Annonce
Læserbrev

Politik. Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Debat: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse.

Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance.

En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 procent af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt.

Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula.

Torsdag indkaldte Venstre Klima-, Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne.

Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen.

Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne.

God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet.

På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Annonce
Kristian Jensen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Miljø. Vinden skal bære forandring med sig, ikke lugten af konventionel svineproduktion

Debat: I disse tider hvor fokus er på klima, miljø, natur og dyrevelfærd, ser jeg med stor undren, at der stadig etableres konventionel svineproduktion eller udvidelse af samme. I Struer Kommune har vi en svineproduktion klos op ad Klosterheden ved hundeskoven, skovlegepladsen og mange vandreruter. Til stor gene for skovens gæster. Samme ejer vil nu til at udvide lige på den anden side af kommunegrænsen, nemlig i Lemvig Kommune, også klos op ad Klosterheden. Det vil sige at vi, skovens gæster, kan se frem til en cirka fire kilometer lang strækning, hvor vinden bærer alt andet en frisk luft med sig. Helt uforståeligt. Vi ved, at konventionel svineproduktion forurener med blandt andet svovl, kobber, fosfor, kuldioxid, ammoniak, nitrat - og sådan kunne vi blive ved. Et ligeså presserende problem er den manglende dyrevelfærd. Vi ved efterhånden meget om svins naturlige adfærd og behov, at det konventionelle svinebrug slet ikke lever op til de standarder, vi anstændigvis må have for dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse og andre organisationer har gang på gang kritiseret disse forhold. Lad os i stedet få flere svinebrug som Poppelgrise syd for Holstebro. Kun cirka to procent er økologisk, og delvis fra brug med frilandsgrise. Det må vi kunne gøre bedre. Den øgede tunge trafik på Klosterhedevej gennem Klosterheden til Fousing bliver også en stor gene for mennesker og dyr i området. Vinden skal bære forandring med sig, ikke forurening, klimabelastning og lidende dyr.

Annonce