Læserbrev

Nye ulvehvalpe. Kræver bedre forvaltning

Det kan godt være, at hvalpene ser nuttede ud, men som ved alle andre overvejelser om hvalpe, skal man huske, at de både bliver større og sultne, fremhæver Erik Poulsen. Arkivfoto: ulvetracking.dk/Scanpix 2017

Debat: Nyheden om en større flok ulvehvalpe i Stråsø Plantage minder meget om den tilsvarende nyhed i juli 2017. Det er præcist samme lokation som hunulvens fødested, hvor den sammen med syv andre hvalpe kom til verden for to år siden.

Det daværende Stråsø-kobbel stod bag stribevis af angreb på husdyr, men rykkede i løbet af sommeren 2018 tilsyneladende helt eller delvist ud af området. Mindst fem af hvalpene er således efterfølgende registreret i Slesvig-Holsten, hvor en af dem fortsat jages som erklæret problemulv.

Det nye Stråsø-par er mistænkt for at stå bag forårets mange blodige angreb på naturplejefår og kødkvæg i og omkring Stråsø Plantage, men den forøgede risiko for områdets husdyrholdere forholder Miljøstyrelsens pressemeddelelse sig ikke til.

I 2017 fik hvalpe-nyheden ellers et stort flertal i Folketinget til at kræve en revision af den danske forvaltningsplan for ulv. Det skete så bare ikke under de to miljø- og fødevareministre, der har siddet med ansvaret efterfølgende. Og spørgsmålet er, om en spritny, socialdemokratisk minister nu er klar til at løfte opgaven.

Det burde være lettere, da både EU og vores store naboland mod syd, som vi deler ulvebestand med, siden har rykket sig markant i retning af en anderledes forvaltning.

EU drøfter nu bæredygtig jagt som et forvaltningsinstrument i forhold til de store rovdyr, herunder deres sameksistens med mennesker. I flere EU-lande er jagt på ulv allerede en metode til at regulere bestanden.

Tysklands regering diskuterer også lovgivningen omkring ulve. Et nyligt fremlagt forslag handler om at balancere husdyrinteresser med rovdyrs fredningsniveau. Det anbefales blandt andet at overveje regulering af ulvene ved at fjerne hele familiekobler, indtil drabene på husdyr stilner af.

Dét burde være sket i den vestjyske ulvezone, allerede inden de første hvalpe blev født i 2017. Muligheden bør også være med i den værktøjskasse, som den nye minister for området forhåbentlig finder frem, inden vi igen skal opleve massive angreb på husdyr i og omkring ulvezonen.

Det kan godt være, at hvalpene ser nuttede ud, men som ved alle andre overvejelser om hvalpe, skal man huske, at de både bliver større og sultne. Og hvor de har gode, uproblematiske forhold at vokse op under.

Muligheden for at regulere ulvebestanden bør være med i den værktøjskasse, som den nye minister får, foreslår Erik Poulsen. Foto: Mads Dalegaard
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Læserbrev

Erhverv. Der er brug for de korte lærlingeaftaler

Debat: Det bekymrer mig, at vi i flere medier skal læse, at både en minister og 3F beskylder virksomhederne for ikke at uddanne nok lærlinge, opfinde kreative regnemetoder og bruge korte lærlingeaftaler med det formål at løbe fra deres uddannelsesansvar. Det er ganske enkelt ikke rigtigt! Her i Midt- og Vestjylland uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne massevis af lærlinge. I perioder er der endda udsolgt af lærlinge, og så må virksomhederne pænt vente i kø for at få en lærling. Faktisk uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne 22 procent af alle lærlinge i Danmark, og det på trods af at de kun beskæftiger seks til syv procent af arbejdsstyrken. Det er en del af kulturen i vores virksomheder, at vi har lærlinge og uddanner næste generation. Derfor bør vi ikke mødes af beskyldninger om det modsatte, når vi hver dag bruger tid og kræfter på at tage en eller flere lærlinge under vores vinger. Det fælles mål bør i stedet være at skabe så mange lærepladser som muligt ved at gøre det attraktivt og overkommeligt at tage lærlinge for både store og små virksomheder. I Midt- og Vestjylland har vi rigtig mange små og mellemstore virksomheder, og for dem er det umuligt at vide, om de har nok opgaver til at beskæftige en lærling de næste tre til fire år. Netop derfor er korte lærlingeaftaler guld værd, fordi de giver mindre virksomheder mulighed for at tage en lærling, selvom de ikke kender tykkelsen på ordrebogen flere år ud i fremtiden. Korte aftaler bruges ikke for at snyde, tværtimod. Alternativet er, at virksomheden ikke tør binde sig for de næste tre til fire år og af den grund siger nej tak til en lærling. Derfor vil det være en katastrofe for både de unge og virksomhederne, hvis muligheden for at indgå korte aftaler begrænses.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce