Annonce
Udland

Over 100 dræbt under kampe i Syrien

Anas Al-Dyab/Ritzau Scanpix
I Syrien er det nu kun to regioner, som ikke er underlagt regimets kontrol: Idlib og den nordvestlige del.

Heftige kampe mellem oprørere og regeringsstyrker i det nordvestlige Syrien har siden torsdag kostet 101 mennesker livet, siger observationsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).

- 53 af de dræbte var regeringstro soldater, mens 48 var jihadister og islamister, siger menneskerettighedsgruppen, som har hovedkvarter i Storbritannien.

De syriske regeringsstyrker har samme med deres russiske allierede i flere måneder været i offensiven i området, hvor islamister i gruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) er aktiv.

Men jihadisterne har gennemført en modoffensiv og indtaget flere byer. Torsdag kom der meddelelser om, at mindst 21 regeringstro soldater var blevet dræbt.

HTS kontrollerer det meste af Idlibprovinsen og dele af provinserne Hama, Latakia og Aleppo. Men også andre jihadist- og islamistgrupper deltager i modoffensiven.

Jihadisterne og deres allierede har iværksat en offensiv i Hama, hvor de har indtaget landsbyerne Tal Maleh og Jibeen efter hårde kampe og luftangreb udført af regiet og russiske styrker.

Efter otte års borgerkrig i Syrien er det nu kun to regioner, som ikke er underlagt regimets kontrol: En større del af det nordvestlige Syrien og Idlib.

- Kampene i området har været de hårdeste siden slutningen af april, hvor kampene begyndte at eskalere, siger Rami Abdel Rahman, som leder Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Idlib skulle ellers være beskyttet af regeringsstyrkerne, som sammen med russerne har erklæret området for en stødpudezone. Men jihadisterne har afvist at trække sig ud af den planlagte demilitariserede zone.

Dette har medført optrappede luftbombardementer af regionen siden sidst i april.

- Over 300 civile er blevet dræbt i perioden, siger Observatoriet, mens FN siger, at over 270.000 er blevet tvunget til at flygte deres hjem.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce