Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Rasmus Paludan, da avisen Danmarks journalist Kasper Løvkvist onsdag forsøgte at få ham til at forhold sig til chikanesagen på Blågårds Plads i København. Her afviste Paludan med den begrundelse, at han mener, at sådan en chikanesag hører til privatlivets fred. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
I 2011 mente Rasmus Paludan ikke, at hans chikanerier og forfølgelse af en ung mand hørte under privatlivets fred. Han sendte en lang orientering om sagen til omkring 500 mennesker og planlagde at holde offentlig møde om den. Samtidig begyndte han at udvide sin chikane til også at omfatte venner og venners familier.

Avisen Danmark har de seneste to dage frembragt dokumentation for, at Rasmus Paludan i årevis foretog systematisk chikane og forfølgelse af en dengang 24-årig mand i en grad, så Københavns Politi endte med udstede et tilhold på fem år.

Chikanen bragte den 24-årige og hans familie fra Ribe på sammenbruddets rand, havde store økonomiske konsekvenser for dem, og den udviklede sig også til at omfatte en bred kreds omkring den 24-årige. Rasmus Paludan har overfor avisen Danmark nægtet at forholde sig til sagen, fordi han mener, at det hører under privatlivets fred.

Det mente Rasmus Paludan ikke i 2011, hvor chikanen stod på. Avisen Danmark kan nu afsløre, at Rasmus Paludan dengang forfattede et brev, hvor han sammenfattede sagen, som han så den. Brevet blev sendt med posten til alle, som Paludan mente kunne have hørt om sagen på det tidspunkt. Omkring 500 mennesker, skulle have modtaget brevet, som avisen Danmark er i besiddelse af.

I brevet, der er dateret 16. maj 2011, skriver Rasmus Paludan blandt andet:

"Jeg er bekendt med, at xxx har bagtalt mig over for en række personer, jeg ved ikke hvem - bortset fra de få, som selv har henvendt sig til mig. Derfor må jeg skrive til de ca. 500 mennesker, som XXX har haft kontakt med i de seneste par år."

Dokumentation: Rasmus Paludans anmodning om indsigt i sit chikaneoffers vens fars ansættelsesforhold.

Paludan: Kontakt mig

Generelt omhandler det tre sider lange, tætskrevne brev, hvad Paludan blandt andet beskriver som "sociale problemer" mellem Paludan og chikaneofret, og Rasmus Paludan forsøger at beskrive sagen ganske "harmløs", og at det på mange måder var ham, der var ofret, selv om politiet senere kom til en ganske klar konklusion ved at først forsøge at advare Paludan mod at chikanere den 24-årige og i januar 2013 skride til at udstede det længstvarende polititilhold, som der er mulighed for at udstede.

I brevet inddrager Paludan en række andre studerende og ansatte på Københavns Universitet. Han beskylder blandt andet en studievejleder for at opfordre ham til at begå selvmord, og han mener, at personer i den 24-åriges omgangkreds er kriminelle, fordi de angiveligt skulle delt nogle gymnasieelevers eksamensopgaver i en bredere kreds.

"Efter min opfattelse kan XXX ikke forstå, at når han vælger sine venner, så reflekterer deres kriminelle handlinger også mod ham," skriver Rasmus Paludan blandt andet.

Han slutter brevet med disse linjer: "Jeg håber nu, at jeg har påvist, at forholdet mellem XXX og mig er mere nuanceret, end hvad XXX muligvis har påstået over for Dem! Ønsker De ovenstående uddybet, så er De velkommen til at kontakte mig."

Avisen Danmark har forsøgt at få sagen uddybet ved Rasmus Paludan, men er endnu engang blevet afvist med meldingen "ingen kommentarer".

Indkaldte til møde om sagen

I brevets indledning, hvor Rasmus Paludan skriver, at han har sendt det cirka 500 mennesker, skriver han også:

"Det er ganske vist mange mennesker, men jeg har købt en frankeringsmaskine og sender brevene som B-post for på den måde at holde portoen nede. Udgiften på på 5 kr. per brev giver en portoudgift på 2.500 kroner ved 500 breve."

Samtidig med at Rasmus Paludan sendte brevet ud til de 500 mennesker, som han mente den 24-årige havde haft kontakt med i årene op til, sendte han også en mail til en bred kreds af blandt andet studerende på Københavns Universitet. Her inviterede Paludan til et offentligt møde, hvor han ville orientere om chikanesagen fra hans synsvinkel. Ingen af de kilder, avisen Danmark har talt med, mødte dog op, så det er uvist om mødet rent faktisk blev afholdt.

Ville overvåge bopæl

Avisen Danmark er også kommet i besiddelse af et brev, som Rasmus Paludan i foråret 2012 sendte som et led i at udvide sin systematiske chikane til den 24-åriges venner, familie og venners familie.

Brevet blev sendt til en far til en af den 24-åriges venner, cirka et halvt år efter Rasmus Paludan havde skrevet til farens arbejdsplads og bedt om oplysninger om farens uddannelse, løn, tjenesterejser, arbejdsopgaver og evt. disciplinærsager.

I brevet skriver Paludan blandt andet:

"Det er min hensigt, at jeg resten af XXX og XXX liv må fortælle andre mennesker om, hvordan de opfører sig."

Paludan skriver også, at han har forsøgt at interviewe vennens fars chef, men at chefen havde afslået, og at Paludan herefter vil begynde at henvende sig til farens kolleger.

"Jeg anmoder om interviews for at udrede, hvordan XXX dog er blevet, som han er blevet, og om De er ansvarlig for det."

Og så slutter Rasmus Paludan med disse linjer:

"Jeg vil også foretage observationer af Deres bopæl i Ribe under Tulipanfesten de kommende dage. Jeg vil også henvende mig til XXX's søskende og deres venner for at udrede XXX's adfærd."

Dette års udgave af Tulipanfesten i Ribe finder sted i netop denne weekend, og Rasmus Paludan har meldt sin ankomst fredag klokken 12 for at uddele foldere.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Kultur

Martin vil være sin egen og udfordre andre med sin musik

Hak. Der bliver sat et flueben på ønskelisten, når Saveus i år går på scenen til Grøn Koncert. Fluebenene har der været en del af, siden bandet i 2015 dukkede op nærmest ud af ingenting, bragede igennem med sangen ”Levitate Me” til P3 Guld og med Martin Hedegaards egne ord blev ”skudt af sted med 120 i timen”.Andre flueben er allerede sat. Som det ud for Roskilde Festival. Første gang i 2016, da Saveus lige havde sneget sig med på plakatens nederste hjørne, lige før ”og mange flere”. I 2018 var der debutplade, og bandet fik lov til at åbne den ikoniske Orange Scene. Samme sommer kunne bandet sætte hak ved Bøgescenen på Skanderborg.Det er faktisk ikke underligt, at det er en glad Martin Hedegaard, der svarer på, hvordan 2019-udgaven af ham har det.- Han har det godt. Han har det rigtigt godt. Det har været en dejlig rejse.Rejsen gik egentlig i gang længe før P3 Guld: Dengang han efter ”X Factor” vendte tilbage til Ørum, gik i gymnasiet, sad på sit værelse og lavede musik og i princippet var tilbage ved nul. Når pladeselskaber kontaktede ham, og han spurgte, hvad de kunne tænke sig, var svaret: ”At vi skulle lave sådan en rigtig pop-smasher”.- Så fik jeg tilsendt en sang, men måtte skrive tilbage: ”Tusind tak, men det har jeg ingen interesse i. Jeg har det faktisk rigtigt godt, hvor jeg er”. Jeg opdagede, at jeg ikke havde travlt, og så skete der noget i min udvikling. Jeg fandt ud af, at når jeg kom tilbage, skulle det være med musik, som fik folk til at sige: ”What?! Hvad er det der for noget?”.Hvem er jeg?Det sidste er et punkt på en anden liste. En liste, der findes i Martin Hedegaards hoved og rummer præmisserne for hans arbejde. At han vil lave sin egen musik, ikke andres, står der blandt andet. At han vil eksperimentere. At han i princippet gerne vil hitte i radioen, men at det skal være med en sang, som udfordrer.- Overordnet skal jeg kunne være i det, og det er egentlig en ret naturlig ting: Du skriver en sang, den kommer i radioen, og folk lytter til den. Så skal du spille den live, og måske bliver den så stort et hit, at du skal spille den resten af dit liv. Hold kæft, det ville være irriterende, hvis det er en sang, du hader ...- Ud over din liste over værdier, som er vigtige for dig som musiker, er der så andre værdier, du har med? Personligt, menneskeligt ...?- Der er noget i det der, som er ret essentielt for mig. Det er meget sjovt at sidde og snakke om, hvilken musiker, man gerne vil være, men i mit hoved handler det om, hvilken musiker du er, siger han med eftertryk på det sidste ord og fortsætter:- Jeg gør ikke det her, fordi det er noget, jeg har valgt. Jeg kan mærke, at jeg får det skidt, hvis jeg begynder at gå et andet sted hen. Jeg bliver urolig indeni. Jeg tror, alle musikeres udfordring er at komme frem til at forstå, at du ikke kan vælge, hvem du vil være. Selvfølgelig kan du tænke over, hvilket tøj, du vil have på og den slags, men det er inden i dig, hvem du er.- Jeg har helt klart selv tænkt i, hvilken musiker jeg ville være, men her i de senere år fundet ud af, at det ikke er det, det handler om. Men det er sindssygt svært, fordi spørgsmålet i virkeligheden er, hvem man er, hvad man står for, og hvad man vil med sit liv, siger han og vender tilbage til dengang, han sad og lavede musik hjemme i Ørum.I starten lavede han elektronisk musik, da dance var på sit højeste. Så kom rockmusikken tilbage, og bam - så sad han og lavede rockmusik.- Lige pludselig opdagede jeg, at jeg bare havde fulgt bølgerne, og at det ikke havde en skid at gøre med, hvem jeg var. Det er jo modenhed faktisk at kunne opdage det, tage et valg, sige fra og sige: ”Det er det her, jeg gør”.Konstruktiv frygtUndervejs har Martin Hedegaard også fundet ud af andre ting om sig selv. At han er ekstremt perfektionistisk, målrettet og konkurrenceminded - i en grad, så det faktisk blev et problem, fordi han brugte energien på at fokusere på, hvad der kunne gå galt. Angsten sneg sig ind.- Vi skulle fandeme ikke spille på Orange Scene og så få to stjerner for det. Det skulle være rigtigt godt. Noget, folk huskede. Jeg ville simpelthen være så ked af det, hvis jeg gik ned derfra og følte, at det havde været en dårlig koncert.Det tog det meste af 2018 at lære, hvordan han kunne bruge perfektionismen og angsten for ikke at præstere i stedet for at blive hæmmet af den.- Hvis man kan lære at bruge sin frygt til noget godt, og den faktisk gør dig klar, er det en force. Jeg havde aldrig følt, at jeg havde spillet en dårlig koncert eller ikke gjort mit allerbedste, og det syntes jeg faktisk, at jeg kunne takke min præstationsangst for. Det er på grund af den, at alle koncerter betyder noget, siger han og kalder det samtidig en balancegang at finde et mellemstadie, hvor man præsterer og samtidig evner at trække vejre, kigge ud på publikum og bare nyde, hvad man laver, når en af de andre for eksempel tager over med en solo.- Nu gør jeg det flere gange i løbet af en koncert. Det er nærmest de momenter, jeg lever for nu. Hvor jeg bare observerer og tænker: ”Shit, det er fantastisk, det vi har gang i!”. I dag ville jeg ikke undvære alle refleksionerne, den hårde periode og presset, for det har givet mig en evne til at kunne zoome ud i vilde situationer. Det har taget lang tid, men det er så fedt, når man kan mærke, at det at ville præstere ikke er en klods om benet.Mere klaver end computer”Beast Mode” kalder hans bandkammerater den tilstand, han kommer i lige inden, han går på scenen. Den, hvor øjenbrynene synker længere ned, og publikum får en Martin Hedegaard at se, som måske ikke er den, de forventede.- Det er også en del af mig. Det har sikkert været lidt overraskende for folk, som sidst har set mig i ”X Factor” og pludselig ser mig stagedive i bar mave fra Orange Scene. Det, tror jeg, er ret vildt for folk at se - det er det sgu egentlig også for mig, konstaterer han.En anden del af ham er nørden. Ham, der er vild med computerspil, tegneserier, fantasybøger og teknik.- Jeg elsker at sidde i et studie. Engang imellem bliver min manager nødt til at sige, at nu skal jeg simpelthen sætte mig ved klaveret i stedet for at få en lilletromme til at lyde godt. Jeg er ikke rykket ind i et studie med andre sangskrivere, men med folk, der er teknisk nørdede. Så står vi og siger: ”Prøv den der rumklang” og ”Hey, hvad gør I med et jack-kabel, hvis ...”. Alt muligt. Der er en praktisk side af mig, som godt kan lide noget konkret. Der er noget, som helt klart udfordrer sangskriveren, som bare skal være ved klaveret og lave nogle sange. Men jeg synes, at jeg bruger mere tid ved klaveret end ved computeren, end jeg har gjort før.Mørkere vandEt af de flueben, der stadig mangler, er et gennembrud i udlandet. Men det står højt på listen, siger Martin Hedegaard. Umiddelbart tænker man, at han her vil kunne møde skrappere krav til, hvordan han skal skrue på sig selv og sine værdier.- Det tror jeg også, men det er igen en præmis, man må tage med: Dem, vi skal arbejde sammen med, skal forstå Saveus, som vi er. Det er en del af rejsen og udfordringen. Det er sindssygt svært at være artist i Danmark, men man bliver også nødt til at komme derud, hvor vandet bliver lidt mørkere. Og vi er godt rustede herhjemmefra. Vi kan virkelig tage noget erfaring og proceserfaring med.- Proceserfaring, det lyder som en meget analytisk måde at gå til tingene ...?- Der er på godt og ondt nogle ligheder med at drive en maskine eller et firma. Vi har arbejdet meget med kommunikation mellem mig og bandet, og hvordan vi giver hinanden kritik. Hvis vi ikke gjorde det, ville musikken blive noget lort, men hvis vi ikke er gode til det, bliver det ikke en rar oplevelse at udfordre hinanden. Jeg har brugt meget tid på det og gået til coach for at blive bedre. Og det har gjort os bedre. Vi er blevet bedre til at arbejde og have det godt med det.- Er du en naturlig leder?- Ha! Jeg ville jo sige ”nej”, men det var en del af mit coachingforløb, at min coach snakkede med folk omkring mig, blandt andet bandet, og der blev det nævnt. Så kan det jo være lige meget, hvad jeg synes.Musikken kalderHvis udlandet er noget af det, der er fokus på i den nære fremtid, hvad så med den helt lange bane. Kan han forestille sig ikke at lave musik?- Engang kunne jeg faktisk godt. Lige da jeg flyttede til København, kom jeg ind på en uddannelse i medieproduktion og ledelse. Jeg havde en tanke om, at jeg godt kunne tænke mig at lave computerspil, men på det tidspunkt var jeg kommet i gang med at skrive sange til andre. Det begyndte at stikke rimeligt meget af, og så endte jeg med at måtte sige, at det ikke gik. Musikken kaldte, siger Martin Hedegaard:- Det er også noget, der sker i ens udvikling: Jeg kunne godt se, at de perioder i mit liv, hvor jeg har haft det allermest træls, er dem, hvor jeg i lang tid ikke har været i studiet og lave musik, så jeg vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Og nu er der kommet en følelse af, at hvis jeg bare kan få lov til at lave musik resten af mit liv, er jeg rimeligt glad.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce