Læserbrev

Politik. Er det offentlige ved at miste fokus på kerneopgaven?

"Der er en konstant fokus på optimering og stram tidsstyring" skriver læserbrevsskribenten. Arkivfoto: Scanpix

Debat: Som offentlig ansat, og som borger i dette land i det hele taget, bør man interessere sig for den udvikling, eller vi kan også kalde det afvikling, der finder sted i det offentlige lige nu.

Vi skal interessere os for det, fordi det på den ene eller anden måde vedkommer os alle.

Det handler om børn i skole og dagtilbud, hvor normeringen er alt for lav. Det handler om lange ventetider indenfor psykiatri og andre behandlingstilbud, som skal afhjælpe at et stigende antal børn og voksne har brug for specialiserede tilbud. Det handler om ældreområdet, hvor nedskæringer betyder, at ældre ikke får den fornødne støtte til et værdigt liv. På en eller anden måde rammer det os alle, enten direkte eller indirekte.

De seneste år har offentlige arbejdspladser været udsat for et styrings paradigme, som giver anledning til bekymring for, om vi har mistet fokus på det, vi er her for - nemlig at løse kerneopgaver i samarbejde med og til gavn for borgere i dette land.

Der er en tendens til topstyring og manglende lydhørhed overfor medarbejdere, der er faguddannede og har erfaringen med de borgernære opgaver. Der er et konstant fokus på optimering og stram tidsstyring - desværre også indenfor områder, hvor det er en helt håbløs og ubrugelig ledelsesmetode. De lavthængende frugter er plukket gennem de seneste mange år, og der er skåret ind til benet - også i en grad så det efterhånden bliver vanskeligt at stå inde for den faglighed, hvormed opgaverne gerne skulle varetages.

Alligevel er de eneste løsningsforslag besparelser via optimering - hvilket ofte betyder nedskæringer i medarbejderstaben, altså de medarbejdere, der arbejder borgernært.

Det er fatalt, fordi det i bedste fald kun giver besparelser på regnearket. I det virkelige liv giver det anledning til borgere, der ikke får den hjælp, de har brug for og krav på, urimelige ventelister, medarbejdere der mister meningen med at gå på arbejde, sygemeldinger og psykisk mistrivsel, samt manglende kreativitet og ro til at udvikle i forhold til fremtidens behov.

Det offentlige har brug for dygtige og empatiske ledere, der forstår sig på at lede og ikke blot styre. Den kompleksitet, der er i opgaveløsningen indenfor offentlig forvaltning, er ikke egnet til styring efter tabeller og regneark. Det bliver simpelthen for dårlige løsninger, vi får tilbudt borgerne, hvis de medarbejdere, der har fagligheden til at løse opgaverne, ikke får et råderum, der gør det muligt at finde individuelle løsninger i samarbejdet med borgeren.

SF ønsker et paradigmeskift. Vi ønsker at der vises tillid til medarbejdere. Vi ønsker at afskaffe de stramme tidsstyringer og give tilliden tilbage til de, der kender kerneopgaven bedst.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Læserbrev

Erhverv. Der er brug for de korte lærlingeaftaler

Debat: Det bekymrer mig, at vi i flere medier skal læse, at både en minister og 3F beskylder virksomhederne for ikke at uddanne nok lærlinge, opfinde kreative regnemetoder og bruge korte lærlingeaftaler med det formål at løbe fra deres uddannelsesansvar. Det er ganske enkelt ikke rigtigt! Her i Midt- og Vestjylland uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne massevis af lærlinge. I perioder er der endda udsolgt af lærlinge, og så må virksomhederne pænt vente i kø for at få en lærling. Faktisk uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne 22 procent af alle lærlinge i Danmark, og det på trods af at de kun beskæftiger seks til syv procent af arbejdsstyrken. Det er en del af kulturen i vores virksomheder, at vi har lærlinge og uddanner næste generation. Derfor bør vi ikke mødes af beskyldninger om det modsatte, når vi hver dag bruger tid og kræfter på at tage en eller flere lærlinge under vores vinger. Det fælles mål bør i stedet være at skabe så mange lærepladser som muligt ved at gøre det attraktivt og overkommeligt at tage lærlinge for både store og små virksomheder. I Midt- og Vestjylland har vi rigtig mange små og mellemstore virksomheder, og for dem er det umuligt at vide, om de har nok opgaver til at beskæftige en lærling de næste tre til fire år. Netop derfor er korte lærlingeaftaler guld værd, fordi de giver mindre virksomheder mulighed for at tage en lærling, selvom de ikke kender tykkelsen på ordrebogen flere år ud i fremtiden. Korte aftaler bruges ikke for at snyde, tværtimod. Alternativet er, at virksomheden ikke tør binde sig for de næste tre til fire år og af den grund siger nej tak til en lærling. Derfor vil det være en katastrofe for både de unge og virksomhederne, hvis muligheden for at indgå korte aftaler begrænses.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce