Erhverv

Pas på faldgruberne ved leasing af bil

Der er mange ting, man skal have styr på, inden man får overdraget nøglen til en leaset bil. Foto: Colourbox
Der er flere former leasing, så man skal være på vagt, inden kontrakten underskrives.

DANMARK: For små 10 år siden var det et stort gråzonemarked, når man skulle lease en bil.

I dag er der kommet meget mere styr på både det juridiske og økonomiske, og der kører tusindvis af både privat leasede og erhvervsleasede biler rundt på de danske landeveje. En af de større udbydere på markedet, Fleggaard Leasing, har således omkring 10.000 biler på gaden.

På privatmarkedet har FDM, der selv leaser biler, sammen med brancheorganisationerne udarbejdet en standardkontrakt, så man undgår faldgruberne - og de findes på nogle områder også, når man skal lease en erhvervsbil.

Af de to mest brugte former for leasing, finansiel og operationel leasing, er det den første, der hovedsageligt bruges i erhvervslivet.

- Ved finansiel leasing påtager man sig en stor risiko. Det kan sammenlignes med, at man låner penge i banken til at købe en bil. Man udskyder betalingen og har en kapital til rådighed. Men der er også noget negativt forbundet med det, for man overtager vedligeholdelsen af en bil, man ikke ejer, påpeger Michael Ern Nielsen, jurist ved FDM’s juridiske afdeling, om en af faldgruberne ved denne form for leasing.

Finansiel leasing

Den meste brugte leasingform i erhvervslivet er finansiel leasing. Kontrakten dækker som udgangspunkt ikke service, reparationer, dækskifte osv. Alle disse udgifter skal leasingtager selv betale, hvis der er behov for det. Hvis bilen skal have ny motor, er det således leasingtager, der skal betale for den, og det kan live dyrt. Nogle leasingselskaber tilbyder dog at klare alle reparationer, service osv. for en ekstra månedlig ydelse, så leasingtager er sikret mod uforudsete udgifter.

Leasingens tre punkter

– En anden problemstilling er, at tilbuddet nogle gange kan være for godt til at være sandt. Man har måske kun en månedlig ydelse på 2000 kroner på en varevogn, og det er jo meget billigt, men så hentes pengene hjem på en anden måde. Enhver form for leasing er dækket af tre punkter – man betaler en ekstraordinær leasingydelse for at komme i gang, så er der den månedlige ydelse og endelig restværdien.

- Mange glemmer, at man ikke selv må købe bilen, når aftalen udløber, men skal anvise en køber, og så er det jo ikke sikkert, at man får det for bilen, man havde regnet med, og så skal man selv betale differencen. Det er den store ubekendte.

- For hvad koster en varevogn, der har været godt brugt i tre år uden moms og registreringsafgift? Hvad nu, hvis man har skrevet værdien til 100.000 kroner stedet for 75.000 kroner for at lokke kunden med en lavere ydelse? Her er det virkelig vigtigt, at man får læst kontrakten igennem, lyder rådet fra FDM-juristen.

Begrebsforvirring

Ved operationel leasing, som hovedsageligt bruges af private, er man ikke forpligtet til at købe bilen, når leasingperioden udløber. Man er dermed ikke bundet af at skulle indestå for en restværdi, og man er fri for bekymringen, om den aftalte pris nu også er realistisk.

Michael Ern Nielsen advarer mod begrebsforvirringen omkring flexleasing:

- Det er jo det samme som finansiel leasing, men man betaler bare en fleksibel registreringsafgift, så at kalde det flexleasing giver bare begrebsforvirring. Det er et forkert ord at bruge, men man kan jo kalde det, hvad man vil, jeg vil bare kalde det købmandsleasing.

Der er mange underkategorier inden for leasing - splitleasing for eksempel. Og den kan svær at administrere. Det kan være en enkeltmandsvirksomhed, der ønsker at lease en bil til både til privat brug og til erhvervsbil. Splitleasing opgøres i procenter, men uanset om det er 50-50 eller andet, kan det være problematisk, hvis der sker noget med bilen.

- Og vi har haft et eksempel på en mand, hvis virksomhed gik konkurs. Han blev herefter privat afkrævet en betaling på 200.000 kroner. Så man skal virkelig være på vagt, slutter FDM-juristen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Siden finanskrisen: Lemvig i top tre over økonomisk vækst

Sport

Riis har lukket Handbergs cykelhold: Det er vemodigt, men jeg er på ingen måde overrasket

Lemvig For abonnenter

Miljøtilladelse til smågrise-producent skal diskuteres i byrådet: Naboer vil have sagen i ny høring

Lemvig

Viceforstander takker af efter 37 år

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

HB For abonnenter

HB videre efter overtids-drama: Én kamp fra at indløse billet til jyllandsserien

112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Annonce