Erhverv

Professor i kunstig intelligens: Hypen er berettiget

- Jeg mener hypen omkring machine learning er berettiget. Man kan ikke bruge det til alt, men der er steder, hvor det er yderst anvendeligt, og vi bevæger os ind på flere og flere domæner, siger professor Peter Schneider-Kamp fra Syddansk Universitet. Pressefoto

Kunstig intelligens er måske det mest hypede fænomen i erhvervslivet lige nu. Alle vil digitalisere, og alle vil lege med kunstig intelligens. Men er vi egentlig langt nok med teknologien, så vi kan lave meningsfyldte produkter, som vi kan tjene pen

DANMARK: Hypede teknologier går igennem fem hype-stadier.

Første stadie starter, når en ny teknologi bryder igennem, og det går op for folk, at man nu har helt nye muligheder, som man ikke havde før. I takt med at flere og flere folk får øje på teknologien, bliver forventningerne og spekulationerne skruet i vejret.

Pludselig når vi andet stadie, som er toppen af hypekurven. Her er folks forventninger skruet op til et urealistisk niveau.

Derfor begynder folk også at beskæftige sig med den nye teknologi, fordi det er ”hot”. Men hurtigt finder folk ud af, at også denne nye teknologi har begrænsninger, og så falder hypekurven helt ned i ”desillusionens dal”, som er tredje stadie.

Fjerde stadie er en lang periode med forsøg, hvor folk finder ud af de mest praktiske anvendelsesmuligheder, og femte stadie er det naturlige niveau, hvor teknologiens styrker og svagheder er alment kendt.

Alle hypede teknologier gennemgår disse stadier. Det så vi med blockchain, IOT og Virtual Reality. Og vi ser det også med kunstig intelligens.

Toppen af hypen

Men der er det specielle ved kunstig intelligens, at teknologien ikke rigtig kommer ned fra toppen af hypekurven. Det er et hot emne i dag, og det har det været i tre-fire år.

Og der er flere gode grunde til den vedvarende hype, siger professor Peter Schneider-Kamp, der forsker i kunstig intelligens ved Syddansk Universitet:

- Især den type kunstig intelligens, der hedder maskinlæring er hypet og har været det længe. Men med god grund, for man kan faktisk finde mange praktiske anvendelser i erhvervslivet. Maskinlæring løser bestemte datadrevne nicheproblemer, som vi ikke før har kunnet løse ret godt, siger professoren.

Det unikke ved maskinlæring er også, at den er så synlig for almindelige mennesker, som den er. Alle de store it-virksomheder, som de fleste mennesker er i berøring med, nemlig Facebook, Amazon, Google og Netflix bruger kunstig intelligens til at forbedre deres produkter, og det fastholder fokus på teknologien.

- Der er efterhånden en god håndfuld af maskinlæringsteknologier, som er en hyldevare. Altså problemer, som er mere eller mindre løst, og som konsulenter nu kan hjælpe virksomheder med.

Mønsterfanger i agoritmen

- Det er for eksempel systemer, som kan foreslå indhold til brugere. Det er Netflix ret gode til, men også Amazon, der tjener mange penge på at foreslå alternative produkter til sine kunder ud fra, hvad de har søgt på. Men også helt normale danske webshops bruger systemer, der kan han maskinlæring i sig.

- Der er i dag også chatbots, der bygger på maskinlæring. De er gode til at svare på spørgsmål, som bliver stillet igen og igen. Det kunne være en kundeservice-robot, som svarer kunderne på generelle spørgsmål.

- Maskinlæringen bag chatbotten er blevet god til at svare på spørgsmål, fordi den har øvet sig på hundredetusindevis af gamle kundechats med rigtige svar. Vi mennesker har det med at spørge om det samme, og de mønstre kan man fange i en algoritme. Men hvis du begynder at spørge om noget helt andet, end den er vant til, så fatter den ikke noget som helst, siger Peter Schneider-Kamp.

- Når det her er sagt, så skal man også forstå, at maskinlæring kun løser meget specifikke nicheproblemer. Og den gør det kun, hvis der er adgang til virkelig meget og meget gode data. Der er endnu ingen generel kunstig intelligens, som bare løser problemerne af sig selv.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce