Danmark

Ny kristelig formand: Jeg har mødt nul vælgere, der interesserer sig for abort og homoseksuelles rettigheder

Kristendemokraternes landsformand, Stig Grenov, og politisk næstformand Isabella Arendt holdt mandag pressemøde på Dragør Strandhotel, fordi Grenov har bedt om orlov fra sit formandsjob i en måned. Arendt er konstitueret som formand og vil altså være partiets ansigt under hele valgkampen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Isabella Arendt, der skal køre valgkampen færdig for Kristendemokraterne, er ærgerlig over, at medierne altid spørger om abort og homoseksuelle. Ingen vælgere interesserer sig jo for de spørgsmål, siger hun.

På valgkampens dag syv kastede Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, håndklædet i ringen. Han overlod formandsposten og det hårde arbejde til 26-årige Isabella Arendt, der også erstattede ham i en partilederdebat på valgkampens dag et. Her gik Grenov i gulvet i pausen mellem DR og TV2's livesendinger, ligesom han gjorde under en partilederdebat ved sidste valg

Avisen Danmark fangede Isabella Arendt umiddelbart efter et pressemøde mandag, hvor Kristendemokraterne præsenterede hende som midlertidig formand i resten af valgkampen.

Kristendemokraterne i de seneste meningsmålinger

Ved folketingsvalget i 2015 fik Kristendemokraterne 0,8 procent af stemmerne og opnåede dermed ikke valg til Folketinget. Der ser heller ikke godt ud med at komme over spærregrænsen denne gang:

1,3 procent

i Voxmeters seneste måling. Voxmeter måler for Ritzau.

1,3 procent

i Norstats seneste måling. Norstat måler for Altinget.

1,2 procent

i Greens seneste måling. Green måler for Børsen

1,1 procent

i Gallups seneste måling. Gallup måler for Berlingske.

0,4 procent

i Epinions seneste måling. Epinion måler for DR.

- Isabella Arendt, Hvorfor har Kristendemokraterne kun skiftet formand midlertidigt?

- Fordi Stig anmodede om fire ugers orlov grundet stress-symptomer. Det har vi jo også kunnet mærke på ham.

- Hvorfor har I gennem så lang tid haft en formand, der tilsyneladende bliver dårlig af at føre valgkamp?

- Ved sidste valg var det, fordi han gik sukkerkold. Det havde ikke noget med stress at gøre. Mange danskere kender til stress, og det er jo sådan noget, der kommer langsomt over tid og bølger lidt frem og tilbage. Så det er, fordi han har været rigtigt dygtig og været på toppen i lang tid. Vi regnede med, at det ville gå fint, og det har vi så bare kunnet se, at det gør det ikke.

- Du blev aktiv i politik allerede som 14-årig i Socialdemokratiet, men skiftede til KD som 16-årig. Hvorfor?

- Jeg meldte mig ind i Socialdemokratiet, fordi jeg brændte for noget med klimaet, og det syntes jeg så fornuftigt ud hos dem. Og så må jeg være ærlig at sige, at det også var, fordi jeg boede i Fredericia, der er en socialdemokratisk højborg. Jeg kendte Jakob (Bjerregaard, red.), den nuværende borgmester, og så var det der, der var gang i den. Det tiltaler en teenager, der pludselig brænder for politik og bare gerne vil ud at føre kampagne. Men så meldte jeg mig i Krifa (en såkaldt "gul" fagforening, der står i modsætningsforhold til den traditionelle fagbevægelse, red.). Jeg syntes, de havde nogle fine idéer for arbejdsmarkedet, og så fortalte de mig i i Socialdemokratiet med store bogstaver, at så skulle jeg nok finde et andet sted at være. Det gjorde jeg så.

- I et interview i den kristne netavis Udfordringen, sagde du, at du bl.a. skiftede, fordi "jeg er imod, at man får abort og slår børn ihjel". Men det mener du ikke længere?

- Nej, som 16-årig er vi nok alle lidt mere bombastiske og sort-hvide i vores måde at se verden på, og det var jeg selvfølgelig også. Jeg synes stadig, abort er problematisk, men jeg er ret overbevist om, at det ikke hjælper at forbyde det. I stedet vil vi tilbyde støtte, rådgivning og hjælp til, at kvinderne træffer den rigtige beslutning. Da Tyskland indførte en lignende model, blev landets aborttal halveret. Stadig frit valg, men på et mere oplyst grundlag.

- Så grundholdningen er den samme, men tilgangen er mere pragmatisk?

- Lige præcis. Jeg er gået ind i politik for at komme med løsninger, der faktisk virker. Derfor er jeg over årene blevet mindre bombastisk og mere pragmatisk.

- Skal homoseksuelle have samme rettigheder som alle andre?

- Ingen har ret til børn. Vi mener ikke, at det offentlige skal finansiere fertilitetsbehandling eller adoption hos par, hvor der ikke er et biologisk begrundet håb om, at man kunne have fået børn.

- Er det ikke bare en anden måde at sige, at I sætter en grænse mellem den traditionelle mor og far og et homoseksuelt par?

- Jo, men dermed ikke sagt, at man ikke selv må styre det, hvis man selv betaler eller får børn ude i byen. Når vi kæmper for børn og familie, er det alle børn og alle familier. Jeg tænker bestemt ikke noget dårligt om familieformer, der ikke er mor, far og børn, der skal bare være en grænse for, hvad det offentlige skal finansiere.

- Og den grænse har så den konsekvens, at homoseksuelle ikke får samme rettighed som andre?

- Homoseksuelle kan ikke få den samme behandling som andre, men der er heller ikke et biologisk begrundet håb om, at den behandling ville kunne lykkes.

- Er det er problem for jer, at spørgsmål om abort og homoseksuelle står i vejen for jeres øvrige politik?

- Kun fordi journalisterne bliver ved med at stille dem. Jeg har mødt lige præcis nul vælgere, der interesserer sig for de to spørgsmål. Det er irriterende, fordi det virker som en pseudovirkelighed, hvor journalisterne insisterer på, at de to spørgsmål skal stilles. I stiller dem aldrig til andre partiledere. Vælgerne er ligeglade. De vil vide, hvad vi mener om pension, børn, folkeskole, skat, fordi de anerkender os som et parti som alle andre.

- Så lad os gå videre til resten af jeres politik. Her begynder jeg dog nok også lidt journalist-agtigt: Hvorfor peger I på Lars Løkke som statsminister?

- Fordi vi mener, at borgerne selv bestemmer, hvad der er det gode liv for dem. Vi er rundet af en kristendemokratisk, socialkonservativ ideologi, der vægter højt, at staten ikke blander sig mere end absolut nødvendigt. Når det handler om skoler f.eks., vil vi gerne sikre selvstyrende folkeskoler, langt mere frihed, have heldagsskolen væk, slippe af med statslig kontrol og bureaukrati. Det, vurderer vi, er lettere at få igennem på den borgerlige fløj.

- Er jeres skattepolitik borgerlig?

- Ja, vi vil give skattelettelser i bunden. Det fornemmer vi ikke, at de røde vil være med på.

- Det er ellers standardsvaret i venstre side af salen: At hvis skatten skal lettes, skal det være i bunden, ikke i toppen.

- Problemet for os er, at de ikke vil lempe skatten. Men der findes mere end én måde at være borgerlig på. Jeg er ikke liberal, jeg tror ikke, at markedskræfterne kan klare det hele. Man kan kæmpe for markedet, staten eller civilsamfundet. Vi kæmper for det sidste.

- Vi I lade borgere, der er er trådt tidligt ind på arbejdsmarkedet, gå tidligere på pension?

- Kun hvis de er nedslidte. Vi laver ikke politik for håndværkere, der ikke gælder for akademikere. Vi vil i stedet give lettere adgang til førtidspension og give midlertidig førtidspension, så man kan træde ud af arbejdsmarkedet i f.eks. tre år.

- Vil I nedlægge regionerne sammen med blå blok?

- Nej. Jeg er glad for, at Mette Frederiksen siger, at hun vil bevare dem. Jeg tror, vi er det sidste borgerlige parti, der kæmper for decentralisering og nærdemokrati. Det bliver ikke på vores mandater, at regionerne bliver lukket.

- Er det en rigtig strategi at gøre Danmark uattraktiv for flygtninge ved f.eks. at sætte ydelserne ned og vanskeliggøre familiesammenføring, så de vælger at søge andre steder hen?

- Nej, det er ikke en fair strategi. Der er dem, der virkelig har brug hjælp, og så er der dem, der ikke skal være her. Der skal være krav og grænser i forhold til migranter, og er man kriminel, skal man ud. Tilbage står dem, vi skal hjælpe. Derfor vil vi tage flygtninge ind i hele familier med mor, far, børn og hvad der ellers er. Der skal være en grænse for, hvor mange vi kan tage, men her taler vi om familier, ikke om cpr-numre. Vi skal ikke gøre det uattraktivt at komme hertil. Vi har brug for arbejdskraften. Vi har brug for, at der kommer folk ind udefra, og det kræver åbne arme, men bestemte krav.

- Du er i gang med en statskundskabsuddannelse. Har vi snart brug for flere ufærdige cand.polit.er, cand.scient.pol.er, cand.hvadsomhelst.er i Folketinget?

- Jeg tror helt ærligt ikke den uddannelsesmæssige baggrund er afgørende. Hvis vælgerne stemmer på mig nu, stemmer de på mig som halvstuderet statskundskaber. Hvis det er det, de vil have i Folketinget, er det, hvad de får.

Isabella Arendt

Fuldt navn: Isabella Arendt Laursen.
Alder: 26 år.
Fødested: Fredericia.
Civilstand: Gift.
Bopæl: Valby ved København.
Uddannelse: Læser statskundskab på Københavns Universitet.
Politisk karriere: Opstillet for Kristendemokraterne ved de seneste to folketingsvalg. Medlem af DSU som 14-årig. Var en kort overgang medlem af De Radikale efter valget i 2011.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

Tophistorier

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Kultur

Martin vil være sin egen og udfordre andre med sin musik

Hak. Der bliver sat et flueben på ønskelisten, når Saveus i år går på scenen til Grøn Koncert. Fluebenene har der været en del af, siden bandet i 2015 dukkede op nærmest ud af ingenting, bragede igennem med sangen ”Levitate Me” til P3 Guld og med Martin Hedegaards egne ord blev ”skudt af sted med 120 i timen”.Andre flueben er allerede sat. Som det ud for Roskilde Festival. Første gang i 2016, da Saveus lige havde sneget sig med på plakatens nederste hjørne, lige før ”og mange flere”. I 2018 var der debutplade, og bandet fik lov til at åbne den ikoniske Orange Scene. Samme sommer kunne bandet sætte hak ved Bøgescenen på Skanderborg.Det er faktisk ikke underligt, at det er en glad Martin Hedegaard, der svarer på, hvordan 2019-udgaven af ham har det.- Han har det godt. Han har det rigtigt godt. Det har været en dejlig rejse.Rejsen gik egentlig i gang længe før P3 Guld: Dengang han efter ”X Factor” vendte tilbage til Ørum, gik i gymnasiet, sad på sit værelse og lavede musik og i princippet var tilbage ved nul. Når pladeselskaber kontaktede ham, og han spurgte, hvad de kunne tænke sig, var svaret: ”At vi skulle lave sådan en rigtig pop-smasher”.- Så fik jeg tilsendt en sang, men måtte skrive tilbage: ”Tusind tak, men det har jeg ingen interesse i. Jeg har det faktisk rigtigt godt, hvor jeg er”. Jeg opdagede, at jeg ikke havde travlt, og så skete der noget i min udvikling. Jeg fandt ud af, at når jeg kom tilbage, skulle det være med musik, som fik folk til at sige: ”What?! Hvad er det der for noget?”.Hvem er jeg?Det sidste er et punkt på en anden liste. En liste, der findes i Martin Hedegaards hoved og rummer præmisserne for hans arbejde. At han vil lave sin egen musik, ikke andres, står der blandt andet. At han vil eksperimentere. At han i princippet gerne vil hitte i radioen, men at det skal være med en sang, som udfordrer.- Overordnet skal jeg kunne være i det, og det er egentlig en ret naturlig ting: Du skriver en sang, den kommer i radioen, og folk lytter til den. Så skal du spille den live, og måske bliver den så stort et hit, at du skal spille den resten af dit liv. Hold kæft, det ville være irriterende, hvis det er en sang, du hader ...- Ud over din liste over værdier, som er vigtige for dig som musiker, er der så andre værdier, du har med? Personligt, menneskeligt ...?- Der er noget i det der, som er ret essentielt for mig. Det er meget sjovt at sidde og snakke om, hvilken musiker, man gerne vil være, men i mit hoved handler det om, hvilken musiker du er, siger han med eftertryk på det sidste ord og fortsætter:- Jeg gør ikke det her, fordi det er noget, jeg har valgt. Jeg kan mærke, at jeg får det skidt, hvis jeg begynder at gå et andet sted hen. Jeg bliver urolig indeni. Jeg tror, alle musikeres udfordring er at komme frem til at forstå, at du ikke kan vælge, hvem du vil være. Selvfølgelig kan du tænke over, hvilket tøj, du vil have på og den slags, men det er inden i dig, hvem du er.- Jeg har helt klart selv tænkt i, hvilken musiker jeg ville være, men her i de senere år fundet ud af, at det ikke er det, det handler om. Men det er sindssygt svært, fordi spørgsmålet i virkeligheden er, hvem man er, hvad man står for, og hvad man vil med sit liv, siger han og vender tilbage til dengang, han sad og lavede musik hjemme i Ørum.I starten lavede han elektronisk musik, da dance var på sit højeste. Så kom rockmusikken tilbage, og bam - så sad han og lavede rockmusik.- Lige pludselig opdagede jeg, at jeg bare havde fulgt bølgerne, og at det ikke havde en skid at gøre med, hvem jeg var. Det er jo modenhed faktisk at kunne opdage det, tage et valg, sige fra og sige: ”Det er det her, jeg gør”.Konstruktiv frygtUndervejs har Martin Hedegaard også fundet ud af andre ting om sig selv. At han er ekstremt perfektionistisk, målrettet og konkurrenceminded - i en grad, så det faktisk blev et problem, fordi han brugte energien på at fokusere på, hvad der kunne gå galt. Angsten sneg sig ind.- Vi skulle fandeme ikke spille på Orange Scene og så få to stjerner for det. Det skulle være rigtigt godt. Noget, folk huskede. Jeg ville simpelthen være så ked af det, hvis jeg gik ned derfra og følte, at det havde været en dårlig koncert.Det tog det meste af 2018 at lære, hvordan han kunne bruge perfektionismen og angsten for ikke at præstere i stedet for at blive hæmmet af den.- Hvis man kan lære at bruge sin frygt til noget godt, og den faktisk gør dig klar, er det en force. Jeg havde aldrig følt, at jeg havde spillet en dårlig koncert eller ikke gjort mit allerbedste, og det syntes jeg faktisk, at jeg kunne takke min præstationsangst for. Det er på grund af den, at alle koncerter betyder noget, siger han og kalder det samtidig en balancegang at finde et mellemstadie, hvor man præsterer og samtidig evner at trække vejre, kigge ud på publikum og bare nyde, hvad man laver, når en af de andre for eksempel tager over med en solo.- Nu gør jeg det flere gange i løbet af en koncert. Det er nærmest de momenter, jeg lever for nu. Hvor jeg bare observerer og tænker: ”Shit, det er fantastisk, det vi har gang i!”. I dag ville jeg ikke undvære alle refleksionerne, den hårde periode og presset, for det har givet mig en evne til at kunne zoome ud i vilde situationer. Det har taget lang tid, men det er så fedt, når man kan mærke, at det at ville præstere ikke er en klods om benet.Mere klaver end computer”Beast Mode” kalder hans bandkammerater den tilstand, han kommer i lige inden, han går på scenen. Den, hvor øjenbrynene synker længere ned, og publikum får en Martin Hedegaard at se, som måske ikke er den, de forventede.- Det er også en del af mig. Det har sikkert været lidt overraskende for folk, som sidst har set mig i ”X Factor” og pludselig ser mig stagedive i bar mave fra Orange Scene. Det, tror jeg, er ret vildt for folk at se - det er det sgu egentlig også for mig, konstaterer han.En anden del af ham er nørden. Ham, der er vild med computerspil, tegneserier, fantasybøger og teknik.- Jeg elsker at sidde i et studie. Engang imellem bliver min manager nødt til at sige, at nu skal jeg simpelthen sætte mig ved klaveret i stedet for at få en lilletromme til at lyde godt. Jeg er ikke rykket ind i et studie med andre sangskrivere, men med folk, der er teknisk nørdede. Så står vi og siger: ”Prøv den der rumklang” og ”Hey, hvad gør I med et jack-kabel, hvis ...”. Alt muligt. Der er en praktisk side af mig, som godt kan lide noget konkret. Der er noget, som helt klart udfordrer sangskriveren, som bare skal være ved klaveret og lave nogle sange. Men jeg synes, at jeg bruger mere tid ved klaveret end ved computeren, end jeg har gjort før.Mørkere vandEt af de flueben, der stadig mangler, er et gennembrud i udlandet. Men det står højt på listen, siger Martin Hedegaard. Umiddelbart tænker man, at han her vil kunne møde skrappere krav til, hvordan han skal skrue på sig selv og sine værdier.- Det tror jeg også, men det er igen en præmis, man må tage med: Dem, vi skal arbejde sammen med, skal forstå Saveus, som vi er. Det er en del af rejsen og udfordringen. Det er sindssygt svært at være artist i Danmark, men man bliver også nødt til at komme derud, hvor vandet bliver lidt mørkere. Og vi er godt rustede herhjemmefra. Vi kan virkelig tage noget erfaring og proceserfaring med.- Proceserfaring, det lyder som en meget analytisk måde at gå til tingene ...?- Der er på godt og ondt nogle ligheder med at drive en maskine eller et firma. Vi har arbejdet meget med kommunikation mellem mig og bandet, og hvordan vi giver hinanden kritik. Hvis vi ikke gjorde det, ville musikken blive noget lort, men hvis vi ikke er gode til det, bliver det ikke en rar oplevelse at udfordre hinanden. Jeg har brugt meget tid på det og gået til coach for at blive bedre. Og det har gjort os bedre. Vi er blevet bedre til at arbejde og have det godt med det.- Er du en naturlig leder?- Ha! Jeg ville jo sige ”nej”, men det var en del af mit coachingforløb, at min coach snakkede med folk omkring mig, blandt andet bandet, og der blev det nævnt. Så kan det jo være lige meget, hvad jeg synes.Musikken kalderHvis udlandet er noget af det, der er fokus på i den nære fremtid, hvad så med den helt lange bane. Kan han forestille sig ikke at lave musik?- Engang kunne jeg faktisk godt. Lige da jeg flyttede til København, kom jeg ind på en uddannelse i medieproduktion og ledelse. Jeg havde en tanke om, at jeg godt kunne tænke mig at lave computerspil, men på det tidspunkt var jeg kommet i gang med at skrive sange til andre. Det begyndte at stikke rimeligt meget af, og så endte jeg med at måtte sige, at det ikke gik. Musikken kaldte, siger Martin Hedegaard:- Det er også noget, der sker i ens udvikling: Jeg kunne godt se, at de perioder i mit liv, hvor jeg har haft det allermest træls, er dem, hvor jeg i lang tid ikke har været i studiet og lave musik, så jeg vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Og nu er der kommet en følelse af, at hvis jeg bare kan få lov til at lave musik resten af mit liv, er jeg rimeligt glad.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce