Annonce
Danmark

Opråb fra provinsborgmestre: Det skal valgkampen handle om

Tonni Hansen (Langeland), Erik Flyvholm (Lemvig) og Jacob Bjerregaard (Fredericia). Fotocollage
35 borgmestre i Jylland og på Fyn har klare ønsker til, hvad valgkampen bør centrere sig om: Flere penge til provinsen fra de rige kommuner, flere penge til børn og ældre og flere uddannelsespladser uden for de største byer.

Spørger man borgmestrene på Fyn og i Jylland om, hvad de vigtigste temaer i valgkampen bør være, er der tre ting, der skiller sig ud:

Der skal flyttes flere penge fra de rige kommuner i københavnsområdet til provinsen.

Et nyt folketing skal sørge for, at alle kommuner får mulighed for, at borgerne får den samme service, som de får i dag, når der i fremtiden kommer flere gamle borgere og små børn.

Og så skal man i langt højere grad have mulighed for at uddanne sig i den kommune, man bor i.

Det viser en undersøgelse, som avisen Danmark har lavet blandt 35 borgmestre på Fyn og i Jylland.

Annonce

1 Rige kommuner skal give mere til provinsen

Tonni Hansen (SF), borgmester på Langeland. Arkivfoto: Michael Bager

Stort set alle landets borgmestre er utilfredse med den eksisterende udligningsordning, hvor rige kommuner i københavnsområdet afleverer penge til resten af landet. Da Margrethe Vestager (R) var økonomi- og indenrigsminister under Thorning-regeringen, opgav hun at reformere den. Det samme gjorde Simon Emil Amitzbøll-Bille i denne periode.

Tonni Hansen (SF), borgmester på Langeland: - Hvis ikke vi får en udligningsreform, der tager bedre hensyn til vores forhold med mange borgere på offentlige ydelser, skal vi hele tiden hoppe fra tue til tue.

- En reform af udligningen har det med at falde på gulvet i Folketinget, fordi ingen kan blive enige. Hvorfor skulle det blive anderledes denne gang?

- Uanset, hvad de lander på i en reform, vil der være 98 utilfredse kommuner. Det man kan umiddelbart efter et valg er at tage tyren ved hornene og træffe en beslutning. Man skal altid lave det mest upopulære først i en valgperiode.

- Hvad vil du gerne have, at politikerne i valgkampen forpligter sig på?

- At uanset, hvor i landet man bor, kan borgerne forvente sådan cirka samme servicetilbud. Uligheden er voldsomt stigende i øjeblikket. Bor du i en kommune, der har flere penge, end vi f.eks. har på Langeland, kan en ældre få bedre pleje der. Det er jo ikke fair.

- Handler det ikke bare om, at nogle kommuner er bedre til at håndtere økonomien, end du er på Langeland?

- Ha! Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet kan vise, hvor vi ikke er gode nok, tager vi hjertens gerne imod det. Det er svært at blive ret meget mere effektive, end vi er, selv om jeg hele tiden jager forbedringer.

2 Flere ældre og børn kræver flere penge

Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig. Arkivfoto: Tommy Kofoed

I 2030 vil der være 213.000 flere ældre over 75 og 70.000 flere 0-5-årige børn. Ifølge kommunerne betyder det, at der kommer til at mangle 40.000 sæt varme hænder for at bevare det velfærdsniveau, vi har i dag.

Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig: - Det er kommunerne, der leverer den basale service. Vi er ude i front. Det er vigtigt, at vi har muligheden for at finansiere det i hele Danmark. Befolkningen bliver ældre samtidig med, at dem, der skulle trække gennemsnitsalderen ned, bliver bliver færre og færre, fordi de studerer i storbyerne og ikke kommer tilbage.

- Hvad er din forventning til landspolitikerne i valgkampen?

- At de er klare i mælet om, at når kommuner bliver presset af store ældregrupper, kommer der en finansiering, som kan håndtere det.

- Hvorfor skal det været et emne i en folketingsvalgkamp, når ældreplejen, børnepasningen osv. ligger i kommunerne?

- Uden penge bliver vi nødt til at prioritere, og så vil nogle opleve, at der bliver skruet ned for servicen. Når vi får flere af dem, som skal have hjælp, bliver vi også nødt til at få flere penge.

- Er det ikke bare dig som borgmester, der skal blive bedre til at håndtere økonomien, så pengene er der?

- Jo, og det er vi også gode til. Men vi skal have de rigtige rammer. Når man kigger på området med handicappede og psykisk syge, f.eks., vokser det kraftigt. Det er et område, der står "skal" på. Det er bl.a. børn, unge og ældre, der kommer til at betale prisen for det.

3 Uddannelse skal ikke være et storbyfænomen

Jacob Bjerregaard (S), borgmester i Fredericia. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

87 procent af studerende på professionshøjskolerne bliver i den kommune, hvor uddannelsesinstitutionen ligger, eller nabokommunen, når de er færdige. Og 82 procent af uddannelsesinstitutionerne ligger i de store byer.

Jacob Bjerregaard (S), borgmester i Fredericia: - Et Danmark, der hænger sammen, er fuldstændig afhængigt af gode uddannelsesmuligheder lokalt, så kommunerne kan holde på og tiltrække de unge generationer. Mange steder i Danmark betaler vi en høj pris for, at de unge mennesker flytter. Man har lavet et meget stort, kollektivt svigt de sidste par årtier ved at have så stort fokus på centralisering. Det har betydet, at der er lukket mange uddannelser særligt i provinsen. Man har fuldstændig glemt, at der er enormt meget regionalpolitik i at arbejde med placering af uddannelsessteder. Heller ikke den seneste socialdemokratiske regering levede på nogle måder op til det, den burde have gjort, når det handler om et Danmark i balance.

- Det har altid været et vilkår, at vokser man op i en lille by, skal man rejse væk, hvis man vil uddannes. Handler det ikke om, at I kommuner skal sørge for at gøre jer attraktive, så man flytter tilbage?

- Det er også vigtigt. Man skal bare ikke tage fejl af, at den centralisering, der er sket, har skævvredet Danmark. Man kan bevidst fortsætte den strategi og sige, at uddannelser er for de store studiebyer, og resten må klare sig på anden vis. Det synes jeg bare er en fattig strategi.

Disse emner har borgmestrene prioritieret

Avisen Danmark har bedt 45 borgmestre på Fyn og i Jylland prioritere, hvilke emner de mener bør være de vigtigste i valgkampen. 34 borgmestre har valgt at deltage.

De har prioriteret mellem disse fjorten emner (tallet i parentesen viser, hvor mange borgmestre der havde emnet på deres toptre):En udligningsreform, der i højere grad tilgodeser min kommune økonomisk (27)

Min kommune skal sikres økonomi til at kunne følge med den demografiske udvikling (18)

En uddannelsesstruktur, der skaber bedre uddannelsesmuligheder for de unge bosat i min kommune (17)

“Statslige investeringer i infrastruktur i min kommune” (13)

En ambitiøs grøn omstilling (8)

Højere kvalitet i det samlede sundhedssystem i min kommune (7)

Tiltag, der kan modvirke flaskehalse på det private arbejdsmarked i min kommune (5)

Staten skal åbne op for, at min kommune kan øge anlægsinvesteringerne (5)

“Tilførsel af statslige arbejdspladser til min kommune” (3)

Tiltag, der kan modvirke flaskehalse på det offentlige arbejdsmarked i min kommune (1)

Det lave niveau af asylansøgere skal fastholdes (1)

“Bedre kollektiv trafik i min kommune” (0)

“Politiet skal være mere til stede i min kommune” (0)

“Bedre bredbånd- og mobildækning i min kommune” (0)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Lemvig

Thyborøn får et nyt spisested

Lemvig

Bøderegn over tre unge mænd

Annonce