også være en god sparringspartner omkring den fortsatte udvikling af Jysk Fynske Medier, siger Per Westergård og tilføjer:

- Så ja, du kommer til at se mig i en eller anden forstand rundt omkring. Vi kommer kun til at sikre os selv en plads i fremtidens mediebillede, hvis vi er dygtige til at forstå de tendenser, der er i samfundet. Vi skal lytte til, hvad vores læsere, lyttere og seere vil have.

0/0
Annonce
I Sydkorea

Ingen siger nej til en fest med de kongelige

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Pension

Sparekassens bedste pensionsråd: Hellere lidt end ingenting

Erhverv

Tre bud på, hvordan virksomheder får ansatte til at tage større ansvar?

Erhverv

Christiansminde Dambrug vil øge produktionen med 30 procent

Annonce