Læserbrev

Politik. Man forsørger sig selv, hvis man kan

Orla Østerby. Pressefoto

Debat: Når man kommer til Danmark, skal man tage sig et arbejde. For nogle kan det lyde hårdt og uvelkomment. Det mener jeg ikke. Det er nogle helt rimelige krav at stille, hvis man vil være en del af Danmark.

I Det Konservative Folkeparti foreslår vi at stramme politikken, når det kommer til udlændinge og arbejde. Det gør vi, fordi vi kan se, at der stadigvæk er alt for mange ikke-vestlige indvandrere, der ikke forsørger sig selv, men som bliver forsørget af det offentlige. Det gælder især indvandrerkvinderne. Her i Holstebro udgør ikke-vestlige indvandrerkvinder for eksempel 14,4 procent af alle kontanthjælpsmodtagere, men kun 2,3 procent af befolkningen i kommunen.

Vi vil hæve grænsen for, hvor meget man skal arbejde for den fulde kontanthjælp. I dag skal man arbejde 225 timer om året – det vil vi hæve til 365. Det svarer til én time om dagen, og det er mindre, end hvad en flaskedreng må arbejde i Netto efter skoletid.

Vi er overbeviste om, at vores forslag vil få flere ikke-vestlige indvandrerkvinder til at tage sig et arbejde. Og det er det værd. For vi ved, at arbejdsløshed går i arv. Vi skylder børn af ikke-vestlige indvandrere at ændre tendensen blandt deres forældre. Vi skylder dem at vokse op med den værdi, at arbejde er en selvfølge. For hvis man ikke forsørger sig selv, er det alle andre, der kommer til at gøre det. Jeg har det selv sådan, at jeg med glæde betaler skat, så andre kan få den økonomiske støtte, de har brug for, så længe de, der kan, forsørger sig selv. Også ikke-vestlige indvandrerkvinder. Det er godt at se sine forældre arbejde. Også sin mor. For i Danmark er begge køn på arbejdsmarkedet. Vi skal ikke stille os tilfredse med, at nogle sidder på offentlig forsørgelse stort set hele deres voksenliv, selvom de udmærket kan arbejde.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Læserbrev

Erhverv. Der er brug for de korte lærlingeaftaler

Debat: Det bekymrer mig, at vi i flere medier skal læse, at både en minister og 3F beskylder virksomhederne for ikke at uddanne nok lærlinge, opfinde kreative regnemetoder og bruge korte lærlingeaftaler med det formål at løbe fra deres uddannelsesansvar. Det er ganske enkelt ikke rigtigt! Her i Midt- og Vestjylland uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne massevis af lærlinge. I perioder er der endda udsolgt af lærlinge, og så må virksomhederne pænt vente i kø for at få en lærling. Faktisk uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne 22 procent af alle lærlinge i Danmark, og det på trods af at de kun beskæftiger seks til syv procent af arbejdsstyrken. Det er en del af kulturen i vores virksomheder, at vi har lærlinge og uddanner næste generation. Derfor bør vi ikke mødes af beskyldninger om det modsatte, når vi hver dag bruger tid og kræfter på at tage en eller flere lærlinge under vores vinger. Det fælles mål bør i stedet være at skabe så mange lærepladser som muligt ved at gøre det attraktivt og overkommeligt at tage lærlinge for både store og små virksomheder. I Midt- og Vestjylland har vi rigtig mange små og mellemstore virksomheder, og for dem er det umuligt at vide, om de har nok opgaver til at beskæftige en lærling de næste tre til fire år. Netop derfor er korte lærlingeaftaler guld værd, fordi de giver mindre virksomheder mulighed for at tage en lærling, selvom de ikke kender tykkelsen på ordrebogen flere år ud i fremtiden. Korte aftaler bruges ikke for at snyde, tværtimod. Alternativet er, at virksomheden ikke tør binde sig for de næste tre til fire år og af den grund siger nej tak til en lærling. Derfor vil det være en katastrofe for både de unge og virksomhederne, hvis muligheden for at indgå korte aftaler begrænses.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce