Danmark

Over 200 væggelus i et syltetøjsglas

Mærkerne på Clara Rørsig efter væggelusebid var på størrelse med bylder. Foto: Chresten Bergh
Flere steder kender man til det voksende problem med væggelus. I beboelsesejendomme og på højskoler sprøjtes forebyggende.

Problemet med væggelus er kendt flere steder. Jydske Vestkysten fortalte således for halvandet år siden, at problemets stigning var velkendt i Esbjerg, hvor kommunale ejendomme var under angreb.

En af beboerne i de plagede lejligheder, Kent Mølgaard på Ewalds Alle i Esbjerg, kunne således fortælle, at han oplevede problemet særdeles konkret.

- Jeg har samlet over 200 væggelus i et syltetøjsglas. Det er væggelus, jeg selv har pillet ned fra væggene. Når jeg vågner om morgenen, er der masser af væggelus på mit sengetøj, og mit ben er rødt og hæver op efter de mange bid, fortalte han.

Han kunne også berette, at de små bæster ikke var så ligetil at få bekæmpet, og at sprøjtningen imod dem i sig selv er slemt med dårlig lugt og tapetskader til følge.

- Det ser ud, som om man har smidt kaffe på det (...) Når de har sprøjtet i min lejlighed, går der 12 timer, så kommer væggelusene igen, fortalte han.

Fire tegn på væggelus

1. Sorte aftegninger under sengen og i madrassens sammenføjninger.

2. Vågner du efter en nats søvn og har bid i huden, er det typisk væggelus, der er årsagen.

3. Væggelus bider typisk på ben, arme, hals og de steder, der ligger uden for dynen.

4. Væggelus bider oftest sidst på natten, når søvnen er dybest.

Højskoler ramt

Samme avis kunne for lidt over et år siden også fortælle, at problemet er velkendt på højskoler, blandt andet Rødding Højskole, der bruger op mod 100.000 kroner om året på at bekæmpe væggelus.

- Det er træls, at vi får disse angreb, men vi gør alt, hvad vi kan for at undgå væggelusene. Vi sprøjter forebyggende et par gange om året (...) Vi vil for alt i verden undgå, at eleverne tager væggelus med hjem fra højskolen, eller at de kommer hertil og oplever at blive bidt af væggelus, fortalte højskolens forstander, Anja Rykind-Eriksen.

En af højskolekursisterne, 22-årige Clara Rørsig, oplevede det på egen krop:

- Jeg blev skambidt og fik store bylder. De kløede afsindigt, så jeg kunne slet ikke sove om natten, sagde hun til JydskeVestkysten.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig-Thyborøn For abonnenter

LTH er ude af pokalturneringen: En syngende lussing åbnede sæsonen

Holstebro

Stor materiel skade: To biler stødte sammen i kryds

Lemvig For abonnenter

Nu kan nye elever blive kørt til og fra friskole

Danmark For abonnenter

Ulykkestoget på Storebælt skal destrueres: - I respekt for afdøde, pårørende og personalet skal intet genbruges

Togulykke: Ulykkestoget fra togkatastrofen på Storebæltsbroen 2. januar kommer aldrig ud at køre igen med passagerer, og hele togsættet står til at blive hugget op og destrueret. - Vi har besluttet, at når Havarikommissionens endelige rapport kommer, skal toget destrueres fuldstændigt. Det skal bare ikke ud at køre igen, siger Per Schrøder, der er direktør for drift og medlem af koncernledelsen i DSB. Han henviser til en beslutning taget ikke længe efter togulykken den første arbejdsdag efter nytår. Efter ulykken, som er den største togkatastrofe i Danmark i over 30 år, blev vraget af passagertoget transporteret til et værksted i Aarhus, hvor Havarikommissionen, DSB, politiet og andre myndigheder undersøgte det. Havarikommissionen bekræfter over for avisen Danmark, at man frigav toget 3. april, og siden er det blevet pakket ind i plastic, og overgivet til et forsikringsselskab. Vraget er med andre ord ikke længere DSB's ejendom. - Toget kunne muligvis godt renoveres, men det er totalskadet. Jeg har enorm respekt for, at når der har været dødsfald, skal det ikke ud at køre igen, og der er ikke noget, som skal genbruges, siger driftsdirektøren.

Danmark For abonnenter

Carl Holst om balladen i Venstre: Jeg fik ret, men ikke min vilje

Lemvig

Turist-tallet overgår rekorden

Lemvig

Foreningen Klimatorium: - Vi skal nok få medspillere

Annonce