Annonce
forside

Nye Borgerlige går på jagt efter 70.380 vælgererklæringer

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, skal indsamle mindst 70.380 vælgererklæringer, hvis partiet skal deltage i valget til Europa-Parlamentet 26. maj. Alternativt skal hun håbe på, at partiet bliver valgt til Folketinget forinden og automatisk bliver opstillingsberettiget. (Arkivfoto).

Det kræver vælgererklæringer i massevis eller plads i Folketinget, hvis Nye Borgerlige skal deltage i EU-valg.

Nye Borgerlige er blevet godkendt af Valgnævnet til at kunne opstille som parti ved valget til Europa-Parlamentet 26. maj 2019.

Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Men selv om valgorganet har godkendt partiets ansøgning, er der et stykke vej, før partiet kan blive opstillingsberettiget.

Da Nye Borgerlige ikke sidder i Folketinget, skal der indsamles vælgererklæringer svarende til to procent af samtlige gyldige stemmer ved det senest afholdte folketingsvalg.

Partiet skal således på jagt efter mindst 70.380 vælgererklæringer, før partiet har grønt lys til at deltage i europaparlamentsvalget.

Erklæringerne skal tilmed ligge klar senest otte uger før valgdagen.

Politisk næstformand Peter Seier Christensen erkender, at det bliver en udfordring.

- Vi vil gøre, hvad vi kan med at prøve at engagere så mange som muligt. Jeg er ikke i tvivl om, at mange gerne vil skrive under. Men problemet er selvfølgelig altid at komme i kontakt med folk og gøre opmærksom på muligheden, siger han.

Partiet har ifølge Peter Seier Christensen et sted mellem 7000 og 8000 erklæringer, som er indsamlet indtil nu.

- Vi satte indsamlingen i gang for en måned siden, så vi er godt i gang, siger han.

Der er også en anden mulighed, der kan gøre jagten på de 70.380 vælgererklæringer overflødig.

Hvis der bliver afholdt folketingsvalg senest seks uger inden valget 26. maj, og Nye Borgerlige bliver valgt ind, får partiet automatisk ret til at stille op til valget til Europa-Parlamentet.

Det forudsætter, at folketingsvalget afholdes senest 14. april. Da der normalt er i hvert fald tre ugers valgkamp, skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i det tænkte scenarie således trykke på valgknappen senest 24. marts.

Peter Seier Christensen ser dog ikke tegn på, at et folketingsvalg er nært forestående.

- Det trækker ud med det valg, kan vi se. Så derfor er vi i gang med at samle stillere. Nu må vi se, om det lykkes, siger han.

Partiet ønsker en dansk folkeafstemning om EU-medlemskab i stil med den britiske afstemning.

- Vi ønsker grundlæggende, at Danmark melder sig ud, siger Peter Seier Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

21-årig måtte ikke køre bil

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce