x
Annonce
Klima

Professor om tørveskov: Den er menneskets bedste ven

Indonesien genopretter store områder med tørveskov, der lagrer enorme mængder kulstof i jorden. Foto: Red Orangutangen
Efter ødelæggende skovbrande har Indonesien kastet sig ind i kampen for at beskytte og genoprette sine tørveskove, der lagrer mange gange mere kulstof end de omgivende regnskove.

Med simple metoder genopretter Indonesien store områder med tørveskove. Det er et ydmygt men effektivt klimaværktøj, for våde tørveområder er nogle af verdens største kulstoflagre, der sikrer, at enorme mængder CO2 ikke bliver udledt til atmosfæren.

- Genoprettelse af tørvejorde er et fantastisk vigtigt arbejde, hvis vi skal nå Parisaftalen, siger Ida Theilade, der er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og har arbejdet med naturbevarelse og -genopretning i mere end 25 år.

FN’s Miljøprogram anslår, at selvom tørveområder blot dækker cirka tre procent af verdens landoverflade, lagrer de dobbelt så meget kulstof som alle verdens skove – tilsammen.

Annonce

Tørv holder kulstof i jorden

Tørveområder er våde jorder, der gemmer på planterester som blade, grene og træstammer, der er blevet oplagret i hundred- eller tusindvis af år.

Vandet i jorden holder ilt væk fra planteresterne, der derfor ikke går i forrådnelse og sender CO2 tilbage i atmosfæren.

Det er de samme syltekrukkeforhold, der herhjemme har bevaret Tollundmanden og de andre mosefund.

Genopretter tre gange så meget som Europa

I Indonesien, der har de største tørveområder i troperne, vokser der skov på den våde jord. Hvis jorden skal bruges til marker eller plantager, brænder man først skoven af. Derefter kan man grave kanaler, der dræner vandet væk fra jorden. I 2015 hærgede enorme brande Indonesiens regn- og tørveskove, og et område halvt så stort som Danmark gik op i flammer. Det udledte så meget af det ophobede kulstof i jorden, at Indonesien overhalede både USA og Kina og blev verdens største CO2-udleder det år.

Selvom man altid har drænet og brændt skov af i Indonesien, var omfanget af brandene i 2015 anledning til en brat opvågnen i den indonesiske regering, forklarer Ida Theilade.

Indonesien forbød skovafbrænding og startede en målrettet indsats for at stoppe dræningen af tørveskove. Og selvom indsatsen ikke er perfekt, og virksomheder, plantageejere og lokale stadig starter ulovlige brande eller graver dræningskanaler, så anslår de indonesiske myndigheder, at de indtil slutningen af 2018 havde genoprettet tørveskove på et område på størrelse med Sjælland. Det er mere end tre gange så meget, som Europa nogensinde har genoprettet.

- Jeg kender ikke de indonesiske tal, men det er godt, de er kommet i gang med arbejdet, for vi skal simpelthen stoppe dræningen af tørveskoven, siger Ida Theilade og tilføjer:

- Den er menneskets bedste ven.

Redder orangutangens levested

Det praktiske arbejde med at stoppe ødelæggelsen af tørveskovene er relativt simpelt.

- Først og fremmest skal man blokere kanalerne for at holde på vandet, forklarer Marie Sigvardt, der er programansvarlig i organisationen Red Orangutangen, der arbejder på Kalimantan, den indonesiske del af Borneo.

I området Mawas, hvor de arbejder, bor verdens fjerdestørste bestand af orangutanger. Red Organisationen arbejder på at beskytte deres levested, blandt andet ved at genoprette et kæmpe område med ødelagt tørveskov, som den indonesiske regering i et kuldsejlet projekt drænede i 90erne for at lave plads til rismarker.

- Det var en fin ambition, men stedet var forkert. Så nu er tørven ødelagt, og det skaber grobund for både skovbrande og oversvømmelser, siger Marie Sigvard.

Red Orangutangen samarbejder med de lokale i syv landsbyer i området for at genoprette tørven og standse skovbrande. De fylder dræningskanaler op, graver brønde til brandslukning og sender frivillige brandpatruljer ud. De har lavet planteskoler med lokale arter, der bliver plantet ud i det ødelagte område for at genoprette skovdækket.

Samtidig bliver der stadig brændt skov af, og 2019 var igen et slemt år.

- Genopretningen er en meget lang proces. Især i forhold til hvor hurtigt skoven kan brændes ned, siger Marie Sigvardt.

- Men vi håber på en levende og naturlig skov.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Den danske organisation Red Orangutangen genopretter tørveskov i Indonesien til glæde for de truede orangutanger. Det er også et effektivt klimaværktøj. Foto: Red Orangutangen/Björn Vaughn, BPI
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Aflyser 1. maj-arrangementet

Leder

Åbningen blev til flere restriktioner

Fokus var i aftes rettet mod, hvordan samfundet kan åbne efter påske. Lige indtil statsminister Mette Frederiksen (S) var færdig med sin tale på pressemødet. Så havde en stor del af danskerne fået udskiftet håbet med endnu flere restriktioner. Værst ramt er de dele af samfundet, der lever af at samle os. De helt store - i Mette Frederiksens terminologi kun omtalt som festivaler og markeder. Den slags er bandlyst fem måneder endnu. Små erhvervsdrivende som frisører, restauratører og butiksdrivende med adresse i storcentre er stadig uden information om, hvornår myndighederne finder det ansvarligt, at de kan genåbne deres tvangslukkede forretninger. Mette Frederiksens eneste hjælp til de trængte erhverv var en opsang til deres banker med et ønske om billige lån. Sundhedssystemet åbner for andre syge end dem, der er ramt af corona. I det omfang, pandemien tillader det. Og det er godt. Vel det mest positive fra aftenens pressemøde - især, hvis man er patient og venter på behandling. Og så er der selvfølgelig den mærkbare åbning af landet: Børnepasningen og skolegangen for de mindste elever genoprettes i en eller anden form efter den 15. april. Naturligvis betinget af, at vi alle opfører os ordentligt hen over påsken, og tallene for sygdommen stadig ser tilforladelige ud. Det bliver spændende at se, om kommunerne kan få det til at fungere - og om forældrene er trygge ved at sende poderne afsted. Men vi savner stadig svar. Et åbent demokrati kendetegnes ved, at borgerne har indblik i det beslutningsgrundlag, der ligger bag den nuværende strategi. Hvad vil den forlængede nedlukning koste i arbejdspladser? Hvornår planlægger regeringen, at vi igen kan invitere familien på frokost eller til fest? Danskernes tålmodighed er ikke nødvendigvis endeløs, og den bedste medicin mod frustrationer og bekymringer er nu engang information. Og gerne mere end at man skal huske at vaske hænder og nyse i ærmet. Danskerne er ansvarlige, og de har været mere end villige til at tolerere både vidtgående lovgivning og store begrænsninger i deres personlige frihed. Men de skal også kunne se en vej ud af den nuværende situation. Ikke bare løse formuleringer om, at det måske bliver deres tur efter den 10. maj.

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 70 gange højere

Annonce