x
Annonce
Danmark

Opfordring fra biskopper: Landets kirkeklokker skal ringe på samme tid hver dag under corona-epidemien

Her midt i den svære corona-tid skal alle kirkeklokker ringe solen ned klokken 17. Arkivfoto: Jens Thaysen
Hver dag vil kirkeklokkerne lyde over hele landet klokken 17. Biskop opfordrer til bøn og eftertanke for de, der på den ene eller anden måde er ramt af coronaen.

DANMARK: Helt fra gammel tid har kirkeklokken lydt over sognene, og her midt i den svære corona-tid skal alle kirkeklokker ringe solen ned klokken 17.

Det fremgår af en opfordring, som landets biskopper netop har sendt til menighedsrådene. Hver eneste dag klokken 17 skal alle landets kirkeklokker lyde, så folk i fællesskab skal tænke på og bede for de syge og de, der passer de syge.

Flere præster har opfordret til, at kirken skal gøre brug af det, for fælles klokkeringning bliver brugt i udlandet i svære tider. Og lige nu kan folk ikke mødes til gudstjeneste om søndagen, hvilket blot gør behovet endnu større for at vise kirkens tilstedeværelse på andre måder.

- Det er så trist, at vi ikke kan mødes inde i kirkerne i denne tid. Derfor er det vigtigt at markere, at kirken stadig er her, og at man kan tænke på det budskab, den bygger på, siger Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift.

Kirkeklokken har altid haft en samlende funktion. Den har ringet til solopgang og solnedgang, kaldet folk til gudstjeneste, og når der har været krig, har den også kaldt. Både i sorg og glæde har den lydt, og netop det fællesskab er vigtigt lige nu, mener Elof Westergaard.

- Når man er bekymret for alle dem, man har kær, så er det godt at kunne løfte blikket i fællesskab, og der ligger også en bøn eller en tanke til de, der bliver ramt af sygdommen, lyder det fra biskoppen.

På samme måde er kirkeklokken også et holdepunkt, mens det hele er meget usikkert.

- Det fortæller os, at uanset hvad der raser, er der også noget, der står fast, forklarer Elof Westergaard.

National klokkeringning i Folkekirken bliver kun brugt meget sjældent. Ved både Kong Frederik og Dronning Ingrids død blev der kimet over hele landet, ligesom der blev kimet ved 50-året og 60-året for for befrielsen i 1945. Også ved reformationsjubilæet blev der opfordret til national klokkeringning.

Den fælles klokkeringning ophører, når den normale hverdag er tilbage i Danmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Bæverplan har mange huller

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce