x
Annonce
Danmark

Partier efterlyser flere hænder på landets plejehjem

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Der er behov for et mere ensartet serviceniveau på landets plejehjem, lyder det fra både røde og blå partier.

Det er uholdbart, at der er store forskelle på antallet af hænder på plejehjemmene i landets 98 kommuner.

Annonce

Det er meldingen fra flere partier på Christiansborg, efter at en ny undersøgelse har dokumenteret store forskelle i normeringerne.

- Hovedreglen er, at ældre på plejehjem i dag har et stort plejebehov, og det kræver mere personale, siger SF's ældreordfører Kirsten Normann Andersen.

Den nye undersøgelse fra forsknings- og analysecentret Vive viser eksempelvis, at antallet af beboere per medarbejder i nattevagt svinger fra 8 til 41.

Det får Ældre Sagen og fagforbundet FOA til at kræve nationale standarder for landets plejehjem.

SF's ældreordfører ser gerne flere ressourcer til ældreområdet i kommunerne.

Men vejen frem er ifølge partiet ikke generelle minimumsnormeringer, som nu er på vej på børneområdet.

- Jeg synes ikke, man kan sammenligne børn og ældre direkte.

- Men jeg synes godt, man kunne stille krav om, at der som minimum er to medarbejdere i nattevagt, fordi der så hurtigt opstår kritiske situationer.

Enhedslistens ældreordfører, Peder Hvelplund, er enig.

- Det er ikke rimeligt, at der er så store forskelle, alt efter hvilken kommune man bor i.

- Så det handler om samlet set at tilføre midler, så alle kommuner kan levere en værdig og anstændig ældrepleje, siger han.

Ligesom SF vil Enhedslisten også kræve, at der som minimum er to på vagt på en nattevagt.

Hos Venstre deler ældre- og psykiatriordfører Jane Heitmann opfattelsen af, at store forskelle i normeringerne er uholdbare.

- Man må konstatere, at det i dag er et postnummerlotteri i forhold til, hvilken pleje og omsorg man bliver tilbudt, siger hun.

Jane Heitmann mener, at området skal løftes med ekstra penge, som blandt andet skal tilføres kommunerne i en ny udligningsordning.

Her går partiet ind for at tilføre ordningen 1,5 milliarder kroner ekstra under de igangværende forhandlinger.

Dansk Folkepartis ældreordfører, Karina Adsbøl, er enig i, at en ny udligningsordning skal skrues sammen, så der sikres flere hænder på ældreområdet.

Hos regeringspartiet Socialdemokratiet konstaterer ældreordfører Birgitte Vind i en skriftlig kommentar, at der er "store forskelle på kvaliteten af den ældrepleje, borgerne oplever på tværs af landet".

Hun henviser til, at regeringen har tilført ekstra midler til kommunerne i den seneste kommuneaftale. Desuden forhandles der om en ny udligningsreform, der skal give "alle kommuner gode rammer for at levere en ordentlig ældrepleje".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Medarbejdere går 20 procent ned i løn

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Virusekspert: Derfor er omstridt hestestævne den mest sandsynlige årsag til storsmitte i Herning

Annonce