Læserbrev

Politik. Når studehandler bliver personlige

Karsten Filsø. Pressefoto

Debat: Vi har set nogle eksempler på politiske studehandler, der mest af alt tjener til at skaffe en politiker nogle flere stemmer på hjemegnen, fremfor at tjene et samfundsmæssigt formål.

Det mest åbenlyse eksempel er DF-eren Kim Christiansens otte kilometer omfartsvej syd om hans hjemby Mariager. Der har end ikke været lokal efterspørgsel til vejen. Vejen koster 377 millioner statskroner. Andre steder undrer kommunalpolitikere sig. De må nemlig selv betale med kommunale penge, når der skal laves en omfartsvej.

Venstres mangeårige trafikordfører Svend Heiselberg fik nærmest en lignende omfartsvej i afskedsgave, da han stoppede som politiker. En to-sporet motortrafikvej på seks kilometer uden om landsbyen Nors i Thy nær hans bopæl. Pris 153 millioner i 2005.

Kristian Thulesen Dahl forstår dette spil og har mindst to gange krattet ting til sin hjemegn. Han satte en stopper for, at politiskolen kunne ligge i Herning, selvom regeringen ønskede det. I stedet blev skolen placeret hjemme i hans valgkreds i Vejle.

Senest har han og DF fastholdt, at der bygges en ny jernbane til Billund tæt på hans bopæl. Trafikforskere ryster på hovedet, og påpeger at passagerer til lufthavn og Legoland meget billigere kan fragtes med bus. Billundbanen til Thulesen Dahl var DFs pris for at gå med i trafikaftalen med rød blok, og det var prisen, da DF sprang over til blå side for nylig. Plus omfartsvejen til Kim fra Mariager.

Sognerådspolitikken har en alvorlig konsekvens for midt og vestjyder, idet trafikinvesteringerne ikke længere rækker til at lave strækningen fra Vejle til Struer om fra diesel til eltog. Det betyder, at rejsende på strækningen i mange år frem skal skifte tog i Vejle og dermed forsinkes ved togrejser mellem Vest- og Østdanmark. Regeringen kalder nu strækningen herop til Struer for den nordvestjyske sidebane. Det lyder ret provinsielt. Til gengæld får vi en Tullebane til Billund.

Disse personligt fordelagtige studehandler har den konsekvens, at pengene ikke kan bruges til andre mere nyttige formål. Jeg håber vælgerne gennemskuer det og stemmer derefter.

0/0

Tophistorier

Annonce
Leder For abonnenter

Klar når muligheden kommer

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Tophistorier

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce