Læserbrev

Penge. Du og jeg skal betale lidt mere i skat

De ekstra midler skal findes ved omprioriteringer, omfordelinger og skattestigninger, foreslår Karsten Filsø. Arkivfoto

Debat: Jesper Markussen spørger i Dagbladets leder i fredags om, hvorfra pengene til partiernes mange valgløfter skal komme. Spørgsmålet er relevant, og jeg svarer gerne som folketingskandidat fra SF. Vores parti udsteder også løfter, der koster penge.

SF er meget bekymret for kernevelfærden for børn, gamle og syge. Dette ønsker vi forbedret på en række områder, ligesom klima, natur og miljø skal tilføres penge hvert år.

Først vil jeg dog anfægte Jesper Markussens påstand, om at det er det private erhvervsliv, der skaber værdierne i vores samfund. Vi er enige så langt, at det offentlige system er afhængig af et stærkt erhvervsliv. Men det gælder i allerhøjeste grad også den modsatte vej. Hvad var et privat erhvervsliv uden en stærk offentlig sektor, hvor børn passes, elever undervises, gamle og syge får pleje eller hvor der er veje og broer, erhvervslivet kan køre på. Det private erhvervsliv ville være svagt.

Nu til pengene. De skal findes ved omprioriteringer, omfordelinger og skattestigninger. Eksempler på omprioriteringer kan være at flytte penge fra de stærke til de svage. Sunde og raske mennesker kunne betale lidt mere for at bruge af den fælles kasse eller måske få lidt mindre herfra. Staten bruger også hvert år 4-5 milliarder i konsulent-honorarer. Det kan vi skære ned til det halve.

Omfordeling vil især være relevant ved den kommunale udligning. Hvis kommuner uden for hovedstadsområdet har det samme til drift som i kommunerne i og omkring hovedstaden, ja, så ville Holstebro Kommune have mere end 100 millioner mere hvert år til drift. Det bør laves om snarest muligt.

SF er ikke bange for at opkræve mere i skat og omlægge skatten, så fordelingen er anderledes. Allerførst kunne vi inddrive nogle af de over 80 milliarder borgere og virksomheder skylder det kollapsede Skat. Rigtig mange mennesker deler vores opfattelse af, at det er bedre at betale lidt mere i skat mod til gengæld at have nogle gode fælles velfærdstilbud til alle. Vel at mærke i skoler, daginstitutioner, ældrepleje og sygehuse, hvor der er mere ro på, så personalet kan nå omkring de faglige opgaver, de er ansat til at løse.

Derfor Jesper Markussen, du og jeg skal betale lidt mere. Jeg vil komme med et eksempel. SF ønsker at oprette en klimakonto, hvor der frem mod 2025 skal opspares 18 milliarder. Folk der tjener 250.000 betaler 52 kr pr måned, 400.000 i årsindkomst 83 kr pr måned og folk med en millionindtægt 378 kr pr måned. Pensionister, studerende og andre på overførselsindkomst slipper. Pengene skal gå til effektive tiltag, der gavner klimaet, herunder opkøb af lavbundsjorde, der frigiver megen CO2.

Kernevelfærden behøver som nævnt også flere penge. Her skal du og jeg også spytte i bøssen. De bredeste skuldre skal bære mest. Derfor ønsker SF at stramme reglerne for arveafgifter, ligesom topskatten skal lægge mere i statskassen. Der er endnu flere bud, men regelforenkling, mindre bureaukrati og mere tillid til de ansatte skal følge, når der indkræves flere skatter.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Læserbrev

Erhverv. Der er brug for de korte lærlingeaftaler

Debat: Det bekymrer mig, at vi i flere medier skal læse, at både en minister og 3F beskylder virksomhederne for ikke at uddanne nok lærlinge, opfinde kreative regnemetoder og bruge korte lærlingeaftaler med det formål at løbe fra deres uddannelsesansvar. Det er ganske enkelt ikke rigtigt! Her i Midt- og Vestjylland uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne massevis af lærlinge. I perioder er der endda udsolgt af lærlinge, og så må virksomhederne pænt vente i kø for at få en lærling. Faktisk uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne 22 procent af alle lærlinge i Danmark, og det på trods af at de kun beskæftiger seks til syv procent af arbejdsstyrken. Det er en del af kulturen i vores virksomheder, at vi har lærlinge og uddanner næste generation. Derfor bør vi ikke mødes af beskyldninger om det modsatte, når vi hver dag bruger tid og kræfter på at tage en eller flere lærlinge under vores vinger. Det fælles mål bør i stedet være at skabe så mange lærepladser som muligt ved at gøre det attraktivt og overkommeligt at tage lærlinge for både store og små virksomheder. I Midt- og Vestjylland har vi rigtig mange små og mellemstore virksomheder, og for dem er det umuligt at vide, om de har nok opgaver til at beskæftige en lærling de næste tre til fire år. Netop derfor er korte lærlingeaftaler guld værd, fordi de giver mindre virksomheder mulighed for at tage en lærling, selvom de ikke kender tykkelsen på ordrebogen flere år ud i fremtiden. Korte aftaler bruges ikke for at snyde, tværtimod. Alternativet er, at virksomheden ikke tør binde sig for de næste tre til fire år og af den grund siger nej tak til en lærling. Derfor vil det være en katastrofe for både de unge og virksomhederne, hvis muligheden for at indgå korte aftaler begrænses.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce