x
Annonce
Danmark

Fundings analyse: Pønser Ammitzbøll-Bille på et nyt parti?

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Rygterne svirrer på Christiansborg. Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund er angiveligt på vej med et nyt parti. Ifølge jungletrommerne skal det hedde Liberalt Centrum. De påstående hovedpersoner er kryptiske, hvilket kun får spekulationerne til at tage til i styrke. Er rygterne sande, skal man dog være mere end almindelig optimist for at tro på projektet.

Valgresultatet var for Liberal Alliance et monumentalt nederlag. Magten blev tabt, partiet gik fra 13 til 4 mandater, spærregrænsen kom faretruende tæt på, og partiets leder blev kastet på møddingen af vælgerne.

Men det var ikke bunden. Når krybben er tom, bides hestene. Magtkampene fik nu frit løb i Liberal Alliance. Hvis skyld var det? Hvem skulle være ny leder? Hvad var planen?

Liberal Alliance eksploderede hen over sommeren i interne stridigheder, men trykbølgen ramte først for alvor offentligheden i den forgangne uge. Balladen i Venstre havde lagt beslag på mediernes opmærksomhed, og det drog Liberal Alliance fordel af. De kunne så at sige ligge i ly.

Men ikke længere. Med Lars Løkke Rasmussens afgang er der igen faldet ro på Venstre, og landets journalister er begyndt at opdyrke nye jagtmarker. Og det har hurtigt vist sig, at Liberal Alliance er et lige så stort overflødighedshorn af konflikter, uenigheder og gammelt fjendskab, som Venstre var.

Alle historier om Liberal Alliance skal dog tages med en vis kølighed. Interesserne er mange, og blodet er ondt. Men det står efterhånden klart, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Anders Samuelsen har været uenige om mangt og meget, men på trods af det har de udadtil holdt sammen.

En af de mere saftige historier er i den sammenhæng, at partiets tidligere politiske ordfører Christina Egelund ifølge Berlingske tilbage i 2017 skulle have forsøgt at få Anders Samuelsen fjernet. Angiveligt i ledtog med Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der ifølge historien ville være kalif i stedet for kaliffen. Det kan meget vel være rigtigt. Men det kunne også tænkes, at Egelund handlede på egen hånd.

Sikkert er det i hvert fald, at utilfredsheden med Anders Samuelsen i en længere periode har været stor i dele af Liberal Alliance. Særligt hans vægelsind omkring de dramatiske finanslovsforhandlinger i 2017 bliver af kilder nævnt igen og igen. Han havde fra starten gjort klart, at Liberal Alliance i forhandlingerne ville sætte regeringsdeltagelsen ind på at få gennemført skattelettelser.

Men da Venstre og Dansk Folkeparti til sidst satte hårdt mod hårdt, blinkede Anders Samuelsen og endte med at give efter for presset. Tilbage stod store dele af partiet – angiveligt også Ammitzbøll-Bille – og følte, at de var blevet solgt af deres egen leder. Kovendingen efterlod således ikke kun Samuelsens troværdighed i ruiner.

Fra det punkt gik det for alvor ned ad bakke for Liberal Alliance, og lidelseshistorien kulminerende foreløbigt med det elendige valgresultat og Anders Samuelsens afgang som politisk leder. Simon Emil Ammitzbøll-Bille rakte i dagene efter valget ud efter embedet, men endte med at trække sit navn fra puljen. Han måtte sande, at der ikke var flertal for ham i den fire mand store gruppe.

I Liberal Alliance lyder fortællingen, at Ammitzbøll-Bille fra det tidspunkt har været fraværende, og i det hele taget har hans engagement båret præg af, at han har været vrangvillig og uengageret. Det skal bemærkedes, at disse vurderinger kommer fra kilder, der ikke støttede Ammitzbøll-Bille som ny leder.

Men der er nok lidt om snakken. Det tidligere medlem af partiets topledelse har de seneste måneder taget sig nogle friheder, der ellers kun er partiets leder forundt.

Det bedste eksempel på dette er det interview, han gav til Politiken for nogle uger siden, hvor han argumenterede for, at det var en fejl, at Liberal Alliance var slået ind på en relativt kritisk EU-linje. Man skulle i stedet omfavne unionen. Kritikken var rettet mod den nye ledelse, men gav bagslag, da den skeptiske linje, som flere bemærkede, blev grundlagt i Ammitzbøll-Billes storhedstid.

Interviewet i Politiken lignede starten på slutningen for Simon Emil Ammitzbøll-Bille i LA. Og ganske rigtigt. I denne uge forlod han det parti, han har brugt ti år på at bygge op. Få dage før dette havde også Christina Egelund trukket stikket. Det mindede om en koordineret aktion.

Sammenfaldet fik da også spekulationerne til at gå i selvsving på Christiansborg. Hvad er de ude på Egelund og Ammitzbøll-Bille? Skifter de til Venstre eller måske til Radikale Venstre?

Hvad førstnævnte angår, er det tvivlsomt. Det ville være underligt den ene dag at kritisere den nye ledelse for at minde for meget om Inger Støjberg for så den næste dag at melde sig ind i hendes parti. Og det ville næsten blive for tykt, hvis Simon Emil Ammitzbøll-Bille vendte tilbage til Radikale Venstre. Partiet han forlod i 2009.

Det leder os hen til det, der er det varmeste rygte på rygtebørsen lige nu: At der er et nyt parti på vej i dansk politik. Senest ringede en i denne sammenhæng ikke ubetydelig kilde og lod vide, at navnet på det nye parti angiveligt var Liberalt Centrum.

Men det er alligevel svært at tro. Egelund og Ammitzbøll-Bille ligner ganske enkelt ikke et makkerpar, der alene vil være i stand til at skabe et nyt parti – endsige få det valgt til Folketinget. Det kræver som bekendt over 20.000 vælgererklæringer og minimum 2 procent af stemmerne.

Der kunne muligvis godt være plads til et mindre borgerligt parti, der populært sagt er Radikale Venstre minus halal. Altså en slap udlændingepolitik. Men Christina Egelund og særligt Simon Emil Ammitzbøll-Bille er så belastede af deres fortid, at jeg tvivler på, at de vil være i stand til at overbevise vælgerne om projektet. Det slider på troværdigheden at have været medlem af tre forskellige partier med de holdningsskift, det indebærer.

Men jeg må også bare konstatere, at både Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille svarer med så meget med uld i mund, når de bliver spurgt til deres fremtidsplaner, at det er svært ikke at få den mistanke, at der er noget på vej.

Spekulationerne fortsætter med andre ord.

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Problemerne er i dybde og omfang større end forventet. Og der har også vist sig at have utilstrækkelige ressourcer. Konklusionen er klar, der er behov for klar og bedre styring af it-projekterne.

Skatteminister Morten Bødskov (S) forklarede på et pressemøde, hvorfor regeringen ikke mener, at det nye ejendomsvurderingssystem bliver klart til tiden og derfor endnu engang må udskydes.

- Regeringen siger, at hvis den person, man har i sigte, hurtigt kan få statsborgerskab i et andet land, hvis vedkommende har fået frataget sit danske, så vil personen ikke være statsløs særlig længe, og så må man leve med det. Men det åbner konventionerne ikke for.

Direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen kritiserede i Politiken regeringen for at ville tage statsborgerskabet fra visse danskere, der har kæmpet for Islamisk Stat.

- Det kan ikke være meningen, at det skal være propagandacentre. Jeg siger ikke, vi er nået derhen, men jeg synes, det meget nemt kan skride derhen, at det bliver propagandacentraler,” siger han i Berlingske, hvor også både Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti kritiserer tendensen.

Tim Knudsen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, kritiserede i Berlingske regeringen for, at der er blevet ansat seks embedsmænd i ledende kommunikationsstillinger i forskellige ministerier. Alle personer har en fortid i Socialdemokratiet.

- Spørgsmålet vil sikkert lyde: Hvorfor bliver du ikke og kæmper? Men smag lige på begrebet “at kæmpe”. Det smager af slåskamp eller krig, og fløjkrige er aldrig gode for politiske partier.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forklarede i et opslag på Facebook, hvorfor han har meldt sig ud af Liberal Alliance.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille har meldt sig ud af Liberal Alliance efter uenighed i folketingsgruppen om de politiske værdier. Foto: NIELS AHLMANN OLESEN/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kendte navne til klimamøde for børn

Erhverv

Akvarium bløder under lukning

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Lemvig

Politiet jagtede bil i Klosterheden

Lemvig

Kommunen går fortsat fri af corona

Annonce