Annonce
Læserbrev

Politik. Klar til ny trafiktørn

Kristian Pihl Lorentzen. Pressefoto

Debat: Jeg er både stolt og glad over, at Venstres folketingsgruppe har betroet mig en ny tørn som partiets transportordfører.

Det er som bekendt et vigtigt politikområde, der berører rigtig mange danskeres hverdag og som er afgørende for produktionen i det erhvervsliv, vi alle skal leve af. Og der venter store og spændende opgaver forude.

Først og fremmest skal der forhandles en ny trafikaftale til erstatning for den blå aftale fra marts 2019, hvor det lykkedes at finde holdbar finansiering til de meget påtrængende vejprojekter landet over. Herunder den uhyre vigtige lukning af motorvejshullerne ved Herning til gavn for både fremkommeligheden og trafiksikkerheden.

Desværre er denne fremragende aftale annulleret med valgresultatet. Det røde flertal vil en anden vej, blandt andet med voldsomt fokus på investeringer i jernbanen, selvom banen slet ikke kan bruges af rigtig mange borgere og virksomheder. Jeg vil sammen med gode kolleger kæmpe hårdt for, at vejene ikke pakkes helt væk frem til næste valg.

Desuden ser jeg frem til arbejdet med en realistisk og fornuftig trinvis grøn omstilling til grøn transport i de kommende år. Også her er der kommet meget bragesnak fra venstrefløjen, der er totalt løsrevet fra virkelighedens verden og de økonomiske realiteter.

Et tredje vigtigt mål er, at vi i forbindelse med den forestående evaluering af taxiloven får standset den omsiggribende taxidød, så der genskabes god taxidækning både på land og i by. Her i den proces skal vi i dialog med landets kommuner, der spiller en afgørende rolle i den lokale taxivognmands overlevelsesmuligheder via udbud af den offentlige servicetrafik.

Bedre forhold for cyklister, herunder skolebørn, og mere effektiv kollektiv transport er også vigtige mål. Nu skal vi i arbejdstøjet. Jeg ser frem til at godt samarbejde med alle om at sikre et Danmark med mere effektiv, grønnere og mere sikker transport.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Humørklubbens formand nyeste kandidat

Læserbrev

Natur. Falsk reklame for urørt skov

Debat: Andreas Petersen (AP) fra organisationen ” Verdens Skove” påstår i Holstebro Dagblad den 7. december, at produktionen af energiflis går ud over dyre- og plantelivet i vore skove. Han nævner, at der ”kun” er 3,4 kubikmeter dødt ved pr hektar i vore skove, og at dødt ved er en vigtig pegepind for, hvor god skovens naturtilstand er. For det første er 3,4 kubikmeter pr hektar egentlig ret meget. Tallet stammer fra en opgørelse til EU fra Københavns Universitet over træ, der er efterladt i skoven som dødt ved over ti centimeters tykkelse; formentlig for at bedømme, hvor meget der KUNNE have været anvendt som gavntræ. Det kan ikke bruges som en opgørelse over, hvad der er til rådighed for veddestruerende insekter og svampe i skoven. For både stubbe, rødder og grene omsættes jo også. Alene rødder og grene udgør 20 procent af den vedmasse på 2.500.000 kubikmeter, der skoves årligt, og hertil kommer træet i stubbene. Da omsætningen af træet tager mindst 20 år, skal den mængde, der årligt efterlades, ganges med 20 for at kunne sammenlignes med de 3,4 kubikmeter. Det samme gælder den årlige tilvækst på de 13.000 hektar, der allerede er udlagt som urørt skov. For vores skovareal på 600.000 hektar ligger der derfor minimum 14.000.000 kubikmeter til insekter og svampe - eller i gennemsnit 23 kubikmeter pr hektar. Hertil kommer hvert år over én million kubikmeter energitræ og brænde, der ligger til tørring i insekternes sværmningstid. Der er altså allerede nu umådelige mængder af mad til insekter og svampe. På EU's lister i habitatdirektivet over arter, der regnes for truede på hele EU's areal, er der 84 arter i Danmark. Heraf er ingen svampe. Og kun to arter - en bille, eremit, samt en få millimeter stor Stellas mosskorpion - er afhængig af urørt skov eller dog noget i den retning, idet de lever i smuld i rådhuller i meget gamle træer. Det lille antal truede arter skyldes for eksempel at arter, der er sjældne i Danmark, udmærket kan være helt almindelige andre steder i EU, fordi Danmark er lille og ligger på grænsen af udbredelsesområdet for rigtig mange arter. Når AP skriver: (for) ”meget energiflis går ud over dyre- og plantelivet” skal man lige være klar over, at det drejer sig om biller og svampe. For skovens fugle og pattedyr har aldrig haft det bedre. En håndfuld af skovens dagsommerfugle har været i tilbagegang, og det gælder også de lyskrævende urter, som for eksempel vilde violer, som disse sommerfugles larver lever på. Tilbagegangen skyldes især ophør med gammeldags landbrugsdrift og komfurbrænde-lavskovsdrift i skovene. Mørk, urørt skov vil her gøre skade, ikke gavn. Alligevel forlanger Danmarks Naturfredningsforening og Verdens Skove gang på gang 75.000 hektar urørt skov. Det er uforståeligt, at de 13.000 hektar, et areal som Samsø, der allerede er udlagt til urørt skov, sammen med de mange ”evighedstræer ” ikke skulle være nok. Når de skovlevende ud af vores cirka 8000 bille- og svampearter har overlevet selv verdenskrigene, hvor hver en tændstik blev udnyttet, er forholdene nok slet ikke så tossede. Især da trusselsniveauet for bestandene af biller og svampe generelt er dårligt undersøgt, fordi kun ganske få eksperter kender de sjældne arter.

Annonce