Annonce
Danmark

Organisationer: Landmænd er nervøse for venstrefløjens klimaløfter

Hvis dansk landbrug begrænses eller tynges af afgifter, kan det flytte produktionen til udlandet, advarer landmænd. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018
Både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug oplever nervøse medlemmer, der frygter, at de røde yderpartier får magt til at gøre Danmark til frontløber på klimaområdet på landbrugets bekostning.

landbrug: Valgresultatet efter folketingsvalget onsdag blev ikke taget lige godt imod alle steder. Særligt i nogle landmænds stuer vækker den nye virkelighed bekymring. Landbrugsorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug oplever, at en del af deres medlemmer er meget nervøse for forhandlingerne til regeringsdannelsen.

- Det bekymrer medlemmerne, fordi vi sommetider har set, at der i regeringsforhandlinger bliver givet mærkelige indrømmelser til en lille politisk gruppe. Mette Frederiksen har sagt nogle ganske fornuftige ting om miljøreguleret landbrug. Men det er klart, at hvis politikerne ikke formår at holde fast og lade fagligheden råde, er det en situation, man kan have grund til at frygte, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Flemming Fuglede Jørgensen, der er bestyrelsesformand for Bæredygtigt Landbrug, har den seneste uges tid samlet omkring 1000 af foreningens medlemmer til medlemsmøder. Her har mange landmænd udtrykt bekymring for den nye situation efter valget.

- Vores medlemmer er meget bekymrede. De har ikke råd til restriktioner. Landbruget har en gæld på 350 milliarder kroner, og hvis landmændene skal kunne klare sig på et internationalt marked, er de nødt til at kunne drive deres landbrug på en fornuftig måde. De bliver bekymrede, når partierne bevæger sig totalt væk fra, hvad der er fagligt korrekt, siger bestyrelsesformanden.

Annonce
- Som landbrug er vi jo med på den grønne omstilling, men der, hvor vi er nervøse, er, hvis der kommer et folketing, som forlanger, at Danmark skal gå enegang langt foran andre lande. Så bliver vi jo virkelig udfordret på konkurrenceevnen.

Frede Lundgaard Madsen, formand for Landboforeningen Midtjylland

- Vi skal ikke gå enegang

Hos de mindre landboforeninger rundt om i landet genkender man bekymringerne. Her er det særligt meldingerne om, at Danmark skal være frontløber på klimaområdet, som diskuteres.

- Umiddelbart er jeg noget nervøs for, at miljøpolitikken kammer helt over, hvis Socialdemokratiet skal ud at have fat i Enhedslisten. Som landbrug er vi jo med på den grønne omstilling, men der, hvor vi er nervøse, er, hvis der kommer et folketing, som forlanger, at Danmark skal gå enegang langt foran andre lande. Så bliver vi jo virkelig udfordret på konkurrenceevnen, siger Frede Lundgaard Madsen, formand for Landboforeningen Midtjylland.

Nis Hjort, formand for Vejle-Fredericia Landboforening, mener af samme årsag, at det er problematisk, hvis Socialdemokratiet bøjer for meget af på klimaområdet i forhandlingerne med de andre røde partier.

- Det er et kompliceret område. Hvis der skal præsteres noget rimelig hurtigt, kan man frygte, at det bliver afgifter eller produktionsbegrænsninger i stedet for andre langsigtede tilpasninger som for eksempel forskning. Det giver heller ingen mening at i pynte på klimaregnskabet i lille Danmark ved at begrænse produktionen af animalske produkter eller dyrkningen af landet, hvis den produktion så flytter til et andet land, hvor der udledes endnu mere CO2 for at lave samme produktion. Vi er nødt til at se på det her i et større perspektiv, siger han.

Landbrug kommer til at holde for

Torben Poulsen er formand for Centrovice, den fynske landboforening. Han er mindre bekymret end sine kolleger, men har også talt med medlemmer, der mener, at det kan blive partierne med den hårdeste retorik, der kommer til at få indflydelse på miljø- og fødevarepolitikken fremover. Selv tror han ikke, det kommer til at gå sådan.

- Om landmændenes frygt er ubegrundet eller ej, er svært at sige. Men jeg kan sagtens forstå dem. Jeg har den også selv fra tid til anden. Men når jeg går ind og analyserer på de oplevelser, jeg har haft genne mit virke og de kontakter, jeg har i de politiske partier, føler jeg, der er en risiko, men også nogle muligheder. En ting er at Socialdemokratiet er gået til valg på et kursskifte, men partiet har også sagt, at det vil væk fra blokpolitikken. Partierne inde på midten er vokset, fløjene er gået tilbage. Det opfatter jeg som et signal om, at nu skal der et samarbejde op at køre, siger han.

Ifølge politisk redaktør på avisen Danmark Thomas Funding peger alt dog på, at Socialdemokratiet vil forsøge at bruge klimaområdet som gangbar valuta i forhandlingerne med partierne i rød blok.

- Det er uomgængeligt, at det her valg kommer til påvirke landbruget i stor stil. Udover at alle partier i rød blok har lovet, at de vil gøre mere for klimaet, håber Socialdemokratiet, at man ved at give indrømmelser på klimaområdet kan få Radikale, Enhedslisten og SF til at bakke op om Mette Frederiksen som statsminister.

- Det, de kommer til gøre på klimaområdet, bliver stort, og det kan de ikke gøre, uden at det kommer til at påvirke landbruget i stor stil. Mette Frederiksen har også selv varmet op til det i flere sammenhænge ved at sige, at landbruget også kommer til at skulle holde for her, vurderer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Lemvig smed føring på otte mål, men fik point og satte klubrekord

Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Lemvig For abonnenter

Drama på generalforsamling: Spidskandidat fra Socialdemokratiet stødt fra tronen

Annonce