Annonce
Læserbrev

Organdonationsuge. Sig "Ja” til organdonation

Debat: Uge 41 er organdonationsuge, og der er i den grad brug for opmærksomhed omkring organdonation.

Danske patienter mangler organer, og Danmark mangler organdonorer.

Ved udgangen af 2018 stod 477 på venteliste til et nyt organ. Og 40 patienter døde, før de fik et nyt organ. Det er triste tal. Vi må og skal have fokus på, hvordan vi kan sikre organer til de patienter, som vil dø, hvis ikke de får for eksempel en ny nyre eller et nyt hjerte. Men det er også helt afgørende, at vi har fokus på, hvordan vi får endnu flere danskere til at tage stilling til organdonation. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi har styrket informationsarbejdet omkring organdonation, og vi har gjort det nemmere at blive donor. Det betyder blandt andet, at vi har ændret aldersgrænsen for, hvornår man kan tage stilling til organdonation, så unge fra 15 år kan tage aktivt stilling til organdonation, at man anonymt kan donere en nyre til et medmenneske mens man lever, og vi har suppleret hjernedødskriteriet med et hjertedødskriterium.

Det er ikke alle, som bryder sig om donationstanken, og det skal vi som samfund selvfølgelig respektere. Men tage stilling det kan vi alle uanset, hvordan man har det med organdonation. For det er og bliver en meget personlig beslutning.

I mit sind har der aldrig været tvivl. Jeg har det meste af mit voksenliv båret på et ”donorkort” og er selvfølgelig også registreret i donorregistret. Skulle det ske, at jeg en dag ligger livløs og et eller flere af mine organer kan redde et barn, et ungt menneske eller blot sikre bedre livskvalitet for en medborger, så stiller jeg mig gerne til rådighed.

Set fra min stol er det min pligt som menneske, og min opfordring er klar: Sig, ”ja” til organdonation på Sundhed.dk.

Annonce
Jane Heitmann. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politik. Fup eller fakta, Mette Frederiksen?

Debat: Statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget, var ikke blot en tale til tingets medlemmer, men også en tale til hele det danske folk. En politisk tale, der lovede meget, men fattig på konkrete bud på, hvordan de mange valgløfter skal indfries. Og på trods af hendes løfter om bedre uddannelse, sundhed og pleje, var løfterne ikke ledsaget af konkrete løsningsforslag. I løbet af den lange tale fokuserede hun på en lang række samfundsproblemer blandt andet stressede sygeplejersker, langsommeligt politi og jammerligt skattevæsen, men returnerede 34 gange til ordet tillid. Med en dyster tone påstod hun, at ”tilliden slår revner”. Og hvor har hun ret! Tilliden mellem vælgerne og politikerne er på vågeblus. Men det var vist ikke det, hun tænkte på. Det hun påstod var, at danskernes tillid til hinanden er svækket, og at vi stoler mindre på hinanden end tidligere. På Folketingets åbningsdag sad den måbende danske befolkning og lyttede, mens landets statsminister og førstedame stod og talte Danmark ned, ned, ned - og i uoverensstemmelse med sandheden, ”mens statsministertoget drønede forbi ARNE”, der troede at det var hans tur! Sagen er nemlig, at den nyeste forskning viser, at danskernes tillid til hinanden er steget fra 52,7 procent i 1955 til 77,4 procent i 2017 (European Values Study 1017 ), hvilket afslører statsminsterens uvidenhed eller forsøg på at manipulere med det danske folk. Det skaber ikke just tillid til den nye statsminister. Og det på trods af delkonklusionerne i forskningsresultaterne, der viser, at folk et højere uddannelsesniveau og homogene boligområder skaber højere tillid, mens et lavere uddannelsesniveau, blandede etniske boligområder og folk med indvandrerbaggrund trækker i modsat retning. Med en omskrivning Poul Nyrups kliché ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?”, stiller hun elegant det retoriske spørgsmål ”Kan vi ikke finde en bedre balance?” Jo, det kan sagtens, hvis Mette Frederiksen finder en bedre balance mellem Fup og Fakta, når hun står på Folketingets talerstol.

Holstebro

Familie på fem i ulykke på Holstebro-motorvejen: Barn indlagt på traumecenter

Annonce