Annonce
Danmark

Oliestrateg: Angreb på tankskibe kan få oliepriserne til at eksplodere

Angreb på skibe i Hormuz-strædet er gift for en lav oliepris. Det formodede angreb på to skibe torsdag har allerede sendt oliepriserne opad. Foto: Reuters
Oliepriserne og derved også benzin- og dieselpriserne kommer til at stige resten af året ifølge oliestrateg. De formodede prisstigninger skyldes blandt andet angrebene på tankskibe i den Persiske Golf, som Iran mistænkes for at stå bag. Hvis Iran ved at gribe til våben hindrer passage gennem Hormuzstrædet, kan det få oliepriserne til at eksplodere, lyder vurderingen fra oliestrategen.

Hvis din bil har en stor tank, kan det være en fordel at fylde den op med benzin nu. Sådan lyder det fra oliestrateg Jan Bylov fra Jyske Bank. Han har netop færdiggjort sin olieprognose, som forudsiger, at olieprisen vil stige resten af året.

Torsdagens angreb på tankskibe nær Hornuzstrædet i den Persiske Golf er en af årsagerne til den formodede stigning. Hændelserne skærper en i forvejen anspændt situation i Den Persiske Golf, hvor fire andre tankskibe blev angrebet med miner i havnebyen Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater for en måned siden. USA mistænker Iran for at stå bag.

Hvis Iran forsøger at blokere for passagen igennem Hornuzstrædet kan det få stor betydning for oliepriserne og dermed også for den pris, din benzinstander viser, når du vil tanke, vurderer Jan Bylov.

- Rigtig meget af den daglige olieproduktion transporteres igennem Hormuzstrædet ud til verdensmarkedet. Hvis den eskalerende konflikt mellem USA og Iran fører til, at iranerne bliver så desperate, de finder på at svare igen på sanktionerne ved at gribe til våben, er det let for dem at gøre noget der. Der var nye angreb i området torsdag, og det er klart, at vi frygter jo, iranerne kunne have en finger med i spillet der. Hvis de forsøger at blokere Hornuzstrædet, vil olieprisen eksplodere, siger han.

Jan Bylov oplyser, at skibstransport gennem den Persiske Golf lige nu anses for at være lige så farlig som under Irak-krigen i 2005.

Annonce

Handelskrig fik priserne til at falde

Olieprisen ventes ifølge oliestrategen at stige fra omkring 60 dollars til cirka 80 dollars inden årets udgang. Hvor meget det vil påvirke benzin- og dieselpriserne herhjemme, kan han ikke præcist. Men det kan få priserne til at stige med flere kroner.

- Olieprisændringer på verdensmarkedet slår også igennem her bare i mindre omfang. Store skatter og afgifter er med til at regulere priserne herhjemme, men det ændrer ikke på, at grundelementet i prisen på tankstationerne herhjemme tager udgangspunkt i prisen på verdensmarkedet, siger Jan Bylov.

Strategens prognose om stigninger i oliepriserne kommer efter en måned med prisfald, der ifølge Jan Bylov skyldes handelskrigen mellem USA og Kina, som har fået væksen og dermed også eftersprøgslen efter olie i verden til at falde. Han vurderer dog ikke, at faldet i efterspørgslen vil være nok til at opveje, de andre faktorer, der risikerer at få olieprisen til at stige.

De to tankskibe, der blev angrebet i den Persiske Golf torsdag, formodes at være blevet ramt af miner, der er eksploderet på skibene. Det ene stod efterfølgende i flammer, mens det andet fik skader på skroget. Iran selv afviser alle anklager om at skulle have stået bag angrebene.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce