Danmark

Nye tal: Indvandringen bliver billigere, men koster stadig 30 milliarder kroner årligt

Finansminister Kristian Jensen præsenterer her på et pressemøde sidste år konklusionerne fra rapporten "Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015". Nu er ministeriet klar med 2016-tallene, og avisen Danmark kan i dag som det første medie fortælle, at udgifterne til indvandring er faldet betragteligt fra 2015 til 2016 - det er en tendens, som finansministeren regner med vil fortsætte, når tallene for 2017 og 2018 gøres op. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Indvandring: Flere ikke-vestlige indvandrere er kommet i arbejde, og det er en af hovedårsagerne til, at udgifterne til indvandringen på et år er faldet med fem milliarder kroner. Det viser en helt ny rapport fra Finansministeriet, som avisen Danmark som det første medie har læst.

Isoleret set er det en god historie. Flere indvandrere kommer i arbejde, og det var altså med til at spare det danske samfund for ikke mindre end fem milliarder kroner i 2016 sammenlignet med året før.

- Det er et meget markant skifte, fortæller finansminister Kristian Jensen (V) og uddyber:

- Det, der er positivt, og det, der er nyt, er, at det går den rigtige vej. Vi har fået knækket kurven på udgifterne i forhold til ikke-vestlig indvandring, og vi kan se, at vestlig indvandring giver et ekstra plus, fortæller finansminister Kristian Jensen.

Pluk fra Finansministeriets opgørelse af statskassens udgifter til indvandring

Indvandrere og deres efterkommere kostede i 2016 det danske samfund 30 milliarder kroner på bundlinjen. Det er fem milliarder kroner - eller knap 15 procent - mindre end året før.

Indvandring fra vestlige lande bidrager positivt til statskassen - tallet voksede fra tre milliarder
kroner i 2015 til fem i 2016. Indvandrere fra især Kina og Indien er også en god forretning for Danmark.

Indvandring fra ikke-vestlige lande kostede isoleret set Danmark 35 milliarder kroner i 2016 - et fald fra 37 milliarder året før og på niveau med 2014, selv om Danmark i 2015 mod.

Tallene fra 2016 er de nyeste, der er tilgængelige, fordi der er nogle års forsinkelse, hvis opgørelsen skal være troværdig og medtage alle udgifter og indtægter.

Kilde: Finansministeriet

Omfattende rapport

Det er tredje år i træk, at Finansministeriet regner på, hvad indvandringen koster Danmark. Rapporten kan først laves med et par års forsinkelse, da den bygger på omfattende datamateriale, som først er tilgængeligt på dette tidspunkt.

Beregningerne omfatter både indvandrere og deres efterkommere, og samlet set afdækker rapporten omkring 719.000 menneskers aftryk på statsfinanserne. Groft sagt viser rapporten, hvad denne gruppe tjener ind til samfundet i form af skatteindtægter, og hvad de koster statskassen i udgifter til for eksempel overførselsindkomster, uddannelse, retssystemet og sundhedsvæsenet.

Det har gjort en forskel

Indvandrerne er overordnet opdelt i to grupper: vestlige og ikke-vestlige. Kigger man alene på de vestlige indvandrere og deres efterkommere, er de gået fra at være en god forretning til at blive en endnu bedre.

Når alle udgifter var modregnet, tjente statskassen således i 2016 fem milliarder kroner på denne gruppe, hvor det året før var tre milliarder kroner. Vestlige indvandrere og deres efterkommere er altså en væsentlig årsag til, at den samlede udgift til indvandringen faldt med fem milliarder kroner i 2016.

Den anden del af forklaringen skal findes hos de ikke-vestlige indvandrere, der ifølge Finansministeriets regnedrenge er blevet billigere for samfundet. De primære årsager til dette er ifølge ministeriet, at mange af dem er kommet på den nedsatte integrationsydelse, og fordi flere af dem er kommet i job.

Selv mener finansminister Kristian Jensen, at det er kombinationen af den lave integrationsydelse og ændringen af, hvordan jobcentrene vurderer indvandrernes arbejdsmarkedsparathed, der har gjort forskellen. Tidligere blev kun tre procent af indvandrerne ifølge ministeren vurderet som jobparate og dermed sendt i aktivering - det tal er nu helt oppe på 72 procent.

- Vi er gået fra at lære folk, at de skulle gå ned på kommunen og stikke poten frem, og så ville vi putte penge i lommen på dem. Nu lærer vi dem, at de skal ud på arbejdsmarkedet for at få en løn, der kan gøre, at de kan få den tilværelse, de har drømt om, siger ministeren.

- Er fremgangen ikke mere udtryk for, at det går godt i dansk økonomi, og at flere derfor får et job?

- Vi kan lige så godt være ærlige og sige, at selvfølgelig betyder det også noget, at der er mangel på arbejdskraft. Men vi ved bare fra utallige danske og internationale undersøgelser, at den økonomiske gevinst ved at komme i arbejde betyder noget for motivationen, svarer Kristian Jensen.

Bundlinjen er stadig rød

Selv om det isoleret set er en god historie, at udgifterne til indvandringen er faldet, er bundlinjen stadig negativ. I 2016 kostede indvandrerne og deres efterkommere således det danske samfund 30 milliarder kroner, hvor tallet i 2015 var 35 milliarder kroner.

Til sammenligning ville det i dag koste omkring 39 milliarder kroner at bygge en ny storebæltsforbindelse. Og for at sætte tallene i perspektiv: De samlede offentlige udgifter var i 2016 budgetteret til 1100 milliarder kroner.

Det er desuden værd at bemærke, at der rigtig nok er sket et fald i de samlede udgifter på fem milliarder kroner fra 2015 til 2016, men at udgifterne et år forinden - altså i 2014 - var lige så lave, som de var i 2016.

Indvandrerne og deres efterkommere kostede altså i 2016 det samme, som de gjorde i 2014. Og kigger man alene på gruppen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, var udgifterne faktisk to milliarder kroner lavere i 2014 end i 2016.

Finansminister Kristian Jensen afviser dog, at han pumper sin begejstring op til noget, som den ikke kan bære.

- 2016-tallet er præget af, at der var kommet utrolig mange asylansøgere i 2015, og på trods af det, er vi allerede nede på 30 milliarder kroner, svarer Kristian Jensen med henvisning til, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere steg med 51.000 personer fra 2014 til 2016, og at det derfor i sig selv har kostet statskassen ekstra udgifter.

Røde tal i mange år frem

Men selv om finansministeren insisterer på, at tallene er udtryk for en positiv tendens, har han ikke armene mere oppe over hovedet, end at han understreger, at de danske skatteydere i de næste mange år skal regne med fortsat at betale store milliardbeløb til udgifterne forbundet med indvandring.

- Vi lever med den arv, der er fra tidligere tider. Vi kan ikke bare sige, at de skal rejse hjem, for nu er de blevet danske statsborgere, deres land er blevet Danmark. Så det, der skal til, er det lange, seje træk, hvor vi får stillet det rigtige krav til de her mennesker.

- Så det danske samfund skal regne med fortsat at skulle betale rigtig mange penge til indvandrerne og deres efterkommere?

- Det er desværre konsekvensen.

Lysere tider forude

Men selv om Kristian Jensen altså forventer, at indvandrerne og deres efterkommere i fremtiden vil blive ved med at koste det danske samfund penge, så virker han overbevist om, at de næste to års rapporter vil afsløre, at de samlede udgifter er faldet yderligere i 2017 og 2018.

Årsagen til dette er, at flere er kommet i job siden 2016. Særligt er der kommet mange ikke-vestlige indvandrere i arbejde. I 2018 var der således, hvad der svarer til 9000 færre på fuldtids-overførselsindkomst sammenlignet med i 2016.

- Som jeg læser tallene, er der tegn på, at vi har fået drejet skuden, og vi derfor også i de kommende år vil kunne se frem til faldende nettoudgifter til indvandringen, fordi beskæftigelsestallene er blevet bedre. 2016 var det første skridt fremad, 2017 og 2018 er kun blevet bedre, slutter Kristian Jensen.

0/0
Annonce
Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Kultur For abonnenter

Cirkusrevyen: Alt for pæn

Revy: Førhen risikerede man at få en splint i ballen, når man slog sig ned på en af de gamle stole i Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken. I de senere år er der kommet behagelige, bløde sæder, og i år har denne pæne blødhed desværre bredt sig til scenen. Det begynder ellers godt med et fælles åbningsnummer om krænkelser og politisk korrekthed, som elegant afbrydes af Ulf Pilgaard, der slår fast, at det her er stedet, hvor man netop krænker folk - at det er hele formålet med teltet. Sådan! Desværre viser det sig at være tomme løfter, for krænkelserne udebliver. Hverken publikum eller magthavere sendes for alvor hverken i svedekassen eller skammekrogen. Der er bid i en elegant vise skrevet af Carl-Erik Sørensen, hvori Ulf Pilgaard er bandit i habit, som tilhører ”et misforstået folkefærd, lige fyret, derfor mangemillionær” og i et nummer om de mange penge, som er fosset ud af Skat - også skrevet af Carl-Erik Sørensen - men så stopper pisken. Resten af revyen er ufarlig underholdning, og det går ikke - særligt ikke, når man er Cirkusrevyen, der qua sin størrelse og dermed muligheder er toppen af poppen, klassens anfører. Her må man med rette forvente det bedste inden for dansk revy. Ja, det er valgtid, og virkeligheden kan overhale politiske tekster i en revysæson, som er længere end valgkampen, men det er ikke undskyldning nok til stort set at frede regering og opposition i revysammenhæng. Der er masser af politiske sager fra det forgangne år, som kunne ristes og vrides, men det sker ikke.

Danmark For abonnenter

Se billederne: Greven af Egeskov hemmeligt gift med prinsesse

Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Annonce