Erhverv

Professor i kunstig intelligens: Hypen er berettiget

- Jeg mener hypen omkring machine learning er berettiget. Man kan ikke bruge det til alt, men der er steder, hvor det er yderst anvendeligt, og vi bevæger os ind på flere og flere domæner, siger professor Peter Schneider-Kamp fra Syddansk Universitet. Pressefoto

Kunstig intelligens er måske det mest hypede fænomen i erhvervslivet lige nu. Alle vil digitalisere, og alle vil lege med kunstig intelligens. Men er vi egentlig langt nok med teknologien, så vi kan lave meningsfyldte produkter, som vi kan tjene pen

DANMARK: Hypede teknologier går igennem fem hype-stadier.

Første stadie starter, når en ny teknologi bryder igennem, og det går op for folk, at man nu har helt nye muligheder, som man ikke havde før. I takt med at flere og flere folk får øje på teknologien, bliver forventningerne og spekulationerne skruet i vejret.

Pludselig når vi andet stadie, som er toppen af hypekurven. Her er folks forventninger skruet op til et urealistisk niveau.

Derfor begynder folk også at beskæftige sig med den nye teknologi, fordi det er ”hot”. Men hurtigt finder folk ud af, at også denne nye teknologi har begrænsninger, og så falder hypekurven helt ned i ”desillusionens dal”, som er tredje stadie.

Fjerde stadie er en lang periode med forsøg, hvor folk finder ud af de mest praktiske anvendelsesmuligheder, og femte stadie er det naturlige niveau, hvor teknologiens styrker og svagheder er alment kendt.

Alle hypede teknologier gennemgår disse stadier. Det så vi med blockchain, IOT og Virtual Reality. Og vi ser det også med kunstig intelligens.

Toppen af hypen

Men der er det specielle ved kunstig intelligens, at teknologien ikke rigtig kommer ned fra toppen af hypekurven. Det er et hot emne i dag, og det har det været i tre-fire år.

Og der er flere gode grunde til den vedvarende hype, siger professor Peter Schneider-Kamp, der forsker i kunstig intelligens ved Syddansk Universitet:

- Især den type kunstig intelligens, der hedder maskinlæring er hypet og har været det længe. Men med god grund, for man kan faktisk finde mange praktiske anvendelser i erhvervslivet. Maskinlæring løser bestemte datadrevne nicheproblemer, som vi ikke før har kunnet løse ret godt, siger professoren.

Det unikke ved maskinlæring er også, at den er så synlig for almindelige mennesker, som den er. Alle de store it-virksomheder, som de fleste mennesker er i berøring med, nemlig Facebook, Amazon, Google og Netflix bruger kunstig intelligens til at forbedre deres produkter, og det fastholder fokus på teknologien.

- Der er efterhånden en god håndfuld af maskinlæringsteknologier, som er en hyldevare. Altså problemer, som er mere eller mindre løst, og som konsulenter nu kan hjælpe virksomheder med.

Mønsterfanger i agoritmen

- Det er for eksempel systemer, som kan foreslå indhold til brugere. Det er Netflix ret gode til, men også Amazon, der tjener mange penge på at foreslå alternative produkter til sine kunder ud fra, hvad de har søgt på. Men også helt normale danske webshops bruger systemer, der kan han maskinlæring i sig.

- Der er i dag også chatbots, der bygger på maskinlæring. De er gode til at svare på spørgsmål, som bliver stillet igen og igen. Det kunne være en kundeservice-robot, som svarer kunderne på generelle spørgsmål.

- Maskinlæringen bag chatbotten er blevet god til at svare på spørgsmål, fordi den har øvet sig på hundredetusindevis af gamle kundechats med rigtige svar. Vi mennesker har det med at spørge om det samme, og de mønstre kan man fange i en algoritme. Men hvis du begynder at spørge om noget helt andet, end den er vant til, så fatter den ikke noget som helst, siger Peter Schneider-Kamp.

- Når det her er sagt, så skal man også forstå, at maskinlæring kun løser meget specifikke nicheproblemer. Og den gør det kun, hvis der er adgang til virkelig meget og meget gode data. Der er endnu ingen generel kunstig intelligens, som bare løser problemerne af sig selv.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Halvt år efter første forsøg: Nu kommer krydstogtskib til Thyborøn

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce