Kultur

Nana var ikke i tvivl, da hun fik øje på stor koloni af buksebier: De skal beskyttes

Historien om den hårde fremfærd mod de fredelige buksebier gik landet rundt og endte i en regulær shitstorm, anført af Morten D.D fra Naturhistorisk Museum. Foto: Johan Gadegaard
Nana Agger er fastligger på Venø Klit Camping. Da hun fandt en koloni af buksebier på et af græsarealerne, var hendes første tanke, at de skulle beskyttes. Ikke mindst efter historien fra Hundested, hvor en tilsvarende koloni blev udryddet.

Venø: I slutningen af juni havnede Halsnæs Kommune i en regulær shitstorm, efter at de havde sat en skadedyrsbekæmper til at udrydde en stor koloni af bier nær Hundestedskolen. Det viste sig bagefter, at der var tale om buksebier, som både er fredelige og ude af stand til at stikke. Så da Nana Agger fra Svendborg for to uger siden ankom til campingpladsen på Venø og fik øje på en koloni af samme art, var hun ikke i tvivl: De skulle beskyttes.

- Vi skal passe på insekterne. Det står desværre rigtig slemt til med dem de fleste steder. Nogle af de andre campinggæster ville helst have bierne fjernet. Men jeg tog billeder af dem og sendte dem til min mand. Han ved en masse om insekter og skrev hurtigt tilbage, at der var tale om pragtbuksebier. Den samme art som blev udryddet i Hundested, og da de andre hørte det, vendte stemningen, fortæller Nana Agger.

Efter aftale med campingpladsen blev det meste af kolonien hegnet ind med stolper og minestrimmel, og på en Facebookside for fastliggere på campingpladsen fortalte hun om pragtbuksebien. Nu ses det tydeligt, at området er forbeholdt bierne, og indhegningen bringer glæde til både store og små ifølge Nana Agger.

- Nu synes alle, at det er sjovt og spændende. Børnene har fået at vide, at bierne ikke stikker, og der er tit nogen forbi for at kigge. Jeg har sat sedler op ved indhegningen, så alle kan se, at de er både spændende og ufarlige.

Fakta om buksebier

Dens danske navn er pragtbuksebi.

Videnskabeligt navn: Dasypoda hirtipes.

Familie: Sommerbier.

Arten bliver 13-15 mm lang. Hunnen er lidt større end hannen og betydeligt mere iøjnefaldende med sine tykke orange gravebukser på bagbenene.

Arten er almindelig i Danmark.

Hunnen graver huller på op til 70 centimeters dybde med sidegange på 10-15 cm. Her placeres et æg på en pollenkugle, der placeres på 3 ben for at undgå mug. Larven overvintrer.

Arten samler pollen på kurveblomster. Typisk kongepen, høgeskæg, gyldenris m.fl.

Den tiltrækker en del parasitter, som bl.a. kommer for at stjæle pollen.

Pragtbuksebien har en brod, men den kan ikke trænge gennem selv den tyndeste menneskehud. Desuden skal den provokeres voldsomt, før den forsøger at stikke.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig-Thyborøn For abonnenter

LTH er ude af pokalturneringen: En syngende lussing åbnede sæsonen

Holstebro

Stor materiel skade: To biler stødte sammen i kryds

Tophistorier

Lemvig For abonnenter

Nu kan nye elever blive kørt til og fra friskole

Kultur

Søstrene Bisp: Med fadervor kan vi lægge vores bekymringer fra os

Fadervor: Niecen skal døbes, bedstefar begraves, sønnen konfirmeres, eller familien skal i kirke juleaften, for sådan har vi altid gjort. Og hver gang folder vi vores hænder og beder i fællesskab fadervor, for også det har vi altid gjort. Nogle af os beder indfølt og i stor koncentration, andre af os tænker måske på noget andet, mens remsen næsten af sig selv kommer ud af munden - meditativt og i langsom takt - og et barn eller to spekulerer måske på ord som ”vorde” og ”skyldnere” og forstyrrer mor eller far med et hviskende ”hvad betyder det?”. Skal vi være ærlige, forstår mange af os voksne heller ikke fadervor til fulde, men det har vi mulighed for bedre at kunne nu. I bogen ”Oplysning til borgerne om Fadervor” gennemgår Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, og Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, bønnen sætning for sætning - ord for ord. De er ikke altid enige, men i bogen reflekterer de på skift og kommenterer hinandens tanker, og de håber, at det kan føre til, at læserne vil tænke videre og også føle, at de har fået hjælp til en større forståelse af bønnen og den kristne tro. - For der er en større interesse for bøn i dag. Flere kristne er begyndt at tænke over deres egen bøn - måske fordi muslimerne og deres måde at bede på er langt mere synlig, siger Marianne Christiansen og tilføjer: - Vi vil også gerne have, at fadervor ikke blot er et passivt beredskab, man griber til, når man for eksempel sidder ved et dødsleje, men at man får et mere dagligdags forhold til bønnen.

Danmark For abonnenter

Carl Holst om balladen i Venstre: Jeg fik ret, men ikke min vilje

Lemvig

Turist-tallet overgår rekorden

Lemvig

Foreningen Klimatorium: - Vi skal nok få medspillere

Annonce