Annonce
Læserbrev

Politik. Til de folkevalgte politikere; Har I en moral?

Villy Buskov Mortensen. Privatfoto

Debat: Hver gang der er valg til de lovgivende forsamlinger, oplever vi et sikkert spil bestående af vælgernes store forventninger og kandidaternes fantastiske rundhåndethed og forkromede garantier.

Desværre er det mindst lige så sikkert et spil, at så snart valgstederne er lukket, falder vælgernes forventninger og tillid brat, og de valgte kandidaters garantier smuldrer eller forsvinder helt.

Overordnet betragtet kan det let lede os hen på H.C. Andersens eventyr, ”Kejserens nye klæder”. Alle er klar over, at det er sådan det foregår. Mange bliver alligevel skuffede, nogle få bliver decideret vrede, mens endnu flere bare trækker på skuldrene med kommentaren: ”Ja, vi har jo selv valgt dem!”

Er det virkelig de muligheder, vi har i vores demokrati?

Jeg har altid ment, at det er en borgerpligt at stemme til valgene, men efterhånden har jeg fået mere forståelse for sofavælgeres kommentarer: ”Har min stemme overhovedet en værdi?”

Op stil det seneste valg var der en del snak om kandidaternes straffeattester. Der var en almindelig bred opfattelse af, at vi naturligvis ikke skal godkende personer med pletter på attesten. Det virker da også helt korrekt dansk.

Desværre opleves det som om, det er en opfattelse, som kun håndhæves indtil de valgte har fået næserne indenfor i folketinget. Alt for tit har vi kunnet se til, at de valgte efter ganske kort tid har rasende travlt med at ”rage til sig”, uden at hverken pressen eller befolkningen råber væsentligt op. Noget tilsvarende ville med garanti ikke gå stille af ude i det pulserende, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre.

Det har omhandlet politikernes store lønforhøjelser og pensionering fem år tidligere end alle andre vedtaget ganske kort tid efter mange kraftige opfordringer om almindelig tilbageholdenhed hos lønmodtagerne; ministerpensioner i uhørt, overdrevet omfang; gratis 1. klassesbilletter på livstid med DSB, bare for at nævne nogle af de mange og urimelige tilranelser, som kun lader sig gøre, fordi det er politikerne selv, der foreslår og vedtager løsningerne. Ude i det private ville noget tilsvarende være både fyringsgrund og strafbart.

Hvis det på nogen måde stadigvæk er meningen, at vore politikere skal være gode forbilleder for os, der har stemt på dem – og i øvrigt betaler deres løn - så ligger der bestemt en større opgave vedrørende en bedre forståelse af både pli og moral og venter på dem.

Hvor længe skal vi fortsætte med at acceptere ”det politiske ta'-selv-bord”?

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce