Annonce
Udland

Oprørere dræber mindst 21 syriske soldater i angreb i Hama

Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Oprørere har indledt en offensiv mod regeringsstyrker i det nordvestlige Syrien. Mindst 21 soldater er dræbt.

Jihadister i det nordvestlige Syrien angreb torsdag regeringsstyrker og dræbte mindst 21 soldater. Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).

Torsdagens angreb er det seneste i en række af dødelige angreb i den nordlige del af Hama-provinsen, som oprørere fra den væbnede islamistgruppe Hayat Tahrir al-Sham (HTS) kontrollerer. HTS var tidligere tilknyttet al-Qaeda.

Torsdagens angreb blev angiveligt indledt med flere raketangreb mod regeringsstyrker i en række landsbyer, som de syriske soldater for nylig har generobret.

Under angrebet blev flere hjem i landsbyer i det nordlige Hama ødelagt.

- Oprørerne er gået til modangreb. De gør strategiske fremskridt, siger lederen af Sohr, Rami Abdel Rahman.

I mellemtiden ramte luftangreb fra den syriske regering den nærliggende provins Idlib.

Rami Abdel Rahman fortæller, at mindst 14 jihadister blev dræbt i de efterfølgende kampe.

Syriske regeringsstyrker og deres allierede fra Rusland har siden slutningen af april øget antallet af dødelige luftangreb i regionen.

Ifølge syriske medier ramte torsdagens angreb blandt andet landsbyerne Tal Maleh og Jibeen.

Sohr oplyser, at en civil blev dræbt i bombardementerne.

Siden slutningen af april er flere end 300 mennesker blevet dræbt i luftangreb af det syriske regime i området.

Yderligere har angrebene fordrevet 270.000 mennesker fra deres hjem alene i maj, viser tal fra FN.

Ifølge FN's humanitære kontor er 24 sundhedsfaciliteter og 35 skoler blevet ramt under den seneste eskalering af angreb.

Analytikere vurderer, at den syriske præsident, Bashar al-Assad, og hans allierede vil fortsætte angrebene i området.

Krigen i Syrien har kostet flere end 370.000 mennesker livet, siden den brød ud i 2011.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce