Danmark

R: Drop Lindholm og lav en langtidsholdbar regering

Vi kommer med åbent sind for at få en regering, som kan holde og indfri de ambitioner og det håb, som er vakt hos danskerne nu, hvor strømmen er vendt, siger Sofie Carsten Nielsen. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix
Vi forhandler med Mette Frederiksen, ikke Dan Jørgensen, meldte Radikales Sofie Carsten Nielsen før regeringsforhandlingerneredag aften

Brudflader: Dan Jørgensen (S) går enegang, når han fredag i avisen Danmark fastholder Lindholm som udrejsecenter for kriminelle asylansøgere.

De Radikales Sofie Carsten Nielsen afviste forud for forhandlingerne med Mette Frederiksen fredag aften blankt at bruge 759 millioner kroner på øen. Hun understreger, at Socialdemokratiet selv har peget på alternativer til øen i Stege Bugt.

S vil ifølge Dan Jørgensen ikke droppe Lindholm for at lette forhandlingerne med jer - hvad siger du til det?

- Vi går til forhandlinger for at få en regering, vi kan holde af. Det er helt afgørende for os, at man ikke holder fast i symbolpolitikken og bruger 759 millioner kroner på et symbolpolitisk projekt. S hele tiden har sagt, at hvis der findes bedre ideer, skal vi se på dem. Det regner jeg med, at vi kan, og det er ikke Dan Jørgensen, som sidder og forhandler. Vi kommer med åbent sind for at få en regering, som kan holde og indfri de ambitioner og det håb, som er vakt hos danskerne nu, hvor strømmen er vendt.

Hvad ser I af alternativer til Lindholm?

- Vi har foreslået Sjælsmark. Det var ikke meningen, at der skulle være familier, og Sjælsmark er indrettet til netop det. Desuden er der mange asylcentre og billigere centre, som ikke skal renses for svinepest. Men den tager vi i forhandlingslokalet. Jeg tager det helt roligt med, hvad Dan Jørgensen løber rundt med. Det vigtigste er, at vi mødes i aften for at få en regering, vi kan holde af. Vi har en række krav om, at vi skal i en ny retning. Valget har handlet om det, og vi har fået et stærkt mandat. Vi ønsker, at det skal lykkes.

Ifølge Dan Jørgensen har S givet sig på kvoteflygtning, og hvad han kalder "de skøre symbolpolitiske ting" som de hårde forhold på Sjælsmark. Hvad betyder det ryk for jer?

- Det gjorde Venstre jo også, og det viser bare den falske præmis om, at det hele står fast, ikke holder. Der har været en folkelig efterspørgsel på de her punkter. At kunne servere et stykke broccoli og en kartoffel på værelset er ikke at rokke sig. Der er meget mere at forhandle om, siger Sofie Carsten Nielsen.

Hvad betyder det, at I ligger til sidst i forhandlingerne med Mette Frederiksen fredag aften, hvor de andre partier har talt med hende?

- Det er vi bare glade for. Vi havde et gruppemøde sidst på formiddagen, hvor vi skulle tage imod en ny gruppe, så det passer os godt.

Hvordan ser du jeres styrkeforhold over for Socialdemokratiet?

- Vi har fået et godt valg og et stærkt mandat, og der er knyttet meget håb og mange forventninger til os. Tilliden til politikere har været dalende i mange år, men denne gang har mange mennesker, som ikke har interesseret sig for politik, stemplet ind og sagt, at vi skal i en anden retning. Det er ekstremt opmuntrende og selvfølgelig ekstremt forpligtende, siger Sofie Carsten Nielsen.

På den anden side står et styrket SF og Enhedslisten, som står fast på deres krav - hvad betyder det?

- Vi er enige om mange ting - for eksempel ikke at bruge 759 millioner kroner på et symbolpolitisk projekt. Alle har deres politikker, og vi forhandler med Mette Frederiksen, og hun forhandler med de andre. Det er helt, som det plejer.

Hvad betyder forhistorien omkring Det Sorte Tårn i 2011 og meldinger fra S om, at de ikke har brug for jeres mandater og så alligevel har det?

- Vi ønsker en regering, som vi kan holde af - ikke tovtrækkeri, som kan fortsætte. Vi ønsker et langtidsholdbart projekt, som bringer Danmark fremad. Derfor skal vi lære af historien. Den gentager sig aldrig helt, og vi kigger på, hvordan vi kommer frem mod det tydelige budskab fra dette valg: Et opgør med symbolpolitikken og et massivt krav om ikke bare ambitiøse klimamål, men klimahandling. Der er en forældre- og børnemobilisering som aldrig før - også om at vi skal behandle mennesker ordentligt uanset, hvor de kommer fra. Det er et fravalg af det værdiskred, vi har set de seneste 20 år. Ikke mange ting er magen til 2011, men magen til 2001 - men med omvendt fortegn. Vi har oplevet et skred, som er det modsatte af det, som skete dengang, lyder analysen fra Sofie Carsten Nielsen.

Økonomi og udlændingepolitik i fokus

I forhandlingerne med kongelig undersøger Mette Frederiksen kræver Radikale Venstre en velfærd, som er funderet på en sikker økonomi. Morten Østergaard og partiet mener, at Socialdemokratiets og Mette Frederiksens plan frem til 2025 giver færre og ikke flere hænder på arbejdsmarkedet for at skabe det nødvendige økonomiske råderum.

Desuden vil partiet have indrømmelser fra Socialdemokratiet på udlændingeområdet i forhold til integrationsydelsen, kvoteflygtninge og planernen om udrejsecenteret på Lindholm.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Hjulmands nye job: Landstrænere er nationens fjolser, nationens helte

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Slagtersønnen fra Struer elsker at provokere

Danmark

Test dig selv: Kan du se Dannebrog på dette billede?

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Tophistorier

Danmark

Test dig selv: Kan du blive dansk statsborger?

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Kultur For abonnenter

Rottefælderevyen: Musikalsk grovfil

Danmark

DMI: Skybrud, hagl og kraftige vindstød på vej

Annonce