Annonce
Udland

Otte amerikanere sendt hjem fra Syrien til USA

Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
USA får to kvinder og seks børn retur, der indtil nu har opholdt sig i en fangelejr for IS-familier i Syrien.

To amerikanske kvinder og seks børn, som alle har forbindelse til Islamisk Stat, er sendt fra Syrien og hjem til USA.

Det oplyser en talsmand for de kurdiske myndigheder i det nordlige Syrien.

Hjemsendelsen er sket på anmodning fra de amerikanske myndigheder, siger talsmanden.

De otte amerikanske kvinder og børn er blandt tusindvis af familiemedlemmer til udenlandske IS-krigere, som er blevet anholdt i det østlige Syrien i de seneste måneder.

Kurdiskledede styrker, der samarbejder med USA om at bekæmpe IS i Syrien, tilbageholder de mange kvinder og børn i overfyldte lejre i Syrien.

Derudover er hundredvis af udenlandske IS-krigere i fængsel i Syrien.

Kurderne har sagt, at de ikke kan tilbageholde alle disse udlændinge for evigt. De advarer desuden om, at fangerne udgør en sikkerhedstrussel i det nordøstlige Syrien, hvor de er fængslet.

Men mange lande ønsker ikke at tage de statsborgere tilbage, som har været i Syrien eller Irak for at støtte Islamisk Stat.

Der er generelt større vilje til at tage kvinder og børn tilbage, siger Abdulkarim Omar, der har ansvar for internationale relationer i den kurdisk styrede region.

Han forventer, at flere vil blive sendt tilbage til deres hjemlande i den nærmeste fremtid.

Det er kun anden gang, at personer med tilknytning til IS vender hjem til USA fra Syrien, skriver nyhedsbureauet AP.

Tidligere i år blev en amerikansk kvinde og fire børn sendt tilbage til hjemlandet.

Siden den militante bevægelse blev nedkæmpet i Irak og Syrien og et stort antal IS-tilknyttede blev anholdt, er det i mange lande blevet diskuteret, hvad man skal stille op med de statsborgere, der rejste ud for at kæmpe for eller hjælpe IS, og om man skal tillade deres familier at vende hjem.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce