Erhverv

Nye rejseprodukter skal holde gejsten hos både gæsterne og chefen

Hvis Bjarke Hansen var født 100 år tidligere, havde han sikkert løbet om kap med Roald Amundsen om at komme først til Sydpolen. Primo Tours-direktøren er eventyrer og elsker at opdage nye områder både over og under vandet. Arkivfoto

Primo Tours vil ikke være større. I stedet skal loyale kunder fastholdes gennem produktudvikling.

RINGKØBING: Primo Tours og direktør Bjarke Hansen hører hjemme i Ringkøbing. Det skal der ikke laves om på, og bureauet skal helst ikke blive større end de nuværende 30.000 gæster om året.

Men når han nu ikke vil "vækste", som de fleste andre ledere ellers taler om hele tiden, hvordan vil han så holde gejsten oppe hos både gæsterne og sig selv?

- Vi satser på at give folk en rigtig go' ferie, så de har lyst til at rejse med os igen næste år. Derfor satser vi på produktudvikling. Og så kan en sidegevinst være vækst, men vækst er ikke et mål i sig selv, forklarer Bjarke Hansen.

Ø med det hele

Omtrent halvdelen af Primo Tours' rejsegæster går efter den helt klassiske charterferie, hvor guider holder dem i hånden hele vejen fra lufthavnen og ned til poolen foran hotellet.

Men der er også eventyrere blandt gæsterne.

- Jeg kan godt lide at finde helt nye destinationer, hvor der ikke tidligere har været chartergæster. Og så arbejder vi på at skabe en helt ny form for rejse, som vi kalder "ø-all-inclusive", hvor vi har en helt ø, hvor man bor, og hvor alle aktiviteter på hele øen - tennis, golf, vandreture og så videre - er inkluderet i prisen. Jeg ser kæmpemuligheder i det, siger Bjarke Hansen.

Går mod strømmen

Men gæsterne skal ikke sætte næsen op efter discountpriser.

Mens andre sparer på guiderne, ansætter Primo Tours flere af dem, og de gider ikke bruge ret meget krudt på afbudsrejser.

- Jo, jeg har da et par afbudsrejser på hjemmesiden. Det er nu mest, fordi ordet "afbudsrejse" er noget af det mest søgte på Google, men vi giver faktisk ikke ret meget i rabat. Folk kan ikke holde mund, når de har fået noget billigt, og det er ærligt talt træls for andre at have givet fuld pris, og så sidder der én i flyet og praler af, at han fik sin rejse for en slik. Så vil jeg hellere lette med nogle tomme sæder i flyet, forklarer Bjarke Hansen.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce