Erhverv

Nyt halgulv står højt på ønskelisten

Nu er det også officielt, at Thyborøn Fritidscenter har taget navneforandring til Wærket. Arkivfoto: Morten Stricker
Thyborøn Fritidscenter er nu officielt et overstået kapitel. Fremover hedder det Wærket

Thyborøn: Mens håndværkere er godt i gang med at omdanne den ene af de to haller i fritidscentret i Thyborøn til et vandkulturcenter, er centrets bestyrelse godt i gang med at få etape 2 af transformeringen af centret sat på skinner.

Målet er blandt andet, at der skal lægges nyt halgulv i den idrætshallen samt en flytning af køkken- og cafefaciliteter til stueplan samt en renovering af omklædningsrummene. Desuden er der aktivitetsrum, som kan bruges til ikke-sportslige aktiviteter også på ønskesedlen.

Bestyrelsen orienterede om projektet, der kører uafhængigt af byggeriet af vandkulturcentret, ved generalforsamlingen onsdag aften. Bestyrelsen regner med, at det koster omkring fem millioner kroner at indfri hele ønskesedlen, der skal være med til at gøre centret til hele byens samlingssted og ikke kun er et mødested for dem, der dyrker idræt.

Lige nu er der omkring to millioner kroner på kontoen til renoveringen og ombygningen. Det er penge, der er kommet i hus gennem blandt andet LAG-midler og Fiskeri-LAG. Næste skridt er, at bestyrelsen vil søge fonde om midler, lige som man også håber på, at lokalbefolkningen vil være villige til at bidrage til ombygningen.

Højt på ønskesedlen står et halgulv, der skal afløse det 50 år gamle halgulv, der ifølge centerleder Jesper Vinther Fruergaard har udtjent sin værnepligt.

- Vi håber, at vi allerede i løbet af sommeren kan have midlerne på plads til en udskiftning. Kan vi ikke det, venter vi til næste sommer, siger centerlederen.

På generalforsamlingen sagde Lars Sylvester farvel til bestyrelsen. Han valgte at stoppe, da han har fået arbejde på Sjælland. Det gav Allan Broe et comeback i bestyrelsen, hvor han tidligere har haft et sæde. Lars Byskov og Henning Christensen fortsætter i bestyrelsen, mens der var genvalg til John Nygaard og Poul Kobberholm som henholdsvis første- og andensuppleant.

Desuden blev det formelt vedtaget en vedtægtsændring, så Thyborøn Fritidscenter nu er fortid som centrets navn. I stedet hedder centret nu Wærket, som det allerede blev afsløret, da der i slutningen af januar var byggestart på vandkulturcentret.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce