Erhverv

Partnerskaber virker for Jysk Energi

Jysk Energi vil gerne have en stor kundebase i nærområdet. Markedsføringen sker blandt andet ved samarbejde med lokale foreninger og kulturelle events, for eksempel Holstebro-udgaven af "Vi elsker 90'erne", hvor den lokale festmand Jan Nonboe (tv) og Jysk Energis marketingkonsulent Thomas Eilskov Jensen (th) fik sat strøm til festen. Arkivfoto
Sponsoraftaler er mere end bare filantropi. En stor del af nysalget hos Jysk Energi sker på anbefaling fra lokale foreninger.

HOLSTEBRO: ”Støt vore sponsorer – de støtter os!”

Sådan en venlig påmindelse har rigtig mange foreningsmedlemmer fået fra formanden og kassereren gennem årene. Men i dag bliver det mere og mere almindeligt, at foreninger skal arbejde mere aktivt for sponsorstøtte, som ofte har karakter af ”noget for noget”-aftaler.

Det gælder også de foreninger, som el-selskabet Jysk Energi samarbejder med: Lokale foreninger kan få sponsorstøtte via puljen ”Det lokale liv”, hvor det udløser en kontant bonus, hver gang en familie vælger Jysk Energi som el-leverandør. Eller også kan man tegne et ”Synergisponsorat”, hvor en ny erhvervskunde til el-selskabet udløser en god bonus til klubkassen.

- Størstedelen af vores nysalg til erhvervskunder sker gennem Synergisponsor-aftaler, fortæller salgschef i Jysk Energi, Peter Schleicher.

Faktisk er det en videreudvikling af et gammelt sponsorkoncept.

- Vi har i mange år haft ”Forenings-el”, hvor vi havde mulighed for at belønne foreninger, som gjorde en ekstra indsats for at anbefale os til medlemmerne. Det er så blevet til ”Det lokale liv”, og så har vi bygget ovenpå med Synergisponsor til erhvervskunder, siger han.

Jysk Energi A.m.b.a.

Jysk Energi A.m.b.a består af flere selskaber: Netselskabet NOE, som varetager udbygning og drift af el-nettet. Jysk Energi A/S, som sælger strøm og andre energirelaterede ydelser til private og erhverv. Jysk Energi Fibernet, som udbygger fibernet i Midt- og Vestjylland. Jysk Energi Teknik A/S, som udbyder elektrikerydelser med fokus på højspændingsnettet. Jysk Energi Vind A/S, som investerer i vindmølleprojekter – fx Nissum Bredning møllerne.

Jysk Energi A.m.b.a. beskæftiger cirka 65 ansatte, som sender lidt over 1 TWh (terrawatt-time) ud til el-kunder i hele landet. Det svarer til tre-fire procent af Danmarks elforbrug.

El-selskabet er vokset ud af den vestjyske andelsbevægelse og er fortsat ejet af kunderne.I 2017 havde selskabet en nettoomsætning på 533 millioner kroner og et resultat før skat på 62 millioner kroner. El-markedet er præget af hård konkurrence. De fleste af pengene er da også tjent på netselskabet, salg af serviceydelser og en vellykket kapitalforvaltning, mens kerneprodukterne el, fibernet og vindmøllestrøm samlet set blot bidrager med cirka én million kroner på bundlinjen, hvis man fratrækker en bogført ekstraordinær indtægt i 2017.

I 2018 var Jysk Energi initiativtager til Dansk Elbilfestival, som blev afviklet i Struer. I år rykker festivalen til Holstebro.

Hjemmeside: www.jyskenergi.dk

Tæt samarbejde

- Vi vil gerne tættere på kunderne, men vi ved jo godt, at det for mange ikke er så interessant at snakke med et el-selskab. Samtidig vil vi gerne understøtte de lokale foreninger, dels for reklameværdien, men i høj grad også for at støtte det lokalsamfund, vi er en del af, siger Peter Schleicher.

Men kan en idrætsforening godt optræde som sælger på vegne af Jysk Energi? Hvad nu, hvis de lover medlemmerne mere, end godt er?

Peter Schleicher er slet ikke bekymret, for så avanceret er det nu heller ikke.

- Foreningerne går ud og anbefaler os, men de skal ikke selv indgå en egentlig salgsaftale, så det er ikke rigtigt noget problem. Du kan godt sige, at det er salgs-leads, de skaffer, og så kontakter vi selv kunden og sørger for, at de får de nødvendige oplysninger, inden salget bliver afsluttet, forklarer han.

Andre gange er medarbejdere fra Jysk Energi selv ude i foreningerne, for eksempel ved større stævner og arrangementer, og så er det ofte en foreningsmand, der står sammen med sælgerne.

Flere valgmuligheder

Der er dog ikke tale om et pres – i hvert fald ikke fra Jysk Energis side. Selskabet har taget en fast beslutning om, at man ikke vil optræde lige så pågående som visse andre aktører i markedet – den type sælgere, som står og rykker én i frakkeærmet eller ringer i tide og utide.

- Førhen var der ikke noget valg. Der havde man bare sit lokale el-selskab. I dag er der 65 selskaber på markedet, så der er en meget hård konkurrence. Men vi har et kodeks, som siger, at vi vil opføre os ordentligt. Jeg tror nu heller ikke, det kan betale sig andet, for vi er selv med til at feje op efter nogle af de andre, når kunder kommer ud til os for at hjælp til at skifte væk fra de smarte selskaber. Derfor vil vi også hellere bruge kræfter ved at være til stede ude i idrætsklubber og på messer, siger salgschef Peter Schleicher.

Cirka 80 procent af den pris, man betaler for el-forbrug, er statsafgifter og moms, så det er reelt forsvindende små beløb, selskaberne konkurrerer om.

Pengene bliver i byen

Markedsføringen af el handler også om at synliggøre andre værdier end prisen.

- Strøm er generelt lavinteresse, men vi ser en stigende interesse for, hvor strømmen kommer fra. Vi er selv med til at skubbe på udviklingen med vindmøller og salg af grøn strøm. Vi ser også en tendens til, at folk er bedre til at forstå de større sammenhænge – som for eksempel, når man går ind i en elektronikforretning og bliver mødt af en lidt for frisk el-sælger. Det kan godt være, at du kan få en lille rabat her og nu, men så sender du altså også dine penge til for eksempel Sjælland fremover, og det betyder færre penge til at støtte de lokale foreninger. Det ved kunderne efterhånden godt, siger marketingkonsulent Thomas Eilskov Jensen.

Ud over partnerskaberne med foreningslivet har Jysk Energi skruet op for støtten til kulturbegivenheder i det vestjyske område, blandt andet de udendørs koncerter ”Vi elsker 90’erne” og Open Air i Holstebro samt Haze over Haarum i Harboøre.

Senest har Jysk Energi også indgået en forhandleraftale med grovvareselskabet Vestjyllands Andel, som i fremtiden vil udvide sit sortiment af handelsvarer til at omfatte el og energirådgivning fra Jysk Energi. Samarbejdet er endnu et eksempel på, at lokale partnerskaber fungerer for energikoncernen.

Jysk Energi beskæftiger 65 ansatte i Holstebro. Selskabet leverer cirka tre-fire procent af det samlede el-forbrug i Danmark. Pressefoto
0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Annonce