Erhverv

PROFILEN: De byggede en butik op fra bunden - og det hele startede med en rotte

Brian (og makker) har gennem lang tid været primus motor på det store arbejde som det har været, at få indsamlet penge til en ny købmand i Asp. Foto: Johan Gadegaard

Da rotter nedlagde købmanden i Asp i flere dage, satte det tankerne i gang hos to af initiativtagerne til den nye købmandsbutik, der nu er på vej til byen. Og hos dem var der ikke langt fra tanke til handling.

Asp: Der er dem, der ser noget, der ikke er, som det bør være, som tænker "Det burde der blive gjort noget ved!" og så går videre i deres liv. Og så er der dem som Brian Brun Nielsen og Johannes Pedersen, som rent faktisk gør noget. Som de sidste mange måneder har brugt masser af timer på at få gang i noget, der ikke bare skal gavne dem selv, men alle borgere i Langhøj-området: En ny købmand.

Præcist hvor mange timer, de to sammen med en lille styregruppe og en masse frivillige har brugt på at stable den kommende renovering af den lille købmand i Asp på benene, har de ikke som sådan noget overblik over. En ting er de dog helt på det rene med.

- Vi er ikke gode til at tælle timer, siger Johannes Pedersen.

- Og det er nok meget godt, tilføjer Brian Brun Nielsen og griner.

Det vigtigste var nok, at vi som lokalsamfund hurtigt ville kunne risikere at dø, hvis vi ikke stod sammen og gjorde noget.

Brian Brun Nielsen, initiativtager til den nye købmand i Asp
Johannes Pedersen (til venstre, red.) og Brian Brun Nielsen har været primus motor på arbejdet med at få en ny købmandsbutik til Asp. Foto: Johan Gadegaard

En fiks idé

Det var Johannes Pedersens idé. Og det hele startede med en rotte. I starten af 2018 måtte Min Købmand i Asp holde lukket i flere dage ad flere omgange, da der blev opdaget rotter i butikken. Der blev Johannes Pedersen og Brian Brun Nielsen opmærksomme på, hvor sårbare de ville være, hvis butikken pludselig kunne være nødsaget til at dreje nøglen om.

- Så ville huspriserne falde, det er en ting. Det ville være mindre attraktivt at flytte hertil, det er en anden ting. Men det vigtigste var nok, at vi som lokalsamfund hurtigt ville kunne risikere at dø, hvis vi ikke stod sammen og gjorde noget, forklarer Brian Brun Nielsen.

Johannes Pedersen havde en idé: En ny ramme for byens købmand. En ny butik, som den nuværende købmand kunne leje sig ind i, og som en ny købmand i fremtiden måske nemmere kunne se sig selv i, end den nuværende, der trænger til en opdatering. Idéen var født, og derfra gik det hurtigt.

I maj/april tog de kontakt til Dagrofa, der under hele processen har fungeret som konsulenter på projektet. I august havde de stormøde om planerne. I efteråret startede de den indsamling, der var nødvendigt for at få kapital til projektet, og til februar regner de med at kunne tage første spadestik til den nye butik. 1,77 millioner kroner er der blevet indsamlet i anparter på fire uger med hjælp fra frivillige, der har stemt dørklokker. 2,1 millioner kroner er der i alt kommet ind med sponsorater og tilskud.

Brænder for det lokale

- Vi har mødt en utrolig opbakning, siger Brian Brun Nielsen.

- Jeg tror, at det er i tider som denne, at man for alvor finder ud af, hvor stærkt ens lokalsamfund er. Og vi er stærke, viser det sig, siger Johannes Pedersen.

- Det har nok også hjulpet, at vi under hele processen har haft ja-hatten på, og at vi hele tiden kunne se fremskridt.

- Ja, tilføjer Brian Brun Nielsen.

- Dagrofa var faktisk lidt skeptiske over for vores tidsplan i starten. De mente, at vi var lidt for optimistiske, men vi har da holdt den rimelig godt. Det er bare om at få det gjort.

Og her i det nye år skulle byggeriet altså gerne starte. Den nye butik kommer til at blive væsentligt større med et større varesortiment, og der bliver endda plads til et lille caféområde, så købmanden i Asp i endnu højere grad bliver stedet, hvor lokalsamfundet mødes.

Men du får altså ikke Brian Brun Nielsen eller Johannes Pedersen til at indrømme, at det sidste halve års arbejde med at skaffe en fremtidig købmand til byen har været hårdt og optaget meget af deres tid.

- Altså, min kone siger, at jeg ikke behøver at have et nyt projekt i det nye år, siger Brian Brun Nielsen med et smil.

Johannes Pedersen trækker på skuldrene.

- Vi arbejder jo godt sammen, og vi er ikke typerne, der går ind i noget uden at gøre det helhjertet. Vi brænder nok bare for det lokale.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce