Livsstil

Punkeren, der indtog verden med sin keramik

Michael Geertsen er en internationalt kendt keramiker, der bor på Bornholm. Han er aktuel, som den belærende og til tider skrappe dommer i TV2s "Keramikkampen". Man kan desuden opleve hans kunst på Trapholt og Clay i løbet af foråret. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Michael Geertsen bliver ofte kaldt keramikkens svar på en rockstjerne. Hans værker er udstillet på Metropolitan Museum i New York, V&A i London, designmuseet i Danmark og flere store design- og kunstmuseer verden over. Sangerinden Lady Gaga køber hans kunstfigurer. Og for tiden er den danske keramiker dommer i TV2s ”Keramikkamp”. Alt har samme formål: at sætte et aftryk på verden, inden det er for sent. At vise, at Michael Geertsen var her. Og gerne med farvestrålende, forunderlige keramikfigurer, der består om 10.000 år. - Det giver min eksistens mening, siger han. Michael Geertsen fortæller:

Et aftryk, der står om 10.000 år

- Efter børnene er blevet voksne og kan klare sig selv, har man på en eller anden måde udspillet sin rolle i verden. Hvad skal man med sin eksistens? Keramikken er min måde at sætte et aftryk, som gør, at alle årene ikke var helt forgæves. Den står her stadig om 10.000 år og ser ud på samme måde, som da jeg tog den ud af ovnen.

- Det lyder måske forfængeligt og selvoptaget. Men det er min måde at efterlade mig en form for arv. Et eller andet pip, der giver min eksistens mening. Og det er jo en forholdsvis fredelig agenda at ville have en potte på et museum. Så kan folk stå og spørge: ”Hvad fanden har han tænkt på?”, længe efter jeg er væk.

Michael Geertsen

Født i 1966 i Nakskov.

Uddannet som pottemager i Stensved i 1988. I 1993 blev han uddannet industriel designer fra Dansk Designskole i København.

Er blandt andet repræsenteret på Metropolitan Museum, Cooper Hewitt National Design Museum og Museum of Arts and Design, alle tre i New York, The Victoria and Albert Museum i London og Designmuseum Danmark i København

I 2012 skabte han en permanent installation på V&A i London.

I foråret og sommeren 2019 er han aktuel med udstillingen Ekko på Trapholt i Kolding, og fra 13. maj er han en del af udstillingen Ceramics Momentum på Clay i Middelfart.

Michael Geertsen er desuden designer og har netop skabt lampen Dogu for Fritz Hansen.

Keramikeren debuterede som tv-dommer 3. april 2019, da TV2s første afsnit af programmet "Keramikkamp" kom på skærmen. Hver onsdag aften kan du se ham bedømme amatørkeramikernes værker, indtil vinderen af de 10 deltagere er fundet.

Læs mere om Michael Geertsen og se en video med hans arbejde på michaelgeertsen.dk.

Punkeren har lagt håret ned

- I 1981 var mit hår tre meter højt, og jeg kunne ikke blive gal nok på det hele. Jeg skulle for alt i verden ikke være en brik i et større spil. Så pointen med keramikken var, at den var autonom. Måske en blød form for autonomi, men stadig noget, jeg selv kunne styre. Min idé var, at jeg ville leve af noget, som jeg selv formulerer, udfører og i sidste ende stiller ud, så andre kan købe det. Jeg kunne blive herre i eget hus. Der ligger en ulydighed bagved. En form for oprør.

- Jeg har aldrig sluppet punken. Den eneste forskel er, at mit hår er klistret til hovedet nu, og jeg er også blevet tyndere. Jeg er jo en gammel mand, så det må være de unge, der skal stå for oprøret i dag. Men jeg er stadigvæk den samme. Dengang i 80’erne følte vi det som: ”Du har ikke nogen fremtid, du kan lige så godt hoppe ud fra en bro”. Men jeg fik hjælp til at finde en læreplads og flyttede til Stensved på Sydsjælland og drejede titusind ens urtepotter det første år. Når man er i lære, skal man overgive sit ego. Men det var ren zen og ”Karate Kid” (kultfilm fra 1984, red.): wax on, wax off. Det er det bedste jeg, nogensinde har gjort. Jeg har lært håndværket helt fra bunden og kan gøre, hvad jeg har lyst til på en drejeskive uden at tænke mig om.

- Det er vigtigt at have lært disciplin. For det kræver meget selvdisciplin at have en kunstnerisk karriere over flere årtier. Det er den, der giver frihed, som er mit mål med det hele.

- Jeg er i virkeligheden bare en blød drømmer, der gerne vil have lov til at gå og drømme og som en anden Kierkegaard en gang imellem gå ud gennem byen og tage mit menneskebad, og ellers gå hjem og formulere mine tanker i form.

Futuristen flyttede til Bornholm

- Jeg tog ind til byen som en ung mand for at få al den støj og ballade, fart og friktion. Og som en anden futurist bildte jeg mig ind, at man nærmest skulle stå midt på Rådhuspladsen og lave sin kunst for at komme i den rette ånd. Men det er lidt noget pjat. Jeg har boet i København hele mit voksne liv og ser mig selv som en rigtig taxazone1-stodder. Men i sommer flyttede jeg til Bornholm.

- Vi bor på østsiden, hvor der er klipper. Når jeg sidder i mit studie og arbejder, kigger jeg på tre vinduer med udsigt direkte ud over vandet. Det giver ro. Men det skal ikke forstås som om, jeg har tabt tænderne. Jeg har stadigvæk hvide knoer og blodsmag i munden. Det har sådan set bare skærpet mig. Og jeg kan jo stadig udstille i New York. Det er ikke slut med at være på toppen af kransekagen.

- Bornholm er der, man skal være, hvis man er keramiker og vil det. Det er der, at tyngdepunktet i keramik er i Danmark. I midten af 1800-årene var der de første 20 værksteder, som eksporterede til hele verden. Blandt andet Hjorth, som lavede sine store krukker og erobrede verden. Jeg er stødt på Hjorth-keramik i Cleveland og Detroit. De havde et format, som de færreste er klar over i dag. Nu har Bornholm endda fået stemplet som World Craft Region på grund af sin position inden for kunsthåndværk. Det er det eneste sted i Europa, som har fået det stempel.

Derfor giver det simpelthen mening at være der. Man bor midt i historien og i de andres fodspor. Jeg er dog ikke begyndt at gå ud og grave ler op af undergrunden endnu. Men det kunne godt ske.

Det første Michael Geertsen gør, når han besøger Designmuseum Danmark i København er at gå op i porcelænssamlingen og "hilse på" Gustav Frederich Hetsch der i begyndelsen af 1800-tallet tegnede en del for den Den kongelige Porcelainsfabrik. Han er en stor inspirationskilde for Geertsen, ligesom keramikhistorien i det hele taget er. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Inspiration i historien

- Historien er min inspiration, når jeg skaber kunst.

- Jeg er simpelthen nødt til at gå til historien for at finde kalorier, fordi det, der foregår i samtiden, er ikke engang saftevand. Der mangler virkelig saft og kraft. Vi lever i en tid, der er så håbløst ligegyldig og åndsvag. ”Date mig nøgen”, ”Date mig i mørke”. Der er simpelthen så meget fordummende kultur. Prøv at slå avisen op. Det er jo ikke, fordi det er intelligentsiaen, der har vundet i disse år.

- Det er selvfølgelig bare min måde at se verden på. - Der er folk, som har levet i 1500-tallet, som langt overgår, hvad vi formår at lave med keramik i dag. Selv om jeg sidder på et værksted, hvor jeg kan tænde for varmen og kigge ud ad mine termoruder. Jeg har min elektriske drejeskive og elovn med præcis temperaturregulering. Sandheden er, at i gamle dage skulle man banke hul på sin slikkepotte, før man begyndte at dreje. De havde en pind, der sad på et stykke skind og kørte rundt, og de brændte potterne i brændefyret, som ikke havde temperaturmåler på. Jeg synes faktisk, man skal være en lille smule ydmyg overfor historien. Der er meget at lære og beundre.

- Man kan ikke holde historien på afstand som kunstner, for så er man ude i at tro på det geniale. Og det gør jeg altså ikke. Jeg har aldrig mødt nogen, der var geniale, men jeg har mødt mange, der var meget talentfulde. Ved at inddrage alle de mennesker, der har været, levet og drejet keramik før mig, bliver jeg meget bedre. Det er jo også en erkendelse af, at jeg ikke kan opfinde en ny krukke. Den vil jo altid have en fod, en mave og en hals.

- Jeg kalder det at sample, for det er ikke at lave kopier. Jeg tager en lille bid, en detalje, laver et loop eller en bundrytme af det, og så kører jeg noget andet indover. Det er fuldstændig, som man kender det fra hiphoppen. Egentlig stjæler man med arme og ben fra alt og alle, men man laver sit helt eget ud af det.

Det er grunden til, at jeg går og graver i gamle bøger og går på støvede museer, så ofte jeg kan komme til det.

For den unge, punkede Michael Geertsen var det er oprør med samfundet, der bragte ham ind i keramikverdenen. Han ville være uafhængig, autonom og fri. Og det brugte han keramikken til. Den 53-årige keramiker kalder stadig sig selv punker bare uden højt hår. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Arv på museum

- Det første, jeg gør, når jeg kommer ind på Designmuseet i København, er at gå op i porcelænssamlingen og hilse på Friederich Hestch. Jeg er helt tosset med ham og hans klassicisme. Det er meget enkelt sammenlignet med rokokoen. Og samtidig er han så teknisk dygtig. Hvis han spiller på 12 strenge, har jeg fornemmelsen af at stå med sådan en tung to-strengs bas ved siden af. Hestch kommer til Danmark i 1815, og i min optik er han begyndelsen på den snusfornuftige formgivning, der senere bliver til Kaare Klint og den helt strenge nordiske stil og funktionalismen.

- Keramikken har fulgt os gennem tiderne. Man kan på hvert tidspunkt i historien slå ned på et stykke keramik og lade det fortælle om, hvem vi var, og hvad vi satte pris på. I porcelænssamlingen står keramikken, som den blevet lavet for hundredvis af år siden.

- Det er jo også det, der er med mine figurer, der står på V&A (Designmuseum i London, red.), på Metropolitan Museum i New York eller på Designmuseum Danmark. De er blivende. De er her til evig tid, hvis ellers ikke vi kommer til at skubbe til dem. Det giver mening inde i mit hoved. For på et tidspunkt i livet opdager man, at man er her på lånt tid. Om 20 år er alt slut. Men min keramik er her stadig om tusind år.

- Det kan godt være, det er lidt forfængeligt. Men vel ikke mere forfængeligt end alle andre mennesker, der også har en drøm, de vil opnå. Min drøm er at være på alle museer over hele verden. Jeg vil gerne sætte et aftryk, som viser, at jeg var her.

Keramikeren Michael Geertsen er et omvandrende leksikon i keramikkens historie, som hanbruger som inspiration for sin kunst. - Det er min natbordslæsning, griner han og fortsætter: - Prøv at spørge min kone, hvordan jer er at leve sammen med. Alt hvad jeg ser, og beskæftiger mig med er keramik. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Kunst vs kopper

- Forhåbentlig er min kunst sjov. Selv om der er lidt tungt heroppe i hovedet en gang imellem, er det ikke noget, jeg har lyst til at dele med andre. Hvis jeg bliver sat ud af spillet, fordi jeg synes, det hele er noget røv, jamen så er det jo en ret gennemsnitlig historie. Det, jeg vil give videre, er, lad os have noget fest i gaderne. Og så er vi tilbage ved den gamle punker igen.

- Jeg vil gerne gøre en forskel. Jeg vil gerne skubbe lidt til det vedtagne. Jeg stiller mig lige midt imellem den rigtig gode smag og den rigtig dårlige smag. Og når man gør det og udfordrer det etablerede, skal man altså også være 10 gange dygtigere. Der skal ikke være noget at komme efter. Man skal virkelig stå tidligt op, og det er ikke jammer, det er bare et faktum. Hvis jeg vil være flabet, skal jeg også have tørre sko på. Det skal holde vand.

- Der er så mange strikkede sweatre og bløde holdninger i keramikfaget. Men det betyder også, at der er plads til en som mig, der er lige det modsatte. For det første er jeg tynd som en jagthund, jeg kan ikke gro fuldskæg, jeg ejer ikke en ternet skjorte, og jeg har heller ikke nogen ørkenstøvler.

- Der findes mange fordomme om, hvordan man er keramiker. Du kan være keramiker i islandsk sweater, der sidder og laver tekrus til tyske turister, men du kan også underernære dig selv og holde idéen om, at det her er vigtigt i live. Og insistere på at dine ting skal i samlinger, hvor det virkelig batter. Det er ikke nemt at ernære sig ved sine egne forestillinger, så et eller andet sted, kunne jeg da godt være fristet af at sælge turistkopper, men det vigtigste for mig er at bruge tiden rigtigt. - Jeg betragter livet som et klippekort, og jeg er langt over midten. Måske er alting slut om 20 år, men jeg har forhåbentlig stadig mine bedste ting i sigte, hvis jeg gør det ordentligt.

Hver onsdag er Michael Geertsen dommer i TV2s "Keramikkamp". - Jeg er nok lidt af en børste og belærende. Men det er fordi jeg står vagt ved noget, der er vigtigt. Vi lever i en tid, hvor der er meget fokus på keramik, og derfor er det godt, at der kommer tv om det, så vi får italesat det. For keramik er jo ikke kun en terapiform, der er en kunstart for helvede. Nå, nu tordner jeg igen, siger Michael Geertsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
0/0