Danmark

Opråb fra provinsborgmestre: Det skal valgkampen handle om

Tonni Hansen (Langeland), Erik Flyvholm (Lemvig) og Jacob Bjerregaard (Fredericia). Fotocollage
35 borgmestre i Jylland og på Fyn har klare ønsker til, hvad valgkampen bør centrere sig om: Flere penge til provinsen fra de rige kommuner, flere penge til børn og ældre og flere uddannelsespladser uden for de største byer.

Spørger man borgmestrene på Fyn og i Jylland om, hvad de vigtigste temaer i valgkampen bør være, er der tre ting, der skiller sig ud:

Der skal flyttes flere penge fra de rige kommuner i københavnsområdet til provinsen.

Et nyt folketing skal sørge for, at alle kommuner får mulighed for, at borgerne får den samme service, som de får i dag, når der i fremtiden kommer flere gamle borgere og små børn.

Og så skal man i langt højere grad have mulighed for at uddanne sig i den kommune, man bor i.

Det viser en undersøgelse, som avisen Danmark har lavet blandt 35 borgmestre på Fyn og i Jylland.

1 Rige kommuner skal give mere til provinsen

Tonni Hansen (SF), borgmester på Langeland. Arkivfoto: Michael Bager

Stort set alle landets borgmestre er utilfredse med den eksisterende udligningsordning, hvor rige kommuner i københavnsområdet afleverer penge til resten af landet. Da Margrethe Vestager (R) var økonomi- og indenrigsminister under Thorning-regeringen, opgav hun at reformere den. Det samme gjorde Simon Emil Amitzbøll-Bille i denne periode.

Tonni Hansen (SF), borgmester på Langeland: - Hvis ikke vi får en udligningsreform, der tager bedre hensyn til vores forhold med mange borgere på offentlige ydelser, skal vi hele tiden hoppe fra tue til tue.

- En reform af udligningen har det med at falde på gulvet i Folketinget, fordi ingen kan blive enige. Hvorfor skulle det blive anderledes denne gang?

- Uanset, hvad de lander på i en reform, vil der være 98 utilfredse kommuner. Det man kan umiddelbart efter et valg er at tage tyren ved hornene og træffe en beslutning. Man skal altid lave det mest upopulære først i en valgperiode.

- Hvad vil du gerne have, at politikerne i valgkampen forpligter sig på?

- At uanset, hvor i landet man bor, kan borgerne forvente sådan cirka samme servicetilbud. Uligheden er voldsomt stigende i øjeblikket. Bor du i en kommune, der har flere penge, end vi f.eks. har på Langeland, kan en ældre få bedre pleje der. Det er jo ikke fair.

- Handler det ikke bare om, at nogle kommuner er bedre til at håndtere økonomien, end du er på Langeland?

- Ha! Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet kan vise, hvor vi ikke er gode nok, tager vi hjertens gerne imod det. Det er svært at blive ret meget mere effektive, end vi er, selv om jeg hele tiden jager forbedringer.

2 Flere ældre og børn kræver flere penge

Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig. Arkivfoto: Tommy Kofoed

I 2030 vil der være 213.000 flere ældre over 75 og 70.000 flere 0-5-årige børn. Ifølge kommunerne betyder det, at der kommer til at mangle 40.000 sæt varme hænder for at bevare det velfærdsniveau, vi har i dag.

Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig: - Det er kommunerne, der leverer den basale service. Vi er ude i front. Det er vigtigt, at vi har muligheden for at finansiere det i hele Danmark. Befolkningen bliver ældre samtidig med, at dem, der skulle trække gennemsnitsalderen ned, bliver bliver færre og færre, fordi de studerer i storbyerne og ikke kommer tilbage.

- Hvad er din forventning til landspolitikerne i valgkampen?

- At de er klare i mælet om, at når kommuner bliver presset af store ældregrupper, kommer der en finansiering, som kan håndtere det.

- Hvorfor skal det været et emne i en folketingsvalgkamp, når ældreplejen, børnepasningen osv. ligger i kommunerne?

- Uden penge bliver vi nødt til at prioritere, og så vil nogle opleve, at der bliver skruet ned for servicen. Når vi får flere af dem, som skal have hjælp, bliver vi også nødt til at få flere penge.

- Er det ikke bare dig som borgmester, der skal blive bedre til at håndtere økonomien, så pengene er der?

- Jo, og det er vi også gode til. Men vi skal have de rigtige rammer. Når man kigger på området med handicappede og psykisk syge, f.eks., vokser det kraftigt. Det er et område, der står "skal" på. Det er bl.a. børn, unge og ældre, der kommer til at betale prisen for det.

3 Uddannelse skal ikke være et storbyfænomen

Jacob Bjerregaard (S), borgmester i Fredericia. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

87 procent af studerende på professionshøjskolerne bliver i den kommune, hvor uddannelsesinstitutionen ligger, eller nabokommunen, når de er færdige. Og 82 procent af uddannelsesinstitutionerne ligger i de store byer.

Jacob Bjerregaard (S), borgmester i Fredericia: - Et Danmark, der hænger sammen, er fuldstændig afhængigt af gode uddannelsesmuligheder lokalt, så kommunerne kan holde på og tiltrække de unge generationer. Mange steder i Danmark betaler vi en høj pris for, at de unge mennesker flytter. Man har lavet et meget stort, kollektivt svigt de sidste par årtier ved at have så stort fokus på centralisering. Det har betydet, at der er lukket mange uddannelser særligt i provinsen. Man har fuldstændig glemt, at der er enormt meget regionalpolitik i at arbejde med placering af uddannelsessteder. Heller ikke den seneste socialdemokratiske regering levede på nogle måder op til det, den burde have gjort, når det handler om et Danmark i balance.

- Det har altid været et vilkår, at vokser man op i en lille by, skal man rejse væk, hvis man vil uddannes. Handler det ikke om, at I kommuner skal sørge for at gøre jer attraktive, så man flytter tilbage?

- Det er også vigtigt. Man skal bare ikke tage fejl af, at den centralisering, der er sket, har skævvredet Danmark. Man kan bevidst fortsætte den strategi og sige, at uddannelser er for de store studiebyer, og resten må klare sig på anden vis. Det synes jeg bare er en fattig strategi.

Disse emner har borgmestrene prioritieret

Avisen Danmark har bedt 45 borgmestre på Fyn og i Jylland prioritere, hvilke emner de mener bør være de vigtigste i valgkampen. 34 borgmestre har valgt at deltage.

De har prioriteret mellem disse fjorten emner (tallet i parentesen viser, hvor mange borgmestre der havde emnet på deres toptre):En udligningsreform, der i højere grad tilgodeser min kommune økonomisk (27)

Min kommune skal sikres økonomi til at kunne følge med den demografiske udvikling (18)

En uddannelsesstruktur, der skaber bedre uddannelsesmuligheder for de unge bosat i min kommune (17)

“Statslige investeringer i infrastruktur i min kommune” (13)

En ambitiøs grøn omstilling (8)

Højere kvalitet i det samlede sundhedssystem i min kommune (7)

Tiltag, der kan modvirke flaskehalse på det private arbejdsmarked i min kommune (5)

Staten skal åbne op for, at min kommune kan øge anlægsinvesteringerne (5)

“Tilførsel af statslige arbejdspladser til min kommune” (3)

Tiltag, der kan modvirke flaskehalse på det offentlige arbejdsmarked i min kommune (1)

Det lave niveau af asylansøgere skal fastholdes (1)

“Bedre kollektiv trafik i min kommune” (0)

“Politiet skal være mere til stede i min kommune” (0)

“Bedre bredbånd- og mobildækning i min kommune” (0)

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ung Lemvig-rytter havde sin debut i de franske alper: Styrtede to gange, men fik masser af erfaring

Danmark

En hyldest til viagra-bukserne - jeg glæder mig til at få et par

Kultur For abonnenter

Arrangørerne af Venø Festival: - Det er jo en form for hjerneblødning

Struer For abonnenter

Rejsen fra Somalia: Jeg er fri i mit hjerte nu

Struer For abonnenter

Tour de Toilet: Er der virkelig ingen steder at ski.. på hele Thyholm?

Kultur

Martin vil være sin egen og udfordre andre med sin musik

Hak. Der bliver sat et flueben på ønskelisten, når Saveus i år går på scenen til Grøn Koncert. Fluebenene har der været en del af, siden bandet i 2015 dukkede op nærmest ud af ingenting, bragede igennem med sangen ”Levitate Me” til P3 Guld og med Martin Hedegaards egne ord blev ”skudt af sted med 120 i timen”.Andre flueben er allerede sat. Som det ud for Roskilde Festival. Første gang i 2016, da Saveus lige havde sneget sig med på plakatens nederste hjørne, lige før ”og mange flere”. I 2018 var der debutplade, og bandet fik lov til at åbne den ikoniske Orange Scene. Samme sommer kunne bandet sætte hak ved Bøgescenen på Skanderborg.Det er faktisk ikke underligt, at det er en glad Martin Hedegaard, der svarer på, hvordan 2019-udgaven af ham har det.- Han har det godt. Han har det rigtigt godt. Det har været en dejlig rejse.Rejsen gik egentlig i gang længe før P3 Guld: Dengang han efter ”X Factor” vendte tilbage til Ørum, gik i gymnasiet, sad på sit værelse og lavede musik og i princippet var tilbage ved nul. Når pladeselskaber kontaktede ham, og han spurgte, hvad de kunne tænke sig, var svaret: ”At vi skulle lave sådan en rigtig pop-smasher”.- Så fik jeg tilsendt en sang, men måtte skrive tilbage: ”Tusind tak, men det har jeg ingen interesse i. Jeg har det faktisk rigtigt godt, hvor jeg er”. Jeg opdagede, at jeg ikke havde travlt, og så skete der noget i min udvikling. Jeg fandt ud af, at når jeg kom tilbage, skulle det være med musik, som fik folk til at sige: ”What?! Hvad er det der for noget?”.Hvem er jeg?Det sidste er et punkt på en anden liste. En liste, der findes i Martin Hedegaards hoved og rummer præmisserne for hans arbejde. At han vil lave sin egen musik, ikke andres, står der blandt andet. At han vil eksperimentere. At han i princippet gerne vil hitte i radioen, men at det skal være med en sang, som udfordrer.- Overordnet skal jeg kunne være i det, og det er egentlig en ret naturlig ting: Du skriver en sang, den kommer i radioen, og folk lytter til den. Så skal du spille den live, og måske bliver den så stort et hit, at du skal spille den resten af dit liv. Hold kæft, det ville være irriterende, hvis det er en sang, du hader ...- Ud over din liste over værdier, som er vigtige for dig som musiker, er der så andre værdier, du har med? Personligt, menneskeligt ...?- Der er noget i det der, som er ret essentielt for mig. Det er meget sjovt at sidde og snakke om, hvilken musiker, man gerne vil være, men i mit hoved handler det om, hvilken musiker du er, siger han med eftertryk på det sidste ord og fortsætter:- Jeg gør ikke det her, fordi det er noget, jeg har valgt. Jeg kan mærke, at jeg får det skidt, hvis jeg begynder at gå et andet sted hen. Jeg bliver urolig indeni. Jeg tror, alle musikeres udfordring er at komme frem til at forstå, at du ikke kan vælge, hvem du vil være. Selvfølgelig kan du tænke over, hvilket tøj, du vil have på og den slags, men det er inden i dig, hvem du er.- Jeg har helt klart selv tænkt i, hvilken musiker jeg ville være, men her i de senere år fundet ud af, at det ikke er det, det handler om. Men det er sindssygt svært, fordi spørgsmålet i virkeligheden er, hvem man er, hvad man står for, og hvad man vil med sit liv, siger han og vender tilbage til dengang, han sad og lavede musik hjemme i Ørum.I starten lavede han elektronisk musik, da dance var på sit højeste. Så kom rockmusikken tilbage, og bam - så sad han og lavede rockmusik.- Lige pludselig opdagede jeg, at jeg bare havde fulgt bølgerne, og at det ikke havde en skid at gøre med, hvem jeg var. Det er jo modenhed faktisk at kunne opdage det, tage et valg, sige fra og sige: ”Det er det her, jeg gør”.Konstruktiv frygtUndervejs har Martin Hedegaard også fundet ud af andre ting om sig selv. At han er ekstremt perfektionistisk, målrettet og konkurrenceminded - i en grad, så det faktisk blev et problem, fordi han brugte energien på at fokusere på, hvad der kunne gå galt. Angsten sneg sig ind.- Vi skulle fandeme ikke spille på Orange Scene og så få to stjerner for det. Det skulle være rigtigt godt. Noget, folk huskede. Jeg ville simpelthen være så ked af det, hvis jeg gik ned derfra og følte, at det havde været en dårlig koncert.Det tog det meste af 2018 at lære, hvordan han kunne bruge perfektionismen og angsten for ikke at præstere i stedet for at blive hæmmet af den.- Hvis man kan lære at bruge sin frygt til noget godt, og den faktisk gør dig klar, er det en force. Jeg havde aldrig følt, at jeg havde spillet en dårlig koncert eller ikke gjort mit allerbedste, og det syntes jeg faktisk, at jeg kunne takke min præstationsangst for. Det er på grund af den, at alle koncerter betyder noget, siger han og kalder det samtidig en balancegang at finde et mellemstadie, hvor man præsterer og samtidig evner at trække vejre, kigge ud på publikum og bare nyde, hvad man laver, når en af de andre for eksempel tager over med en solo.- Nu gør jeg det flere gange i løbet af en koncert. Det er nærmest de momenter, jeg lever for nu. Hvor jeg bare observerer og tænker: ”Shit, det er fantastisk, det vi har gang i!”. I dag ville jeg ikke undvære alle refleksionerne, den hårde periode og presset, for det har givet mig en evne til at kunne zoome ud i vilde situationer. Det har taget lang tid, men det er så fedt, når man kan mærke, at det at ville præstere ikke er en klods om benet.Mere klaver end computer”Beast Mode” kalder hans bandkammerater den tilstand, han kommer i lige inden, han går på scenen. Den, hvor øjenbrynene synker længere ned, og publikum får en Martin Hedegaard at se, som måske ikke er den, de forventede.- Det er også en del af mig. Det har sikkert været lidt overraskende for folk, som sidst har set mig i ”X Factor” og pludselig ser mig stagedive i bar mave fra Orange Scene. Det, tror jeg, er ret vildt for folk at se - det er det sgu egentlig også for mig, konstaterer han.En anden del af ham er nørden. Ham, der er vild med computerspil, tegneserier, fantasybøger og teknik.- Jeg elsker at sidde i et studie. Engang imellem bliver min manager nødt til at sige, at nu skal jeg simpelthen sætte mig ved klaveret i stedet for at få en lilletromme til at lyde godt. Jeg er ikke rykket ind i et studie med andre sangskrivere, men med folk, der er teknisk nørdede. Så står vi og siger: ”Prøv den der rumklang” og ”Hey, hvad gør I med et jack-kabel, hvis ...”. Alt muligt. Der er en praktisk side af mig, som godt kan lide noget konkret. Der er noget, som helt klart udfordrer sangskriveren, som bare skal være ved klaveret og lave nogle sange. Men jeg synes, at jeg bruger mere tid ved klaveret end ved computeren, end jeg har gjort før.Mørkere vandEt af de flueben, der stadig mangler, er et gennembrud i udlandet. Men det står højt på listen, siger Martin Hedegaard. Umiddelbart tænker man, at han her vil kunne møde skrappere krav til, hvordan han skal skrue på sig selv og sine værdier.- Det tror jeg også, men det er igen en præmis, man må tage med: Dem, vi skal arbejde sammen med, skal forstå Saveus, som vi er. Det er en del af rejsen og udfordringen. Det er sindssygt svært at være artist i Danmark, men man bliver også nødt til at komme derud, hvor vandet bliver lidt mørkere. Og vi er godt rustede herhjemmefra. Vi kan virkelig tage noget erfaring og proceserfaring med.- Proceserfaring, det lyder som en meget analytisk måde at gå til tingene ...?- Der er på godt og ondt nogle ligheder med at drive en maskine eller et firma. Vi har arbejdet meget med kommunikation mellem mig og bandet, og hvordan vi giver hinanden kritik. Hvis vi ikke gjorde det, ville musikken blive noget lort, men hvis vi ikke er gode til det, bliver det ikke en rar oplevelse at udfordre hinanden. Jeg har brugt meget tid på det og gået til coach for at blive bedre. Og det har gjort os bedre. Vi er blevet bedre til at arbejde og have det godt med det.- Er du en naturlig leder?- Ha! Jeg ville jo sige ”nej”, men det var en del af mit coachingforløb, at min coach snakkede med folk omkring mig, blandt andet bandet, og der blev det nævnt. Så kan det jo være lige meget, hvad jeg synes.Musikken kalderHvis udlandet er noget af det, der er fokus på i den nære fremtid, hvad så med den helt lange bane. Kan han forestille sig ikke at lave musik?- Engang kunne jeg faktisk godt. Lige da jeg flyttede til København, kom jeg ind på en uddannelse i medieproduktion og ledelse. Jeg havde en tanke om, at jeg godt kunne tænke mig at lave computerspil, men på det tidspunkt var jeg kommet i gang med at skrive sange til andre. Det begyndte at stikke rimeligt meget af, og så endte jeg med at måtte sige, at det ikke gik. Musikken kaldte, siger Martin Hedegaard:- Det er også noget, der sker i ens udvikling: Jeg kunne godt se, at de perioder i mit liv, hvor jeg har haft det allermest træls, er dem, hvor jeg i lang tid ikke har været i studiet og lave musik, så jeg vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Og nu er der kommet en følelse af, at hvis jeg bare kan få lov til at lave musik resten af mit liv, er jeg rimeligt glad.

Fodbold For abonnenter

Da en "Gæv Kaal" ved navn Sophus Krølben endte i Tvis

Annonce