x
Annonce
Danmark

Professor om udligningsreform: Det er et kaotisk forløb

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Politikerne bør efterhånden sparke ambitionen om at lave en udligningsreform til hjørne, mener professor.

Regeringen skal til at have fart på, hvis det skal lykkes at lande aftale om en udligningsreform, som kan virke på de kommunale budgetter for næste år.

Annonce

Men processen er ved at udvikle sig kaotisk, mener professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, som har særlig kendskab til kommunal udligning.

- Det har været usædvanligt, at man har holdt kortene så lukket, og det har også været direkte årsag til, at processen har været rodet og kaotisk, siger Per Nikolaj Bukh.

Han henviser til, at der stadig er uklart, hvorfor nogle kommuner vinder på regeringens udligningsreform, mens andre taber. Ingen kan få adgang til regeringens beregninger.

- Materialet er lagt drypvis frem og under pres – og der er jo stadig komponenter, vi ikke kender i detaljer, siger professoren.

Faktisk er det kommer dertil, at regeringen bør vente med at lave en stor reform af systemet, mener han.

- Vi nærmer os en frist. Der bør snart være nogle ansvarlige politikerne, som skyder det til hjørne, siger Per Nikolaj Bukh.

I stedet bør embedsmænd og eksperter få et års tid til at analysere systemet og fremlægge en model, som man kan diskutere på et informeret grundlag.

- Og selv om det er frygtelig pinligt, må man bide det i sig og erkende, at det atter en gang er kikset, og at man simpelthen må gøre det ordentligt.

Socialdemokratiets finansordfører afviser, at der skulle være nogen som helst grund til at droppe en ny udligningsreform, allerede 14 dage efter at udspillet blev præsenteret.

- Vi har lagt vores udspil frem for to uger siden, og den ene uge har været en vinterferie. Jeg tror aldrig, at man har kunnet lande en sådan aftale på så kort tid, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Vi forhandler på livet løs og har også forhandlingsmøder de kommende dage, og jeg har meget svært ved at se fornuften i Per Nikolaj Bukhs idé om at udskyde, siger han.

Torsdag måtte regeringen blandt andet rette en fejl, som ifølge Politiken betyder, at regningen til hovedstadskommunerne bliver 207 millioner kroner større, end det fremgik af udspillet, som blev præsenteret for godt to uger siden.

Det skyldes ifølge Social- og Indenrigsministeriet, at man har valgt at bruge et gennemsnit af nedgangen i befolkningstallet i de sidste tre år.

Det har man gjort, fordi tilskuddet til kommunerne for fraflyttede borgere har svinget meget over årene.

Flere borgmestre har kritiseret udspillet. Særligt de kommuner, som står til at afhænde penge, har givet deres mening til kende om udligningsreformen.

Det er i høj grad for at præge forhandlingerne, forklarer Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Når borgmestrene både på modtagersiden og betalingssiden udtaler sig højlydt, så er det alt sammen politisk retorik og et forsøg på at lægge pres på de her forhandlinger, siger Roger Buch.

Det er blandt andet Gentofte og Frederiksberg Kommune, som skal til lommerne.

Gentofte står til at betale 343 millioner kroner årligt til udligning, mens Frederiksberg skal op med 142 millioner kroner, viser de seneste tal fra Social- og Indenrigsministeriet.

Roger Buch, pointerer, at der er intet, der endnu ligger fast, før der er en endelig aftale på plads.

- Det der foregår i offentligheden lige nu, er i høj grad teatertorden både fra den ene og anden side. Der er intet af det her, der har konsekvenser før 2021, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kendte navne til klimamøde for børn

Erhverv

Akvarium bløder under lukning

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Lemvig

Politiet jagtede bil i Klosterheden

Lemvig

Kommunen går fortsat fri af corona

Annonce